FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 386: Spm. om at redegøre for beregningsgrundlaget for at vurdere virkningen på de offentlige finanser af forslaget om målrettet aldersopsparing fra tabel 3 i udspillet "Flere år på arbejdsmarkedet", til finansministeren

Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

14. juni 2017

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 386 (Alm. del) af 31. maj

2017 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for beregningsgrundlaget for at vurdere virkningen på de

offentlige finanser af forslaget om målrettet aldersopsparing fra tabel 3 i udspillet

"Flere år på arbejdsmarkedet", hvor det fremgår, at tiltaget vil give 2,4 mia. kr. i

merprovenu fra 2018 og op til 2,6 mia. kr. i 2023?

Svar

Regeringen har foreslået at målrette aldersopsparingen til de 5 sidste år i arbejdsli-

vet, hvor samspilsproblemet er størst.

Konkret har regeringen foreslået, at der gives mulighed for at indbetale op til

55.000 kr. efter skat på denne type pensionsordning, der ikke modregnes i folke-

pensionen, for personer med 5 år eller mindre til folkepensionsalderen. Forslaget

løser samspilsproblemet i disse år.

Samtidig indføres en begrænsning på indbetalinger til aldersopsparing på 5.000 kr.

pr. år for de aldersgrupper, som har mere end 5 år til pensionsalderen. Forslaget

skal sikre, at der årligt kan indbetales, hvad der svarer til ca. 8.000 kr. før skat på

pensionsordninger gennem hele arbejdslivet, som ikke giver anledning til modreg-

ning i folkepensionen. Specielt for lavtlønnede betyder det, at en stor del af pensi-

onsopsparingen kan placeres på en måde, så samspilsproblemet derved undgås.

Endelig indebærer forslaget, at indbetalinger på aldersopsparing fremadrettet kan

foretages med henblik på sumudbetaling, udbetaling som ratepension eller som

livrente.

Selvom indbetalingsloftet til aldersopsparing sænkes i forhold til gældende regler

(29.600 kr.) i årene frem til 5 år før folkepensionsalderen, er det samlet set vurde-

ringen, at forslaget vil bidrage til at øge de samlede indbetalinger til aldersopspa-

ring i forhold til det forudsatte i de mellemfristede fremskrivninger.

Det skyldes for det

første,

at der lægges op til, at aldersopsparing kan anvendes af

fx arbejdsmarkedspensionsselskaberne og træde i stedet for eller supplere de eksi-

sterende fradragsberettigede ordninger. For mange med arbejdsmarkedspensioner

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 386: Spm. om at redegøre for beregningsgrundlaget for at vurdere virkningen på de offentlige finanser af forslaget om målrettet aldersopsparing fra tabel 3 i udspillet "Flere år på arbejdsmarkedet", til finansministeren

Side 2 af 3

vil det være en fordel at indbetale til en aldersopsparing i stedet for fradragsberet-

tigede ordninger for at undgå indkomstmodregning i de offentlige pensionsydelser

mv. ved udbetaling. For at understøtte anvendelsen af aldersopsparing i forbindel-

se med arbejdsmarkedspensionerne vil der endvidere blive overvejet mulighederne

for at smidiggøre indeholdelsen af skat i forbindelse med indbetalinger til alders-

opsparing, således at den fx kan indbetales af pensionsselskaberne.

For det

andet

indebærer forslaget som nævnt, at der indføres frit valg af udbeta-

lingsform for indbetalinger på aldersopsparingsordningerne

–

dvs. både med mu-

lighed for sumudbetaling, udbetaling som ratepension eller som livrente. Dette

kan gøre aldersopsparing til en mere direkte substitut for de fradragsberettigede

ratepensioner og livrenter, som på nuværende tidspunkt anvendes i forbindelse

med arbejdsmarkedspensionerne.

For det

tredje

vil regeringens forslag til nye lofter for indbetalinger til aldersopspa-

ring betyde, at en generel omlægning mod ordningen ikke længere vil udgøre et

problem for de offentlige finanser

–

i modsætning til en generel omlægning under

gældende lofter. Når et generelt skifte mod ordningen ikke længere vil medføre et

krav om begrænsninger eller ændringer af ordningen af hensyn til de offentlige

finanser, skabes der sikkerhed om aldersopsparingens rolle i det samlede pensi-

onssystem. Dette forventes at understøtte, at ordningen vinder større udbredelse.

På den baggrund er det forudsat, at nuværende pensionsindbetalinger til fradrags-

berettigede ordninger i stort omfang omlægges til aldersopsparing indenfor mu-

lighederne af de nye indbetalingslofter. Dette betyder, at udnyttelsen af ordningen

vil overstige det, der på nuværende tidspunkt er forudsat i de mellemfristede

fremskrivninger.

Omlægningen til aldersopsparing indebærer, at skatten betales på indbetalingstids-

punktet i stedet for udbetalingstidspunktet og bidrager dermed til at fremrykke

skattebetalingerne. Det betyder et øget provenu frem mod 2025, men modsvares

at lavere provenu efter nogle år,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Virkning på primær saldo af forslag om målretning af alderssopsparing til sidst i arbejdslivet

Hængekø-

jeårene

(2041-45)

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

-------------------------------------------- Mia. kr. (2017-niveau) --------------------------------------------

Primær saldo

2,4

2,5

2,6

2,5

2,4

-0,8

Anm.: Et positivt tal angiver en styrkelse af de offentlige finanser.

Virkningen på saldoen i ”hængekøjeårene” er

opgjort som gennemsnittet for perioden 2041-2045 og er

–

som for de øvrige år i tabellen

–

opgjort som

den isolerede virkning på den primære saldo.

Kilde: Egne beregninger.

Side 3 af 3

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister