Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
20. juni 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 383 (Alm. del) af 31. maj
2017 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
Vil en ændring af hvorvidt ændring af udbetalingstidspunktet også gælder for ar-
bejdsmarkedspensioner. Og vil den i så fald gælde henholdsvis midler, der allerede
er sparet op, midler som fremover spares op i allerede etablerede arbejdsmarkeds-
pensioner, og midler som spares op i nye arbejdsmarkedspensionsordninger hvis
en lønmodtager fx skifter job.
Svar
Ændringer i udbetalingsalderen gælder såvel privattegnede som arbejdsgiveradmi-
nistrerede ordninger. En ændring i udbetalingsalderen vil imidlertid kun kunne
gælde for nye kontrakter, som tegnes efter datoen for ændringens ikrafttrædelse.
Dertil kommer, at ved hel eller delvis overførsel fra en allerede tegnet ordning til
en nyoprettet ordning for samme person, så opretholdes aldersgrænserne for ud-
betaling fra den tidligere ordning til den nye ordning. Overførsel af allerede fore-
taget opsparing til en ny ordning fx i forbindelse med et jobskifte indebærer såle-
des ikke ændringer i udbetalingsalderen for hverken allerede foretagne indbetalin-
ger eller kommende indbetalinger på denne ordning.
Endelig skal det bemærkes, at det er den enkelte pensionsordning, der indeholder
bestemmelser om, hvornår opsparingen kan udbetales. Skattelovgivningen inde-
holder alene regler om, hvordan pensionen beskattes, når den udbetales. Udbeta-
ling fra rate- og livrenteordninger tidligere end den i pensionsbeskatningsloven
fastsatte tidligste udbetalingsalder indebærer en afgift på 60 pct. til staten.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister