Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Den 22. november 2016
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 38 (Alm. del) af 25.
oktober 2016
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for udviklingen i beskæftigelsen under regeringen
Lars Løkke Rasmussen II? Ministeren bedes opgøre udviklingen på hver kommu-
ne og på hver region.
Svar
Det bemærkes, at der svares samlet på Finansudvalgets spørgsmål nr. 38, 39 og 40
(Alm. del) i det følgende.
Regeringen Lars Løkke Rasmussen II tiltrådte d. 28. juni 2015. Besvarelsen tager
derfor udgangspunkt i udviklingen fra 2. kvartal 2015 til senest tilgængelige opgø-
relse.
Beskæftigelse
Fra 2. kvartal 2015 til 2. kvartal 2016 (som er det seneste kvartal med national-
regnskabsoplysninger) er beskæftigelsen ifølge nationalregnskabet steget med ca.
57.000 personer,
jf. figur 1.
Det svarer til mere end halvdelen af den samlede be-
skæftigelsesstigning siden starten af 2013 på ca. 105.000 personer.
Der foreligger ikke beskæftigelsestal ifølge nationalregnskabet på regions- eller
kommuneniveau. De senest offentliggjorte tal for den samlede beskæftigelse på
kommuneniveau fra den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik er fra 2014.
Der foreligger imidlertid data for antallet af beskæftigede
lønmodtagere
til og med 2.
kvartal 2016 på regions- og landsdelsniveau. Lønmodtagerbeskæftigelsen er base-
ret på det samme datagrundlag som nationalregnskabsbeskæftigelsen, men adskil-
ler sig blandt andet ved ikke at omfatte selvstændige og medhjælpende ægtefæller.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk