Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt
1767990_0001.png
Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 722
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
18. november 2016
Svar på Transport- og Bygningsudvalgets spørgsmål nr. 722 (Alm.
del) af 3. oktober stillet efter ønske fra Roger Matthiesen (ALT)
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for og gerne eksemplificere den ændring i 2014 af op-
gørelsesmetoden for offentlige investeringer, der har medført, at vi i dag står over
for den såkaldte investeringsudfordring, herunder for årsagen til ændringen. Som
konkret eksempel, og ministeren må gerne supplere med andre: Når nu Silke-
borgmotorvejen er blevet billigere end budgetteret, hvad sker der så med de til-
oversblevne midler?
Svar
Danmarks Statistik foretog i 2014 en hovedrevision af nationalregnskabet, der
indebar en række ændringer i opgørelsen af de offentlige finanser, herunder opgø-
relsen af de offentlige investeringer. Hovedrevisionen implementerede nye inter-
nationale retningslinjer (ESA 2010) samt forbedrede datakilder og metoder i nati-
onalregnskabsopgørelsen af de offentlige finanser.
Hovedrevisionen omfattede blandt andet følgende ændringer med betydning for
opgørelsen af de offentlige investeringer i bygninger og anlæg:
En ændret afgrænsning af sektoren for offentlig forvaltning og service, hvor
bl.a. Banedanmark, Skov- og Naturstyrelsen, A/S Øresund, Femern Bælt
landanlæg og Danmarks Radio (fra og med 2007) blev flyttet ind under offent-
lig forvaltning og service, mens privatskoler og efterskoler blev flyttet fra of-
fentlig forvaltning og service til den såkaldte NPISH-sektor.
1
Militære udgifter til materiel og udgifter til forskning og udvikling, der hidtil
var blevet behandlet som offentligt forbrug, blev omklassificeret til offentlige
investeringer.
Rammerne for de offentlige investeringer i bygninger og anlæg fastlægges i for-
bindelse med de mellemfristede fremskrivninger af dansk økonomi. Den løbende
planlægning af investeringsniveauet i stat, kommuner og regioner skal holde sig
1
NPISH er non-profit institutioner rettet mod husholdninger. NPISH-sektoren omfatter blandt andet velgørende
organisationer og idrætsforeninger mv.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 370: Spm. om, hvorfor Femern forbindelsens landanlæg pludselig skal medregnes som en offentlig investering, der påvirker de samlede statslige anlægsbudgetter, til finansministeren
Side 2 af 2
inden for dette finansierede niveau, medmindre der anvises finansiering af nye
investeringstiltag.
Der er en aktuel udfordring med at nedbringe de allerede planlagte offentlige in-
vesteringer i bygninger og anlæg frem mod 2020 til de finansierede niveauer,
jf.
DK2025
Et stærkere Danmark.
Der er således på det foreliggende grundlag ikke
rum til at igangsætte nye investeringsprojekter frem mod 2020, medmindre der
tilvejebringes særskilt finansiering. Udfordringen vedrørende de offentlige investe-
ringer kan bl.a. henføres til ændrede skøn og forskudte profiler på større investe-
ringsprojekter samt tekniske justeringer i nationalregnskabsopgørelsen af de of-
fentlige investeringer, herunder som følge af Danmarks Statistiks hovedrevision i
september 2014,
jf. ovenfor.
Når et infrastrukturprojekt som Silkeborgmotorvejen, der er igangsat i regi af In-
frastrukturfonden, billiggøres i forhold til den afsatte bevilling, tilbageføres over-
skydende midler til Infrastrukturfonden. De tilbageførte midler kan efterfølgende
disponeres til nye projekter. Disponeringen vil dog skulle ske i overensstemmelse
med de årlige rammer for de offentlige investeringer, der er fastlagt i de mellem-
fristede fremskrivninger. Gendisponering af tilbageførte midler vil belaste den
offentlige saldo. Derfor skal der være eller tilvejebringes råderum til at afholde nye
udgifter inden for rammen til offentlige investeringer.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansminister