Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt
1765138_0001.png
Samrådstale vedr. tilbageførsel af midler til
udviklingsbistanden
30. maj 2016
F4/TLK
Spørgsmål
§ 6 Samrådsspørgsmål AM
Står ministeren, i forlængelse af regeringens rapportering af udviklingsbistand til
OECD/DAC, fortsat ved sit gentagne løfte om, at alle penge sparet i Danmark på
færre asylansøgere skal gå ubeskåret til nærområder og udviklingsbistand, og
mener ministeren at hans garanti for, at Danmark ville nå 0,71 pct.
udviklingsbistand i 2016 er indfriet, når der er givet tilsagn for cirka 800 mio. kr.
mindre i 2016?
§ 6 Samrådsspørgsmål AN
Hvordan vil regeringen leve op til løftet om, at alle penge sparet i Danmark på
færre asylansøgere vil gå til nærområder og udviklingsbistand, når 411 mio. spare-
de kroner fra 2016 ikke er kommet hverken nærområder eller verdens fattigste til
gavn?
Svar
Det talte ord gælder.
Tak for invitationen til samråd.
*** Indledning ***
Jeg er blevet bedt om at svare på to spørgsmål i dag. Det
vil jeg gøre samlet.
Jeg vil gerne starte med at sige, at det er positivt, at ud-
valget bekymrer sig om Danmarks udviklingsbistand. Det
gør regeringen også.
Danmark har levet op til FN’s målsætning om at levere
mindst 0,7 pct. af BNI i udviklingsbistand siden 1978.
Det gjorde vi også i 2015 og 2016. Og det ønsker rege-
ringen selvfølgelig at fortsætte med at gøre.
FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 377: Spm. om, hvor stor en del og hvilke dele af beregningerne af fremskrivningerne på den offentlige saldo, BNP og forbrugsmulighederne for husholdningerne i den nye 2025-plan, som er baseret på beregninger eller rapporter fra eksterne konsulenter, til finansministeren
Side 2 af 4
Men lad mig først slå fast, at regeringen står fuldstændig
ved, at mindreudgifterne på flygtningemodtagelse i 2016
blev tilbageført til udviklingsbistanden i 2016.
Det skete i form af aktstykke 40 af 15. december 2016,
som var baseret på de mest opdaterede
og dermed også
på daværende tidspunkt mest retvisende
skøn for udgif-
ter til flygtningemodtagelse.
Vi bliver nødt til at fastholde, at vi har nogle faste termi-
ner i løbet af året
dvs. konkret i forbindelse med de tre
årlige udgiftsopfølgninger
hvor vi gør status for det fak-
tiske forbrug på tværs af alle statslige områder, og plan-
lægger styringen af de statslige udgifter ud fra det.
Alternativt skulle man justere dag til dag, eller fra uge til
uge. Vi er gået videre med en tradition der har været på
tværs af skiftende regeringer med tre løbende udgiftsop-
følgninger.
***
Jeg vil også gerne understrege, at selv når der bliver regu-
leret sidst på året, så vil der stadig være usikkerhed om
skønnet for udviklingsbistanden.
Det skyldes, at aktivitetsstyrede bevillinger, som fx flygt-
ningeudgifter, på regnskabet kan afvige både fra budget-
teringen på finansloven og fra de løbende udgiftsopfølg-
ninger i løbet af året. Og det skyldes, at BNI selvfølgelig
også løbende rykker sig.
Det er helt normalt og kan ikke komme som en overra-
skelse for nogen, der beskæftiger sig med finanslovstof.
Fx var der også mindreforbrug på de DAC-rapporterbare
flygtningemodtagelsesudgifter i 2012 og 2013. Den davæ-
FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 377: Spm. om, hvor stor en del og hvilke dele af beregningerne af fremskrivningerne på den offentlige saldo, BNP og forbrugsmulighederne for husholdningerne i den nye 2025-plan, som er baseret på beregninger eller rapporter fra eksterne konsulenter, til finansministeren
Side 3 af 4
rende SR-regering valgte ikke at tilbageføre disse midler
til udviklingsbistanden. Det gjorde man ikke, ud fra en
præmis om, at det er nu en gang hvad der sker i det lø-
bende arbejde.
***
Vi har så valgt at sige, at vi tager reguleringen af udvik-
lingsbistanden alvorligt. Netop fordi vi stræber efter at
ramme 0,7 pct. af BNI præcist. Regeringen har derfor be-
sluttet at indføre en ny reguleringsmekanisme for udvik-
lingsbistanden, som jeg også redegjorde for i forbindelse
med 1. behandlingen af beslutningsforslag 105 i forrige
uge.
Reguleringsmekanismen vil sikre, at den faktiske udvik-
lingsbistand på regnskabet fremover svarer præcist til det
vi har afsat på finansloven over en treårig rullende perio-
de.
Konkret vil reguleringsmekanismen sikre, at den del af
udviklingsbistanden, som Udenrigsministeriet administre-
rer, i finansåret bliver kompenseret i tilfælde af mindre-
udgifter på flygtningemodtagelsesområdet i finansåret.
Derudover foretages der efter finansårets afslutning en
efterregulering for at tage højde for evt. udsving på regn-
skabet. Efterreguleringen vil blive foretaget på først-
kommende finanslovforslag og netop tage højde for den
usikkerhed der altid vil være i budgetteringen af aktivi-
tetsstyrede bevillinger og udviklingen i BNI.
***
Så spørges der også til, om jeg mener, at min garanti om,
at Danmark ville nå 0,71 pct. af BNI i udviklingsbistand i
2016, er indfriet.
FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 377: Spm. om, hvor stor en del og hvilke dele af beregningerne af fremskrivningerne på den offentlige saldo, BNP og forbrugsmulighederne for husholdningerne i den nye 2025-plan, som er baseret på beregninger eller rapporter fra eksterne konsulenter, til finansministeren
Side 4 af 4
Jeg vil bare henvise til, at jeg på samrådet i december ga-
ranterede, at bistandsprocenten som opgjort af OECD
ville blive på minimum 0,71 pct. af BNI.
Den foreløbige opgørelse, som er offentlig og fremgår af
OECD’s hjemmeside,
viser en bistandsprocent på 0,75.
Så jeg mener klart, at min garanti er blevet indfriet.
Det er i hvert fald de principper, som vi og andre rege-
ringer har haft. Vi afsætter midler svarende til 0,7 pct. af
BNI på finansloven, og efterfølgende måles vi af OECD
på, om vi har levet op til det.
Tak for ordet.