FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 379: Spm. om at der med finansministeriets nuværende regnemodeller ikke vil kunne antages nogen negative dynamiske effekter på arbejdsudbuddet af en reform som nedlægger alle landets daginstitutioner, til finansministeren

Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

Den 27. juni 2017

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 379 (Alm. del) af 31. maj

2017 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)

Spørgsmål

Kan ministeren bekræfte, at der med finansministeriets nuværende regnemodeller

ikke vil kunne antages nogen negative dynamiske effekter på arbejdsudbuddet af

en reform som nedlægger alle landets daginstitutioner?

Svar

Der er i svaret forudsat, at der spørges til en situation, hvor det er de offentlige

daginstitutioner, der nedlægges, og hvor den offentlige støtte til privat børnepas-

ning samtidig fjernes. Dette kan i et vist omfang sidestilles med en situation, hvor

egenbetalingen til daginstitutioner øges til 100 pct. for alle.

Med de nuværende

regler skal kommunen give et tilskud til børn i dagtilbud inden skolestart på

mindst 75 pct. af udgifterne til pladsen. For børn i skolealderen i fritidshjem skal

kommunen give et tilskud på mindst 70 pct., og der er ikke krav om kommunalt

tilskud til børn i SFO (skolefritidsordning). Udover det tilskud, som kommunen

skal give, vælger mange kommuner at give et frivilligt kommunalt tilskud til ned-

sættelse af forældrebetalingsandelen.

Finansministeriet indregner normalt arbejdsudbudsvirkninger af marginale æn-

dringer af egenbetalingen til daginstitutioner, når virkninger af ændringer på dag-

institutionsområdet skal vurderes.

Med de nuværende regler er forældrebetalingen indkomstafhængig, idet der ydes

der økonomisk friplads til familier med samlet årsindkomst under 170.101 kr.

(2017-niveau).

Familier med en samlet årsindkomst mellem 170.101 kr. og

173.870 kr. betaler 5 pct. af kommunens daginstitutionstakst, derefter stiger egen-

betalingen med et pct.-point, hver gang den samlede årsindkomst stiger med 3.769

kr., således at familier med en samlet årsindkomst over 528.200 kr. betaler kom-

munens fulde takst.

Dette forudsætter, at der vil være mulighed for privat børnepasning til omtrent samme pris (før tilskud) som de nedlagte

offentlige tilbud.

Årsindkomst består af personlig indkomst, positiv kapitalindkomst samt aktieindkomst over 5.000 kr. Enlige forsørgere

har desuden et fradrag i årsindkomst på 59.492 kr. Indtægtsgrænserne forhøjes derudover med 7.000 kr. pr. hjemmeboende

barn under 18 år.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 379: Spm. om at der med finansministeriets nuværende regnemodeller ikke vil kunne antages nogen negative dynamiske effekter på arbejdsudbuddet af en reform som nedlægger alle landets daginstitutioner, til finansministeren

Side 2 af 3

Ændringer i egenbetalingen for forældre med deres børn i daginstitution, virker i

princippet som en ændring i marginalskatten, idet en øget arbejdsmarkedsind-

komst fører til en øget egenbetaling for de familier, der har en årsindkomst i af-

trapningsintervallet for den økonomiske friplads. På den baggrund indregner Fi-

nansministeriet en effekt på timearbejdsudbuddet af ændringer i daginstitutionsbe-

talingen ud fra samme principper som ved ændringer i indkomstskatterne.

Ændringer i egenbetalingen vil også have betydning for den økonomiske tilskyn-

delse til at være i beskæftigelse, hvilket afspejles i det såkaldte forskelsbeløb. Med

de nuværende regler vil en del af gevinsten af at komme i arbejde blive modgået af

øget egenbetaling til daginstitution. Finansministeriet beregner på baggrund af

forskelsbeløbet en effekt på arbejdsmarkedsdeltagelsen af marginale ændringer i

egenbetalingen til daginstitutioner ud fra samme principper som ved ændringer i

indkomstskatterne.

En reduktion i kommunens tilskud og dermed taksten for daginstitutioner vil på-

virke familierne forskelligt, alt efter hvor de ligger i aftrapningsintervallet. Men det

vil også have betydning, hvordan denne reduktion i tilskud udformes. Det kunne

eksempelvis være som en reduktion i indkomstgrænsen for økonomisk friplads,

eller ved at øge taksten på daginstitutionspladser.

Selvom Finansministeriet ikke tidligere har haft lejlighed til at regne på en reform,

som skulle nedlægge offentlige daginstitutioner og helt fjerne den offentlige støtte

til privat børnepasning, er det således ikke korrekt, at der i henhold til Finansmini-

steriets regneprincipper ikke kan antages nogen effekter på arbejdsudbuddet. Dis-

se effekter vil dog ikke være knyttet til ændringer i omfanget, hvormed (offentlige

eller private) børnepasningstilbud benyttes. De vil derimod afspejle, hvad der

svarer til ækvivalente ændringer af indkomstskatterne ved overgang til fuld egen-

betaling.

Usikkerheden forbundet med vurdering af adfærdseffekter er generelt stigende

med omfanget af den ændring, der overvejes, og usikkerheden vil være betydelig i

forhold til at vurdere virkningerne i en situation med 100 pct. egenbetaling for

alle. Der vil i så fald være tale om ret markante ændringer på marginalskatten, og i

det såkaldte forskelsbeløb (den økonomiske gevinst ved at være i arbejde). Ved så

store ændringer, som der spørges til, må det forventes, at effekterne vil kunne

afgive fra dem, der umiddelbart kan udledes af de eksisterende skøn for virkninger

ved marginale ændringer i egenbetalingen. Med høje priser på børnepasning er det

endvidere muligt, at nogle forældre vil vælge at melde deres børn ud af daginstitu-

tionerne for at blive selvforsørgende og passe deres børn hjemme i stedet for at

deltage på arbejdsmarkedet. Finansministeriet indregner som udgangspunkt ikke

effekter, der hænger sammen med ændringer i omfanget, hvormed daginstitutio-

nerne benyttes.

For Finansministeriet er det et helt overordnet princip, at der skal udarbejdes så

retvisende og dækkende skøn som muligt for, hvordan økonomisk-politiske tiltag

Side 3 af 3

påvirker de offentlige finanser og samfundsøkonomien i øvrigt. Det betyder, at

eventuelle afledte effekter skal indregnes i Finansministeriets økonomiske bereg-

ninger såfremt der er belæg herfor.

Når Finansministeriet kun indregner virkninger af eventuelle ændringer i den

sammensatte marginalskat og ikke øvrige effekter, skyldes det således manglende

empirisk grundlag. Finansministeriet anerkender, at der vil kunne være effekter,

som ikke er indeholdt i beregningerne, hvis alle offentlige daginstitutioner nedlæg-

ges og offentlig støtte til privat børnepasning helt fjernes. Skøn for disse effekter

vil dog kræve, at der blandt andet gøres antagelser om, hvilke typer og i hvilket

omfang private pasningstilbud ville opstå som alternativ til de offentlige instituti-

oner. Det skal således bemærkes, at alternativet til offentlig børnepasning

ikke

ingen pasning, idet man må forvente, at langt størstedelen af børnefamilierne

–

denne hypotetiske situation

–

vil opsøge andre, privat finansierede pasningsmulig-

heder.

Helt generelt er det vanskeligt at skønne over virkningerne af meget store ændrin-

ger i de udbudte offentlige velfærdsydelser

–

herunder nedlæggelse af daginstituti-

oner. I sådanne tilfælde vil det efter Finansministeriets opfattelse ikke være muligt

at foretage særligt præcise kvantitative skøn over fx effekten på arbejdsudbuddet.

Finansministeriet vil dog i sådanne situationer søge at beskrive de sandsynlige

virkninger

–

også ud over, hvad der konkret kan regnes på. Det gælder i øvrigt

generelt, at Finansministeriets beregninger i det omfang, det er relevant, ledsages

af forbehold og kvalitative vurderinger, som kan være af lige så stor vigtighed for

at opnå et retvisende billede af virkningerne af et givet tiltag som eventuelle kvan-

titative vurderinger af eksempelvis arbejdsudbudsvirkninger.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister