FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 394: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd d. 9/6-2017 om behov for reformer for at få råd til velfærd, til økonomi- og indenrigsministeren

Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitz-

bølls talepapir

Det talte ord gælder

Anledning

Samråd i FIU om behov for reformer for at

få råd til velfærd.

Dato / tid

9. juni 2017 kl. 9:15

Talens varighed

3-5 minutter

Sted

Folketingets Finansudvalg

Samrådsspørgsmål AR

Vil ministeren redegøre for, om det fortsat er regeringens holdning, at der er

behov for reformer for at få råd til velfærd, jf. finansministerens udtalelser til

Ugebrevet A4 den 3. marts 2017? Dette i lyset af, at økonomi- og indenrigs-

ministeren til Ritzau den 28. april 2017 konstaterede, at der allerede i dag er

penge til skattelettelser: ”De 0,3 er det, der er reserveret til offentlig forbrug,

det sidste er reserveret til prioriteringer herunder skattelettelser”.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S), Pelle Dragsted

(EL), Josephine Fock (ALT) og Lisbeth Bech Poulsen (SF).

Indledning og fælles fodslag med finansministeren



Mange tak for ordet, tak til spørgerne, og tak til finansministeren for en god

og grundig gennemgang.

Skat og velfærd er ikke enten/eller



Men når vi nu er her, vil jeg gerne benytte lejligheden til at give temaet om

velfærd og skattelettelser et par ord med på vejen..

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 394: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd d. 9/6-2017 om behov for reformer for at få råd til velfærd, til økonomi- og indenrigsministeren



Spørgsmålet lægger op til oppositionens sædvanlige stråmand om, at en-

ten går man ind for skattelettelser, ellers går man ind for mere offentlig vel-

færd.



Det er hverken sådan jeg eller regeringen ser det.

Som det fremgår af regeringsgrundlaget, ser vi skattelettelser og velfærd

som både/og

–

vi skal sørge for, at vi kan få begge dele. Regeringsgrund-

laget og regeringens 2025-plan lægger op til en positiv realvækst i det of-

fentlige forbrug og til et lavere skattetryk.



Regeringens politik er vejen frem, hvis vi skal have vækst, stigende be-

skæftigelse og en offentlig sektor, som spiller bedre sammen, så vi får me-

re velfærd for pengene.



Vi vil sikre, at flere kan komme til at forsørge sig selv og deres familie,

blandt andet ved at sænke skatten på arbejde.



Det styrker væksten og beskæftigelsen. Men det er også god socialpolitik,

hvis flere bliver en del af arbejdsfællesskabet.

Offentlig forbrugsvækst på 0,3 pct. er ikke lig velfærdsforringelser



Ofte bliver det fremført i debatten, at en basis realvækst i det offentlige

forbrug indebærer

”voldsomme”

nedskæringer på velfærden.



Det synes jeg ikke er en rimelig sprogbrug: at kalde en beskeden

vækst

det offentlige forbrug for en voldsom

nedskæring

i det offentlige serviceni-

veau.



Jo, jeg ved godt, at man kan lave regnestykker på det såkaldte demografi-

ske træk.



Men sådanne regnestykker er en alt andet lige betragtning. Og alt andet er

jo ikke lige.



For eksempel kan vi blive bedre til at udnytte den teknologiske udvikling,

så vi år for år kan udføre de offentlige opgaver mere smidigt og sammen-

hængende, så vi kan få den samme eller bedre velfærd for mindre.



Vi kan gøre op med silotænkningen. Og vi kan forny og afbureaukratisere

den offentlige sektor, så der bliver brugt mindre tid på unødvendige krav

og registreringer. Tid som i stedet kan benyttes på den egentlige velfærd,

som kommer borgerne til gode

(”mere tid til kerneopgaven”).



Vi kan også arbejde mere målrettet med ledelse. Fordi bedre ledelse i det

offentlige også kan være med til at skabe bedre velfærd.



Vi skal holde os for øje, at vi i Danmark bruger rigtig mange penge på of-

fentlig service. I 2016 var det offentlige forbrug på ca. 500 mia. kr. De pen-

ge skal vi sørge for at bruge så effektivt som muligt.



Vi skal løbende se på, om vi kan løse de offentlige opgaver bedre og

smartere, så vi får mere for pengene. Det vil være til gavn for alle og ikke

medføre nedskæringer i den offentlige service, som borgerne oplever.



Her er mere konkurrenceudsættelse et godt værktøj i den offentlige sektor.

Det er regeringens klare ambition, at staten, regionerne og kommunerne

skal konkurrenceudsætte flere opgaver.



Vi skal spørge os selv, om den offentlige opgaveløsning altid er den bed-

ste og billigste? Eller er der private leverandører, som kan løse opgaven

bedre eller måske på en mere opfindsom måde?



Konkurrenceudsættelse er ikke lig udlicitering. Det er ikke afgørende, om

opgaverne bliver løst af en privat leverandør eller det offentlige.



Men det er afgørende, at borgerne får samme service for færre penge eller

mere service for de samme penge.



I min optik er der plads til en fortsat udvikling af den offentlige velfærd med

en basis realvækst i det offentlige forbrug på 0,3 pct.

–

og mere, hvis vi

altså gennemfører reformer.



Men det største udviklingspunkt er ikke at øge det offentlige forbrug. Det er

at bruge de mange milliarder af kroner bedre.

Afslutning



Vi har god grund til at være stolte af det Danmark, vi i fælleskab har op-

bygget, men for at vi kan fortsætte med at udvikle os, må vi have mod og

fremsyn.



Vi skal tage initiativer, som styrker arbejdsudbuddet og fremmer produktivi-

teten. Vi skal videreudvikle velfærdssamfundet og ruste Danmark til frem-

tiden, så der bliver plads til både den enkelte og til fællesskabet.



Regeringen arbejder derfor også benhårdt på at skabe et stærkere og rige-

re Danmark, hvor velstandsudviklingen ikke alene er til gavn for de få, men

giver bedre muligheder for alle (jf. regeringsgrundlaget).



Det vil vi fremlægge udspil til i efteråret. Jeg håber, at alle Folketingets

partier vil være med.



Tak for ordet.