Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt
1772304_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
23. juni 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 393 (Alm. del) af 8. juni
2017
Spørgsmål
Vil ministeren give sit bedste bud på det forventede antal ekstra beskæftigede i
hver af landets regioner som følge af regeringens målsætning om at føre en politik,
der sikrer 55-60.000 flere i beskæftigelse? Ministeren bedes sammenholde det med
sit bedste bud på det forventede antal ekstra beskæftigede i hver af landets regio-
ner som følge af Socialdemokratiets vækstplan fra 2017, ’Vækst der virker'.
Svar
Finansministeriets fremskrivning af beskæftigelsen sker for dansk økonomi under
ét. Det vil sige, at beskæftigelsen i Finansministeriets fremskrivninger alene opgø-
res på landsplan, og at det ikke er muligt at fordele beskæftigelsen på regioner ud
fra fremskrivningerne.
I regeringens 2025-plan
Vækst og velstand
er det målsætningen at øge beskæftigel-
sen med 55.000-60.000 fuldtidspersoner
1
. Målet skal indfries ved i den kommende
tid at fremlægge nye initiativer og reformer, som øger beskæftigelsen. I efteråret
vil regeringen præsentere udspil til JobReform fase II, som vil indeholde tiltag, der
øger tilskyndelsen til at være i beskæftigelse og yde en ekstra indsats. Senere vil
regeringen blandt andet også fremlægge udspil om at omlægge SU’en.
De samlede initiativer i
Vækst der virker
vurderes samlet set at sænke beskæftigel-
sen med mellem 200 og 250 fuldtidspersoner,
jf. besvarelse af Finansudvalgets spørgsmål
nr. 299 (Alm. del) af 4. april 2017.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
1
Siden folketingsvalget i sommeren 2015 er der gennemført tiltag, som øger arbejdsudbuddet med 2.500 personer, hvortil
der kommer virkninger af den nyligt indgåede aftale om flere år på arbejdsmarkedet.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk