Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt
1689741_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
18. november 2016
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 41 (Alm. del) af 25.
oktober 2016
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for udviklingen i rådighedsbeløbet for en typisk LO-
familie i ejerbolig som følge af de reformer og initiativer, regeringen Lars Løkke
Rasmussen II har gennemført? Ministeren bedes opgøre udviklingen på hver
kommune og på hver region.
Svar
Med denne besvarelse af Finansudvalgets spørgsmål nr. 41 af 25. oktober 2016
svares der samtidig på Finansudvalgets spørgsmål nr. 42 af 25. oktober 2016, som
vedrører tilsvarende beregninger for en typisk LO-familie i lejebolig.
Regeringen fremlagde i august 2016 helhedsplanen
DK2025 – For et stærkere Dan-
mark.
Helhedsplanen indeholder syv indsatsområder, der tilsammen skal give hele
Danmark flere gode jobs, stærkere virksomheder og en sundere offentlig økono-
mi.
DK2025 – For et stærkere Danmark
vil sikre den hårdt arbejdende dansker en
højere indkomst, lavere skat, mere tryghed og flere muligheder.
Med
Et stærkere Danmark – Jobreform
lettes skatten på arbejde, hvilket vil øge LO-
familiens reale rådighedsbeløb med ca. 8.600 kr. i 2025. Herudover videreføres det
nuværende skattestop for (visse) punktafgifter, rentefradraget reduceres og den
grønne check og PSO-afgiften afskaffes. Samlet vil
Et stærkere Danmark – Jobreform
betyde, at en typisk LO-familie i ejerbolig opnår en forøgelse af det reale rådig-
hedsbeløb på ca. 8.400 kr. i 2025.
Udspillene i regeringens helhedsplan
Et stærkere Danmark – Vækst 2016
vil øge
produktiviteten og velstanden i samfundet gennem højere lønninger og lavere
priser og øger derigennem familiernes reale rådighedsbeløb. Indførelsen af et
egenkapitalfradrag (ACE) øger virksomhedernes investeringer, hvilket øger ar-
bejdsproduktiviteten og dermed lønningerne. Samlet forventes en typisk LO-
familie i ejerbolig at opnå en forøgelse af det reale rådighedsbeløb på ca. 7.300 kr.
som følge af initiativerne i
Et stærkere Danmark – Vækst 2016.
Datagrundlaget i Lovmodellens familietypemodel afspejler grundlæggende typiske
niveauer for lønninger, boligudgifter mv. på landsplan. Derfor kan såkaldte fami-
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 41: Spm. om udviklingen i rådighedsbeløbet for en LO-familie i ejerbolig som følge af de reformer og initiativer, regeringen Lars Løkke Rasmussen II har gennemført, til finansministeren
Side 2 af 2
lietypeberegninger som udgangspunkt ikke meningsfuldt foretages på kommune-
og regionsniveau.
Regeringen har, som elementer i aftale om finansloven for 2016, fastfrosset
grundskylden nominelt og reduceret den høje registreringsafgiftssats på biler fra
180 pct. til 150 pct. Den nominelle fastfrysning af grundskylden betyder, at stig-
ningen i grundskylden på op til 6,6 pct. i 2016 aflyses. For en typisk LO-familie i
ejerbolig giver det en forøgelse af det reale rådighedsbeløb på ca. 750 kr. i år 2016.
Det giver også en besparelse for mange boligejere fremover, og i 2017 betyder
fastfrysningen således, at grundskylden maksimalt kan stige med 7 pct. i forhold til
2015 (og 2016). Reduktionen i registreringsafgiftssatsen vil indebære, at der skal
betales ca. 10-20.000 kr. mindre i registreringsafgift for en mellemstor familiebil.
Herudover har regeringen genindført BoligJobordningen, som giver familierne
fradragsret til serviceydelser såsom rengøring i hjemmet og børnepasning og ener-
giforbedringer af boligen. Som lejer kan man få fradrag for det vedligeholdelses-
arbejde, der ligger inden for råderetten.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansminister