Talepunkt til forelæggelse i Folketingets
Europaudvalg og Finansudvalg 14. juni
12. juni 2017
Indledning
Vi er nu nået til at vedtage de årlige landespecifikke anbefa-
linger til alle EU-landene. Det er en central del af den øko-
nomisk-politiske koordinering i EU. Med de nye anbefalinger
følger vi op på den horisontale diskussion om implemente-
ringen af sidste års anbefalinger og reformindsatsen generelt
på ECOIN 21. marts. Det er således en øvelse, hvor vi på
baggrund af hinandens ideer og nationale erfaringer med re-
former får fastsat nogle pejlemærker, der kan hjælpe til at
målrette reformarbejdet i de enkelte EU-lande.
Anbefalingerne vedtages på et bagtæppe af økonomisk frem-
gang i Europa: Væksten i EU har ligget på ca. 2 pct. siden
2014 og forudses at gøre det samme i de kommende år. Be-
skæftigelsen i EU er steget med godt 1 pct. årligt siden 2014.
Og ledigheden i EU ventes i år tilbage på gennemsnittet for
perioden 2003-07 (godt 8,5 pct.) og forventes fortsat at falde.
Generelt nærmer EU-landene sig en situation med fuld kapa-
citetsudnyttelse.