FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 401: Spm. om ministeren vil oplyse effekten af velfærdsaftalen, til finansministeren

Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

21. december 2017

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. FIU 401 (Alm. del) af 15.

juni 2017 stillet efter ønske fra Finansudvalget

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse effekten af velfærdsaftalen (Aftale om fremtidens velstand

og velfærd og investeringer i fremtiden af 20. juni 2006) i 2025, 2040 og på langt

sigt på følgende parametre:



BNP



Arbejdsudbuddet (strukturel beskæftigelse)



De offentlige finanser (det økonomiske råderum/den offentlige saldo med og

uden velfærdsaftalen)



Antal folkepensionister



Antal beskæftigede over 65 år?

Svar

Det er forudsat, at der spørges til tilbagetrækningselementerne i Velfærdsaftalen.

Tidligere skøn for Velfærdsaftalens effekt på arbejdsudbuddet i 2025 og 2040

fremgår blandt andet af svar på tidligere Finansudvalgsspørgsmål,

jf. fx besvarelsen

på Finansudvalgets spørgsmål nr. 209 af 15. februar 2013

(FIU 209 fremefter) og

besva-

relsen af Finansudvalgets spørgsmål nr. 381 af 29. juni 2016.

Ved indgåelse af politiske aftaler er beslutningsgrundlaget de beregninger og skøn,

som forelå på aftaletidspunktet. Det er normal praksis, at der ikke foretages gen-

beregninger af virkninger af allerede gennemførte regelændringer. Såfremt den

realiserede virkning af et gennemført tiltag er anderledes end det oprindeligt vur-

deret, hvad enten det er i positiv eller negativ retning, vil dette

–

på linje med an-

dre nye informationer

–

blive indarbejdet i forbindelse i de løbende opdateringer

af de mellemfristede fremskrivninger og vurderingen af de offentlige finanser,

herunder også det finanspolitiske råderum.

De fleste politiske tiltag bliver gennemført indenfor en kortere årrække, og deres

virkning bliver således hurtigt en del af økonomiens struktur. Velfærdsaftalen

2006 (og Tilbagetrækningsreformen 2011) afviger dog fra dette. De bliver gen-

nemført over en meget lang tidshorisont, og effekterne vil ikke kunne siges at

være slået fuldt igennem på økonomien med mindre levetiden ophører med at

stige (og selv i den situation først efter de allerede indtrufne stigninger i levetiden

er indhentet af levetidsindekseringen af efterløns- og folkepensionsalderen). De

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 401: Spm. om ministeren vil oplyse effekten af velfærdsaftalen, til finansministeren

Side 2 af 4

forventede fremadrettede effekter vil løbende ændre sig som følge af blandt andet

opdaterede befolkningsprognoser. Disse ændringer indarbejdes ligeledes løbende i

de mellemfristede fremskrivninger.

Tilbagetrækningsreformen 2011 indebar blandt andet, at Velfærdsaftalens forhø-

jelser af efterløns- og folkepensionsalderen fremrykkes, samt at efterlønsperioden

afkortes fra 5 år til 3 år. Dele af Tilbagetrækningsreformen er på nuværende tids-

punkt allerede indfaset, da efterlønsalderen i 2017 er forhøjet fra 60 år til 62 år.

Med Velfærdsaftalen skulle efterlønsalderen forhøjes første gang i 2019 og folke-

pensionsalderen først i 2024. Desuden meldte ca. 655.000 personer sig ud af efter-

lønsordningen i 2012 i forbindelse med Tilbagetrækningsreformen, hvilket har

betydning for den fremadrettede effekt af forhøjelserne af aldersgrænserne. Der-

med er tilbagetrækningsreformernes virkning på det finanspolitiske råderum i pe-

rioden frem mod 2025 i høj grad tilvejebragt ved

Tilbagetrækningsreformen.

Da en del af tilbagetrækningsreformerne allerede er indfaset, og da der siden 2006

er gennemført en række reformer, som har samspilseffekter med Velfærdsaftalen,

er det principielt ikke muligt at foretage en fuld opdatering af skønnene for tilba-

getrækningselementerne fra den oprindelige Velfærdsaftale.

Til besvarelsen er i stedet beregnet de fremadrettede effekter af en fremskrivning

ved gældende regler

–

dvs. Velfærdsaftalen inkl. Tilbagetrækningsreformen

–

set i

forhold til et forløb, hvor der ikke indfases yderligere tilbagetrækningselementer

–

dvs. at aldersgrænserne fastholdes uændret i forhold til 2017 på 62 år for efter-

lønsalderen og 65 for folkepensionsalderen

jf. figur 1.

Figur 1

Aldersgrænser for efterløn og folkepension med

gældende regler hhv. konstante aldersgrænser fra

2017

År

Figur 2

Aldersgrænser for efterløn og folkepension med

Velfærdsaftalen 2006 hhv. uden Velfærdsaftalen

og 2011-reformen

År

2010 2015 2020 2025 2030 2035 2040 2045 2050 2055 2060

Folkepensionsalder

Gældende regler

Konstant fra 2017

Efterlønsalder

Gældende regler

Konstant fra 2017

2010 2015 2020 2025 2030 2035 2040 2045 2050 2055 2060

Folkepensionsalder

med Velfærdsaftalen

uden Velfærdsaftalen

Efterlønsalder

med Velfærdsaftalen

uden Velfærdsaftalen

Anm.: Aldersgrænserne med Velfærdsaftalen er beregnet ud fra Velfærdsaftalens princip om levetidsindeksering på

baggrund af den seneste levetidsprognose.

Kilde: Danmarks Statistik og DREAMs levetidsprognose 2017 og egne beregninger.

Det bemærkes, at dette indebærer, at allerede vedtagne stigninger i efterløns- og folkepensionsalderen for årgange, der på

nuværende tidspunkt er under disse aldersgrænser, annulleres.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 401: Spm. om ministeren vil oplyse effekten af velfærdsaftalen, til finansministeren

Side 3 af 4

Denne beregning fanger langt størstedelen af effekterne af Velfærdsaftalens regu-

lering af aldersgrænserne, men der er også forskelle. For det første beregnes virk-

ninger af forhøjede aldersgrænser i forhold til et forløb med en uændret efterløns-

alder på 62 år og ikke 60 år (som var gældende før Velfærdsaftalens regulering).

For det andet, og som et element der trækker i modsat retning, indregnes en tidli-

gere forhøjelse af folkepensionsalderen i kraft af Tilbagetrækningsreformen (og

medhørende justering af efterlønsalderen),

jf. figur 2.

For det tredje reduceres den

isolerede virkning af at hæve aldersgrænserne formentlig af, at der fremadrettet

ventes færre tilmeldte til efterlønsordningen end i fravær af Tilbagetrækningsre-

formen 2011. For det fjerde, indføres der ved gældende regler skærpet pensions-

modregning i efterlønsydelsen for årgange, der når efterlønsalderen fra 2018, hvil-

ket ikke er medtaget i forløbet med konstante aldersgrænser. Dette element fra

Tilbagetrækningsreformen reducerer antallet af efterlønsmodtagere.

Tabel 1

Strukturelle effekter af de fremtidige forhøjelser af efterløns- og folkepensionsalderen sammenlignet med at

fastlåse aldersgrænserne på hhv. 62 år og 65 år fra og med 2017

1.000 personer

Folkepensionister i alt, 1.000 personer

Strukturel beskæftigelse, 1.000 fuldtidspersoner

- heraf blandt personer over 65 år, 1.000 fuldtidspersoner

2025

-132

2040

-345

180

173

2060

-542

303

301

Procent

Strukturel beskæftigelse, pct.

Strukturelt BNP, pct.

Strukturel primær offentlig saldo, pct. af BNP

Strukturel offentlig saldo inkl. renter, pct. af BNP

2025

3,1

2,9

0,8

1,0

2040

7,2

6,6

2,4

3,6

2060

11,4

10,7

4,3

9,1

Holdbarhedsindikator, HBI (gælder hele forløbet), pct. af BNP

4�½

Anm.: Effekterne er opgjort ved sammenligning af den seneste mellemfristede fremskrivning ved gældende regler

med en fremskrivning, hvor der fra og med 2017 ikke indfases yderligere tilbagetrækningselementer i kraft af

Tilbagetrækningsreformen 2011

Velfærdsaftalen 2006.

Alle andre skønnede reformvirkninger indfases som

planlagt i begge forløb (bortset fra skønnet udmeldelser af efterlønsordningen i 2018 i forlængelse af

mulighed for skattefri udbetaling af efterlønsbidrag,

jf. Aftale om flere år på arbejdsmarkedet 2017,

der ikke indgår

i forløbene). Det indebærer, at efterlønsalderen og folkepensionsalderen er 62 år hhv. 65 år permanent.

Dermed er efterlønsperioden tre år i begge fremskrivninger, selvom den treårige efterlønsperiode er et

resultat af Tilbagetrækningsreformen. Fremskrivningen af antallet af efterlønsmedlemmer er holdt uændret

ift. fremskrivningen ved gældende regler. I fastlæggelsen af medlemmernes udnyttelsesgrad af

efterlønsordningen, er det forudsat, at udnyttelsesgraden ikke reduceres med den skønnede effekt af skærpet

pensionsmodregning i efterlønsydelsen, da dette element af Tilbagetrækningsreformen endnu ikke er indfaset

og først gælder årgange, der når efterlønsalderen efter 2017. Den strukturelle beskæftigelse er opgjort ved at

omregne det samlede antal præsterende timer med gennemsnitlig årlig præsteret arbejdstid for en

fuldtidsbeskæftiget på 1642,8 timer. Effekterne på BNP og offentlig saldo er opgjort ved treårige glidende

gennemsnit. Det bemærkes, at der i situationen uden fremadrettede stigninger i folkepensionsalderen ikke er

indlagt en beregningsteknisk virkning på tilbagetrækningsadfærden af den forventede stigning i levetiden og

forbedring af sundhedstilstanden blandt seniorer på arbejdsmarkedet.

Kilde: ADAM, ØR August 2017 og egne beregninger.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 401: Spm. om ministeren vil oplyse effekten af velfærdsaftalen, til finansministeren

Side 4 af 4

De endnu ikke indfasede forhøjelser af efterløns- og folkepensionsalderen ventes

at bidrage markant til beskæftigelse, BNP og de offentlige finanser i de kommende

år og på langt sigt,

jf. tabel 1.

I 2025 ventes den strukturelle beskæftigelse øget med

ca. 78.000 fuldtidspersoner, som følge af forhøjelsen af efterlønsalderen og folke-

pensionsalderen til hhv. 64 år og 67 år. Fremadrettet ventes endnu større bidrag

fra tilbagetrækningsreformerne til beskæftigelse, BNP og offentlig saldo. I 2040

ventes de endnu ikke indfasede forhøjelser i tilbagetrækningsalderen at øge be-

skæftigelsen med ca. 180.000 fuldtidspersoner.

Uden de forudsatte forhøjelser af efterlønsalderen og folkepensionsalderen fra

2018 ville den finanspolitiske holdbarhedsindikator (HBI) svækkes med knap 4�½

pct. af BNP eller i størrelsesordenen knap 100 mia. kr. (strukturelt 2018-niveau).

Det er således i høj grad princippet om levetidsindeksering af folkepensionsalde-

ren fra Velfærdsaftalen, som sikrer, at den forudsatte finanspolitik er holdbar.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister

I besvarelsen af FIU 209 blev arbejdsudbudsvirkningen skønnet til ca. 220.000 personer i 2040. Udover de nævnte for-

hold skyldes forskellen endvidere, at arbejdsudbudsvirkningen i FIU209 (inkl. timeeffekter) er omregnet til antal personer

med normal gennemsnitlig arbejdstid, mens den her er angivet i fuldtidspersoner (1642,8 timer pr. år). Hvis beskæftigelses-

effekten i tabel 1 var opregnet med en normal gennemsnitlig arbejdstid som FIU 209 ville den i stedet opgøres til ca.

203.000 personer i 2040.