FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 395: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd d. 9/6-2017 om behov for reformer for at få råd til velfærd, til finansministeren

Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

14. juni 2017

Svar på Finansudvalgets samrådsspørgsmål nr. AS (Alm. del) af

2. maj 2017 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S), Pelle

Dragsted (EL), Josephine Fock (ALT) og Lisbeth Beck Poulsen

(SF)

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for, om han fortsat mener, at der er behov for reformer for at

få råd til velfærd, som det fremgik af Ugebrevet A4 den 3. marts 2017? Dette i lyset af,

at økonomi- og indenrigsministeren til Ritzau den 28.

april 2017 konstaterede, at: ”De

0,3 er det, der er reserveret til offentligt forbrug, og det sidste er reserveret til priorite-

ringer herunder skattelettelser”.



Tak for spørgsmålet

–

som jeg er meget glad for. Det giver også

lejlighed til at høre nærmere om, hvad oppositionens løsninger er

på de udfordringer vi står overfor. For undskyld mig, det står ikke

klart!

Svar



Indledende vil jeg gerne slå fast, at når regeringen har en ambitiøs

målsætning for vækst og beskæftigelse, så skyldes det, at vi ønsker

at skabe et rigere samfund, hvor flere mennesker er i beskæftigelse

og skaber deres egen tilværelse uden at være afhængig af offentlig

forsørgelse. Jeg forstår ikke, at oppositionen ikke deler dette mål.



Hvis regeringens mål indfries giver det os ikke blot højere velstand.

Vi får også et større finanspolitisk råderum, der giver os bedre mu-

ligheder for at udvikle vores samfund

–

samtidig med at vi som ge-

neration også løser vores egne udfordringer og ikke sender regnin-

ger videre til kommende generationer i form af en længere årrække

med store offentlige underskud.



Heroverfor står en opposition anført af Socialdemokratiet, som

tilsyneladende ikke vil noget som helst. Det tætteste man kommer

på et svar er vel et stop for arbejdsmarkedsreformer. Men hvad er

det et svar på?

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 395: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd d. 9/6-2017 om behov for reformer for at få råd til velfærd, til finansministeren

Side 2 af 4



Det henstår i det uvisse, hvilke svar Socialdemokratiet har på de

reelle udfordringer vi står overfor.



Hvordan vil oppositionen sikre, at flere kommer ud på arbejds-

markedet og i beskæftigelse?



Og hvad er oppositionens svar på, at vi om få år mødes af en de-

mografisk modvind, der betyder, at en stadigt faldende andel af be-

folkningen vil være i beskæftigelse?



Det er ikke nogen hemmelighed

–

heller ikke for oppositionen - at

når en faldende andel af befolkningen er i beskæftigelse, så svækkes

de offentlige finanser. Dansk økonomi vil opleve en længere år-

række med uholdbare offentlige underskud. Hvad er oppositionens

svar på denne udfordring? Ingen, ingen ved det.

****



Uden handling i de kommende år vil fremtidige Folketing være

nødt til at foretage en tilpasning af finanspolitikken i årene efter

2025. Vi efterlader med andre ord et tilpasningsbehov til vores ef-

terfølgere.



Regeringen har den holdning, at hængekøjeudfordringen bør hånd-

teres i god tid og at midlet bør være reformer, der øger arbejdsud-

buddet og beskæftigelsen

–

både på kortere og længere sigt.



Det vil direkte adressere den grundlæggende udfordring vi står

overfor

–

at en stadigt faldende andel af befolkningen vil være i ar-

bejde i årene efter 2022.



Hvis man bevidst vælger ikke at foretage sig noget

–

som måske er

oppositionens bud, hvem ved det

–

har det den konsekvens, at

fremtidige generationer er nødt til at foretage en stramning af fi-

nanspolitikken.

Side 3 af 4



Det kan jeg egentlig ikke se er en løsning. Det er sådan set mere et

forsøg på at udskyde den nødvendige finanspolitiske tilpasning til

fremtidige regeringer og Folketing.



Om kommende generationer og Folketing så måtte vælge at løse

udfordringen ved lavere offentligt forbrug, højere skatter eller nye

reformer ved vi ikke i dag. Den væsentligste pointe er for mig at se,

at beslutningen udskydes på ubestemt tid.



Lad mig i den forbindelse bemærke, at vi jo sådan set allerede har

pålagt fremtidige regeringer og Folketing at bidrage ganske betyde-

ligt til løsning af de langsigtede udfordringer. Den aftalte levetids-

indeksering af folkepensionsalderen betyder, at fremtidige Folke-

ting skal bekræfte, at folkepensionsalderen bliver væsentligt højere

for senere generationer

–

og at det samlede antal år på folkepensi-

on i fremtiden bliver væsentligt lavere end for de nuværende gene-

rationer af folkepensionister.



Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at advare mod den opfattel-

se, der tilsyneladende har spredt sig i dele af oppositionen, af, at det

nærmest vil være omkostningsfrit at fravælge reformvejen. Det kan

selvfølgelig godt være, at det vil være omkostningsfrit for den nu-

værende generation af politikere, men de kommende generationer

vil skulle løfte udfordringen

–

sammen med de forpligtelser, vi i

forvejen har sendt i deres retning i form af en på langt sigt væsent-

ligt højere folkepensionsalder end i dag.

***



Og så til den anden del af spørgsmålet: Hvordan regeringens prio-

riteter indenfor planlægningshorisonten hænger sammen med mine

udtalelser om, at kommende generationer vil skulle reducere det

offentlige forbrug eller væksten i det offentlige forbrug, hvis de

skal løse hængekøjeudfordringen af den vej.



Jeg vil meget gerne slå det helt fast, så det ikke kan misforstås:

Denne regering har sat ambitiøse mål for vækst og velstand. Deres

indfrielse kræver, at vi løbende foretager justeringer og reformer,

der løfter beskæftigelsen. Hvis målene indfries, vil det udvide det

Side 4 af 4

økonomiske råderum frem mod 2025

–

og dermed give os større

frihedsgrader i forhold til de mange ønsker, der er til udvikling af

det danske samfund.



Regeringen baserer imidlertid ikke sin politik på gevinsten af re-

former, før disse har fundet et flertal. Det er også en del af bag-

grunden for, at regeringen har fastlagt et mål om en såkaldt basis-

vækst i ressourcerne til det offentlige forbrug på 0,3 pct. årligt frem

mod 2025.



Denne basisvækst sikrer også, at hele råderummet ikke bruges på

stigende offentligt forbrug, men at der også reserveres en del af rå-

derummet til initiativer, der understøtter vækst og beskæftigelse,

herunder at en væsentlig del af det resterende råderum reserveres

til lavere skat for arbejdende danskere.



Det er regeringens prioriteter. Dem står vi på mål for. Vi vil samti-

dig gerne gennemføre reformer, der udvider råderummet og bidra-

ger til at løse hængekøjeudfordringen. Vi har ingen ambitioner om

at sende uløste problemer i retning af kommende generationer.



For mig at se er det store spørgsmål, hvad oppositionen vil? Hvor-

dan vil I sikre, at flere kommer i beskæftigelse? Har oppositionen

ingen reelle bud?



Skal vi blot sætte os passivt ned og vente på, at en faldende andel af

befolkningen er i beskæftigelse og så overlade det til de kommende

generationer at rette op på denne udvikling?



Hvis flere ikke skal i beskæftigelse så er konsekvensen jo, at kom-

mende generationer enten er nødt til at skrue ned for det offentlige

forbrug eller hæve skatterne. Er det hvad oppositionen ønsker sig?