FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 385: Spm. om de årlige omkostninger, hvis det offentlige påtog sig ansvaret for at indbetale den foreslåede obligatoriske pensionsopsparing, til finansministeren

Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

Den 5. februar 2018

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 385 (Alm. del) af 23. maj

2017 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (Enhedslisten)

Spørgsmål

Hvad ville de årlige omkostninger være, hvis det offentlige påtog sig ansvaret for

at indbetale den foreslåede obligatoriske pensionsopsparing på henholdsvis 0,25

pct., 2 pct., 4 pct., og 6 pct. for alle modtagere af overførselsindkomster? Om-

kostningerne bedes oplyst både på kort sigt og på længere sigt, når den obligatori-

ske opsparing begynder at føre til modregning i pensionstillæg og ældrecheck,

f.eks. ved at oplyse udgifterne fra 2018-2060.

Svar

Det danske pensionssystem fremhæves ofte som et af verdens bedste. Men syste-

met kan forbedres:

For det første

kan det i en række tilfælde ikke betale sig at spare op til pension på

grund af aftrapning i offentlige ydelser på udbetalingstidspunktet

–

det såkaldte

samspilsproblem. Som et første skridt til håndtering af samspilsproblemet blev

aldersopsparingsordningen med

Aftale om flere år på arbejdsmarkedet

målrettet mod

den sidste den af arbejdslivet, hvor samspilsproblemet i forbindelse med fradrags-

berettigede pensionsordninger er størst. Ved samme lejlighed blev der afsat en

pulje, som skal bidrage til at øge fradragsværdien af pensionsindbetalinger. Dette

andet skridt i håndteringen af samspilsproblemet indgår i forhandlingerne om

Jobreformens fase II.

For det andet

sparer mange danskere ikke eller for lidt op til pension. Det er uhen-

sigtsmæssigt for den enkelte og for fællesskabet. Derfor foreslog regeringen i ud-

spillet

Flere år på arbejdsmarkedet,

at der indføres en obligatorisk opsparing for over-

førselsindkomstmodtagere og for lønmodtagere, der indbetaler mindre end 6 pct.

af lønindkomsten. Målet er, at en større andel af befolkningen indbetaler til egen

forsørgelse i alderdommen, og dermed bliver mindre afhængige af de offentlige

pensioner. I forbindelse med

Aftale om flere år på arbejdsmarkedet

blev regeringen og

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 385: Spm. om de årlige omkostninger, hvis det offentlige påtog sig ansvaret for at indbetale den foreslåede obligatoriske pensionsopsparing, til finansministeren

Side 2 af 6

Dansk Folkeparti enige om, at en obligatorisk pensionsopsparing skal ses i sam-

menhæng med tilskyndelsen til pensionsopsparing, og at arbejdet med at afdække

mulighederne for indførelse af en obligatorisk pensionsopsparing derfor igangsæt-

tes i forlængelse af Jobreformens fase II.

En nærmere afklaring af, præcis hvilke grupper, der vil være omfattet af ordnin-

gen, vil ske i den forbindelse. I beregningerne er lagt til grund, at SU og folkepen-

sion ikke er omfattet af obligatorisk pensionsopsparing. Førtidspensionister, der

indbetaler til den supplerende arbejdsmarkedspension (SUPP), er beregningstek-

nisk forudsat ikke at være omfattet af den obligatoriske pensionsopsparing.

I re-

geringens udspil finansieres indbetalinger af den enkelte selv, og de administreres

af den myndighed, som udbetaler overførselsindkomsten.

I regeringens udspil blev der forslået en indfasning af den obligatoriske opsparing,

således at pensionsbidraget udgør 0,25 pct. af indkomsten i 2019 og øges gradvist

til 2 pct. i 2026. Dermed vil virkningen på husholdningernes disponible indkomst

indfinde sig gradvist over en årrække. Med en offentligt finansieret obligatorisk

opsparing, jf. spørgsmålet, vil der ikke ske en påvirkning af de omfattedes dispo-

nible indkomst på indbetalingstidspunktet, men de offentlige udgifter vil være

højere. Endvidere vil der konkret skulle tages stilling til indfasningsprofilen i det

omfang størrelsen af de obligatoriske pensionsbidrag afviger fra de 2 pct., som

blev foreslået af regeringen i udspillet til

Flere år på arbejdsmarkedet.

I dette svar for-

udsættes det derfor beregningsteknisk, at ordningen i alle tilfælde har fuld virkning

fra 2018.

I 2018 forventes de omfattede indkomsterstattende overførselsindkomster at ud-

gøre ca. 104 mia. kr. stigende til 107 mia. kr. i 2060 (2018-niveau),

jf. tabel 1.

obligatorisk pensionsbidrag på 6 pct. af disse overførselsindkomster svarer til 6,2

mia. kr. i 2018 stigende til 6,4 mia. kr. i 2060. Det forventes, at den obligatoriske

pensionsopsparing vil give anledning til pensionsudbetalinger på 0,3 mia. kr. i

2025 stigende til 3,7 mia. kr. i 2060 og mere på sigt.

Finansieringen af pensionsbidragene er en udgift for det offentlige. Efterhånden

som pensionsopsparingen giver anledning til pensionsudbetalinger, vil øgede skat-

teindtægter og aftrapning af offentlige pensionsydelser i stigende omfang modvir-

ke den svækkelse af den offentlige saldo, som udgifterne til indbetalingerne isole-

ret set indebærer. Ligeledes forventes øgede indtægter fra pensionsafkastskat

(PAL-skat).

Samlet skønnes en offentligt finansieret obligatorisk opsparing på 6 pct. af de om-

fattede indkomsterstattende overførselsindkomster at forværre den offentlige sal-

do med 6,2 mia. kr. i 2018, mens saldoforværringen skønnes at være 2,6 mia. kr. i

Knap halvdelen af førtidspensionisterne indbetaler til denne ordning. Det bemærkes, at der i forbindelse

med fx en offentligt finansieret obligatorisk opsparing på 6 pct. vil skulle tages eksplicit stilling til, om enten

alle førtidspensionister skal være omfattet eller undtaget fra den obligatoriske pensionsopsparing. I dette svar

er der dog beregningsteknisk anvendt samme afgrænsning af den omfattede gruppe som i regeringens udspil.

Side 3 af 6

2060,

jf. tabel 1.

Det skønnes, at forslaget forværrer holdbarheden af de offentlige

finanser med 0,1 pct. af BNP. Det bemærkes, at tabel 1 udelukkende angiver virk-

ningerne, som knytter sig til den beskrevne obligatoriske pensionsopsparing for

overførselsmodtagerne

–

ikke

omfatter virkningerne af en tilsvarende eventuel

obligatorisk pensionsopsparing for andre grupper (fx lønmodtagere).

Tilsvarende opgørelser med obligatoriske pensionsbidrag på henholdsvis 0,25 pct.,

2 pct. og 4 pct. af overførselsindkomsten fremgår også af tabel 1.

I regeringens udspil lægges der som nævnt op til, at den obligatoriske opsparing

finansieres af den enkelte. Virkningen af de ovenfor beskrevne modeller under

denne forudsætning fremgår af tabel 2. Sammenlignet med en offentligt finansie-

ret ordning, vil en egenfinansieret obligatorisk pensionsopsparing alt andet lige

indebære en mindre svækkelse af de offentlige finanser på kort sigt (svækkelsen

skyldes i dette tilfælde udskudte indtægter fra skatter og forbrugsafgifter) samt en

større styrkelse på længere sigt,

jf. tabel 1 og 2.

Samlet set forbedres holdbarheden

af de offentlige finanser i tilfældet med en egenfinansieret obligatorisk

pensionsopsparing.

Det bemærkes, at de ovennævnte opgørelser

–

og opgørelserne i tabel 1 og 2

nedenfor

–

ikke indregner eventuelle arbejdsudbudsvirkninger af at indføre

obligatorisk pensionsopsparing. Dette skal blandt andet ses i lyset af, at en

opgørelse af arbejdsudbudsvirkningerne vil afhænge af omfanget, hvormed

beskæftigede omfattes af en eventuel ordning. Det er endvidere forbundet med

usikkerhed at skønne over arbejdsudbudsvirkningen af obligatorisk opsparing.

I tilfældet med en

egenfinansieret

obligatorisk pensionsopsparing (som foreslået af

regeringen) ændres der ikke på overførselsindkomstmodtagernes samlede ind-

komst før skat. Arbejdsudbudsvirkningen af obligatoriske pensionsbidrag vil der-

for afhænge af, hvordan den enkelte værdisætter de obligatoriske pensionsindbeta-

linger i forhold til udbetalt overførsels- eller lønindkomst. Dette vil blandt andet

afgøres af, hvorvidt

–

og i hvilket omfang

–

den enkelte har udsigt til aftrapning af

offentlige pensionsydelser på udbetalingstidspunktet, og om den enkelte er kredit-

begrænset på indbetalingstidspunktet. I forbindelse med forslaget til obligatorisk

pensionsopsparing blev der ikke indregnet arbejdsudbudsvirkninger, hvilket skal

ses i lyset af, at den af regeringen foreslåede ordning både gælder overførselsind-

komst- og lønmodtagere uden tilstrækkelige pensionsindbetalinger, hvilket dæm-

per betydningen for gevinsten ved at finde beskæftigelse.

Såfremt der indføres en

offentligt finansieret

obligatorisk pensionsopsparing for over-

førselsindkomstmodtagere på 6 pct. af overførselsindkomsten, vil dette dog isole-

Beregningsteknisk er husholdningernes øvrige opsparing uændret. Dvs. det forudsættes i beregningen, at

den obligatoriske opsparing ikke fortrænger husholdningernes øvrige opsparing. Desuden er det beregnings-

teknisk forudsat, at de pensionsudbetalinger, som den obligatoriske opsparing giver anledning til, i gennem-

snit giver anledning til samme aftrapning af offentlige pensionsydelser som private pensionsudbetalinger i

øvrigt.

Side 4 af 6

ret set betydeligt reducere den økonomiske gevinst ved beskæftigelse. En sådan

ordning må derfor forventes at have en effekt på arbejdsudbuddet.

For at illustrere fortegn og størrelsesordenen af de forventede effekter, kan der

opstilles et regneeksempel på baggrund af de sædvanlige regneprincipper for del-

tagelseseffekter, som anvendes af de økonomiske ministerier. Dette regneeksem-

pel omfatter udelukkende arbejdsudbudsvirkningerne af at indføre en obligatorisk

pensionsordning for overførselsmodtagerne (som der fokuseres på i nærværende

spørgsmål). Det forudsættes således, at øvrige grupper ikke er berørt af ordningen.

Efter de økonomiske ministeriers regneprincipper afhænger deltagelseseffekten af

ændringen i forskelsbeløbet.

Pensionsindbetalinger indgår i opgørelsen af for-

skelsbeløbet, idet der er tale om indkomst, som blot kommer til udbetaling på et

senere tidspunkt. Indgik pensionsindbetalinger ikke i forskelsbeløbet, ville den

økonomiske gevinst ved at være i beskæftigelse (frem for på overførselsindkomst)

være systematisk undervurderet. Konkret indgår pensionsindbetalinger bereg-

ningsteknisk i det opgjorte forskelsbeløb med en efterskatteværdi svarende til, at

de beskattes med en marginalskat på 55 pct. Det svarer omtrent til den sammen-

satte marginalskat (skat og indkomstaftrapning) af pensionsudbetalinger for en

pensionist, som oplever aftrapning af folkepensionens pensionstillæg.

Med udgangspunkt i denne marginalskat vil en offentligt finansieret obligatorisk

pensionsopsparing for overførselsmodtagere på 6 pct. af overførselsindkomsten

reducere

arbejdsudbuddet med i størrelsesordenen 4.500 personer og forværre den

offentlige strukturelle saldo med yderligere 1,2 mia. kr. Det skyldes, at gevinsten

ved at komme i beskæftigelse mindskes. Hvis en sådan ordning i stedet finansieres

af overførselsmodtagerne selv, vurderes ordningen samlet set at

øge

arbejdsudbud-

det med i størrelsesordenen 1.800 fuldtidspersoner og forbedre den offentlige

saldo med yderligere 0,4 mia. kr.

Idet forskelsbeløbet påvirker kompensationsgraden. Det er ændringen i den gennemsnitlige (net-

to)kompensationsgrad, som bestemmer deltagelseseffekten.

Forskellen skyldes, at en egenfinansieret ordning for overførselsmodtagerne isoleret set øger gevinsten ved

at komme i beskæftigelse, idet samme før-skat beløb forudsættes at indgå i forskelsbeløbet med en lidt lavere

efter-skat værdi, hvis det indbetales til pension, end hvis det udbetales som overførselsindkomst.

Side 5 af 6

Tabel 1

Saldovirkning af obligatorisk opsparing for indkomsterstattende overførselsindkomster, mia. kr.

2018-niveau

2018

Indkomsterstattende

overførselsindkomster

I pct. af BNP

103,5

4,7

2025

101,7

4,6

2030

103,1

4,6

2040

103,4

4,7

2050

105,6

4,8

2060

107,3

4,8

2100

113,4

5,1

Offentligt finansieret

bidrag 6 pct.

Pensionsbidrag

Udbetalinger

Primær saldovirkning

HBI (pct. af BNP)

-6,2

0,0

-6.2

-0,10

-6,1

0,3

-5.7

-6,2

0,6

-5.4

-6,2

1,6

-4.4

-6,3

2,6

-3.5

-6,4

3,7

-2.6

-6,8

7,9

0,2

Offentligt finansieret

bidrag 4 pct.

Primær saldovirkning

HBI i pct. af BNP

-4,1

-0,06

-3,8

-3,6

-2,9

-2,3

-1,7

0,2

Offentligt finansieret

bidrag 2 pct.

Primær saldovirkning

HBI i pct. af BNP

-2,1

-0,03

-1,9

-1,8

-1,5

-1,2

-0,9

0,1

Offentligt finansieret

bidrag 0,25 pct.

Primær saldovirkning

HBI i pct. af BNP

-0,3

-0,00

-0,2

-0,1

0,0

Anm.: I beregningerne er lagt til grund, at SU og folkepension ikke er omfattet af obligatorisk pensionsopsparing.

Førtidspensionister, der indbetaler til den supplerende arbejdsmarkedspension (SUPP), er beregningsteknisk

forudsat ikke at være omfattet af den obligatoriske pensionsopsparing. Virkningen på arbejdsudbuddet af

obligatorisk opsparing er ikke medregnet i tabellen.

Kilde: Egne beregninger

Side 6 af 6

Tabel 2

Saldovirkning af obligatorisk opsparing for indkomsterstattende overførselsindkomster, mia. kr.

2018-niveau

2018

Indkomsterstattende

overførselsindkomster

I pct. af BNP

103,5

4,7

2025

101,7

4,6

2030

103,1

4,6

2040

103,4

4,7

2050

105,6

4,8

2060

107,3

4,8

2100

113,4

5,1

Egenfinansieret

bidrag 6 pct.

Pensionsbidrag

Udbetalinger

Primær saldovirkning

HBI i pct. af BNP

-6,2

0,0

-3,3

0,04

-6,1

0,3

-2,8

-6,2

0,6

-2,4

-6,2

1,6

-1,4

-6,3

2,6

-0,5

-6,4

3,7

0,4

-6,8

7,9

3,5

Egenfinansieret

bidrag 4 pct.

Primær saldovirkning

HBI i pct. af BNP

-2,2

0,03

-1,9

-1,6

-0,9

-0,3

0,3

2,3

Egenfinansieret

bidrag 2 pct.

Primær saldovirkning

HBI i pct. af BNP

-1,1

0,01

-0,9

-0,8

-0,5

-0,2

0,1

1,2

Egenfinansieret

bidrag 0,25 pct.

Primær saldovirkning

HBI i pct. af BNP

-0,1

0,00

-0,1

-0,0

0,0

0,1

Anm.: I beregningerne er lagt til grund, at SU og folkepension ikke er omfattet af obligatorisk pensionsopsparing.

Førtidspensionister, der indbetaler til den supplerende arbejdsmarkedspension (SUPP) er beregningsteknisk

forudsat ikke at være omfattet af den obligatoriske pensionsopsparing. Virkningen på arbejdsudbuddet af

obligatorisk opsparing er ikke medregnet i tabellen.

Kilde: Egne beregninger

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister