Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt
1773200_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Den 27. juni 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 380 (Alm. del) af 31. maj
2017 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren udførligt redegøre for hvordan og hvornår regeringen indregner
dynamiske effekter af uddannelse på alle niveauer fra grundskole til videre og ef-
teruddannelse? Der bedes givet konkrete eksempler på hvornår og hvordan man
konkret har indregnet dynamiske effekter af investeringer i, eller nedskæringer på
uddannelsesindsatsen.
Svar
I kapitel 6 i
Finansredegørelse 2014,
som kan findes på Finansministeriets hjemme-
side, er der udførligt redegjort for, hvordan der indregnes effekter af uddannelse
på arbejdsudbud og produktivitet. Overordnet set vil et højere uddannelsesniveau
ifølge Finansministeriets regneprincipper føre til højere produktivitet og øget ar-
bejdsudbud, hvor sidstnævnte skyldes både højere arbejdstid og erhvervsdeltagel-
se.
I de mellemfristede fremskrivninger indregner Finansministeriet afledte effekter
på arbejdsudbud og produktivitet af udgifter på uddannelsesområdet, i det om-
fang de afspejler øget uddannelsestilbøjelighed. Disse beregninger tager udgangs-
punkt i DREAM’s uddannelsesprognose,
og de regneprincipper, som er beskrevet
i
Finansredegørelse 2014.
Det betyder, at fremskrivninger af produktivitet, arbejdstid
og erhvervsdeltagelse tager højde for et stigende uddannelsesniveau.
Disse effekter af ændringer i uddannelsesniveauet indregnes hver gang, Finansmi-
nisteriet foretager en mellemfristet fremskrivning, dvs. ca. 2 gange om året.
Der kan også beregnes effekter af at løfte uddannelsesniveauet over, hvad uddan-
nelsesprognosen tilskriver. Dette er eksempelvis gjort i
Finansredegørelse 2014,
hvor
der er foretaget en beregning af virkningerne af opfyldelsen af de skærpede ud-
dannelsesmålsætninger.
Finansministeriet indregner typisk ikke afledte virkninger på uddannelsesadfærden
af politiske tiltag, som øger eller sænker driftsudgifterne til uddannelsesområdet.
Det skyldes ikke et princip om ikke at indregne sådanne effekter, men derimod at
der typisk ikke er tilstrækkeligt empirisk grundlag for at skønne over sammenhæn-
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 380: Spm. om, hvordan og hvornår regeringen indregner dynamiske effekter af uddannelse på alle niveauer fra grundskole til videre- og efteruddannelse, til finansministeren
Side 2 af 2
gen mellem niveauet af udgifterne til uddannelse og fx valg af uddannelsesretning
eller gennemførelsesprocent. Når der ikke er belæg for at skønne over sammen-
hængen mellem et uddannelsespolitisk tiltag og uddannelsesadfærden, er det ikke
muligt at anvende Finansministeriets regneprincipper for afledte virkninger af
ændringer i uddannelsesniveauet til på forhånd at skønne over effekterne af så-
danne politiske tiltag på arbejdsudbud og produktivitet.
Hvis politiske tiltag, som det ikke er muligt at indregne en effekt af på forhånd,
viser sig at øge (eller sænke) befolkningens uddannelsesniveau, vil dette imidlertid
blive indregnet i de mellemfristede fremskrivninger efterhånden som de politiske
tiltag afspejles i uddannelsesadfærden og på den måde også i uddannelsesprogno-
sen.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister