Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
28. august 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 410 (Alm. del) af 22. juni
2017 stillet efter ønske fra Annette Lind (S)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse om og hvornår der er truffet beslutning om at overløbsmid-
ler fra vejinvesteringer skal tilbageføres til Finansministeriet, og ikke vil være til
disposition på transportområdet?
Svar
Når et infrastrukturprojekt
–
fx i regi af Infrastrukturfonden
–
billiggøres i forhold
til den afsatte bevilling, tilbageføres overskydende midler til Infrastrukturfonden.
De tilbageførte midler kan efterfølgende disponeres til nye projekter på transport-
området. Disponeringen vil dog skulle ske i overensstemmelse med de årlige
rammer for de offentlige investeringer, der er fastlagt i regeringens mellemfristede
planer.
Dette skyldes, at anvendelse af opsparede midler belaster de offentlige finanser i
helt samme omfang, som hvis der afsættes nye bevillinger. Der gælder de samme
principper for driftsbevillinger og der er således ikke tale om en særskilt behand-
ling af transportområdet.
Inden for de gældende rammer for offentlige investeringer, er der ikke plads til at
igangsætte nye ufinansierede anlægsinvesteringer, og der kan således ikke afsættes
opsparede midler til nye anlægsinvesteringer på transportområdet eller andre an-
lægsområder uden særskilt finansiering.
Med Budgetloven med virkning fra finansåret 2014 er der indført nye rammer for
styringen af de offentlige finanser. Som et led heri følges udgiftsudviklingen lø-
bende med henblik på at sikre, at udgifterne, herunder de offentlige investeringer,
holder sig inden for de finansierede og fastlagte niveauer.
Der henvises i øvrigt til svar på Transport- og Bygningsudvalgets spørgsmål nr.
722 (Alm. del) af 3. oktober 2016.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk