Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt
1767989_0001.png
Transport- og Bygningsudvalget 2016-17
TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 12
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
18. november 2016
Svar på Transport- og Bygningsudvalgets spørgsmål nr. 12 (Alm.
del) af 6. oktober stillet efter ønske fra Magnus Heunicke (S)
Spørgsmål
Hvad er de præcise kriterier vedrørende brugerbetaling, finansiering og lignende,
der afgør, om en investering kommer ind under de offentlige investeringsrammer?
Svar
Investeringer i offentlig forvaltning og service, dvs. offentlige investeringer, er
primært skattefinansierede, mens investeringer i offentlige virksomheder og sel-
skaber primært er brugerfinansierede,
jf. boks 1.
Offentlige investeringer indgår i
opgørelsen af den offentlige saldo. Investeringer i offentlige virksomheder og
selskaber opgøres som investeringer i selskabssektoren og indgår ikke i den of-
fentlige saldo.
Boks 1
Investeringer i den offentlige sektor
Offentlig forvaltning og service
(indgår i den offentlige saldo)
Offentlige virksomheder og selskaber
(indgår
ikke
i den offentlige saldo)
Primært skattefinansierede offentlige investeringer
-
Statslige og kommunale veje
-
Forsvar, politi og kriminalforsorg
-
Sygehuse, regional udvikling
-
Skoler, daginstitutioner, plejehjem
-
Femern Bælt landanlæg
-
Letbaner
-
Forskning og udvikling
Indgår som offentlige investeringer i nationalregnskabet.
Primært brugerfinansierede offentlige investeringer
-
Brugerbetalte broforbindelser (Storebælt,
Øresund, mv.)
-
Metrobyggeri
-
Forsyning af vand, spildevand og
renovation
-
Energi- og varmeforsyning
-
Femern Bælt kyst-kyst
Indgår som investeringer i selskabssektoren i national-
regnskabet.
Kilde: Danmarks Statistik.
Offentlige virksomheder adskiller sig fra offentlig forvaltning og service ved, at
de producerer varer og tjenester, som afsættes på markedet, mens offentlig
forvaltning og service overvejende producerer offentlige (ikke- markedsmæssige)
tjenesteydelser, som stilles til rådighed for andre dele af økonomien, enten gratis
eller til priser, som ikke nødvendigvis dækker omkostningerne ved produktionen.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 370: Spm. om, hvorfor Femern forbindelsens landanlæg pludselig skal medregnes som en offentlig investering, der påvirker de samlede statslige anlægsbudgetter, til finansministeren
1767989_0002.png
Side 2 af 2
Vurderingen af, om investeringer i offentlige virksomheder og selskaber skal
kategoriseres som en investering i selskabssektoren eller som en offentlig
investering foretages af Danmarks Statistik og Eurostat og sker med afsæt i ESA
2010 (The European System of National and Regional Accounts).
Danmarks Statistik foretog i 2014 en hovedrevision af nationalregnskabet, der
indebar en række ændringer i opgørelsen af de offentlige finanser, herunder opgø-
relsen af de offentlige investeringer. Hovedrevisionen implementerede nye inter-
nationale retningslinjer (ESA 2010) samt forbedrede datakilder og metoder i nati-
onalregnskabsopgørelsen af de offentlige finanser.
Hovedrevisionen omfattede blandt andet følgende ændringer med betydning for
opgørelsen af de offentlige investeringer i bygninger og anlæg:
En ændret afgrænsning af sektoren for offentlig forvaltning og service, hvor
bl.a. Banedanmark, Skov- og Naturstyrelsen, A/S Øresund, Femern Bælt
landanlæg og Danmarks Radio (fra og med 2007) blev flyttet ind under offent-
lig forvaltning og service, mens privatskoler og efterskoler blev flyttet fra of-
fentlig forvaltning og service til den såkaldte NPISH-sektor.
1
Militære udgifter til materiel og udgifter til forskning og udvikling, der hidtil
var blevet behandlet som offentligt forbrug, blev omklassificeret til offentlige
investeringer.
I forhold til brugerfinansiering gælder det generelt, at et brugerfinansieret anlæg
kategoriseres som en investering i selskabssektoren, såfremt brugen af anlægget er
koblet til brugerbetalingen. Dette er fx tilfældet med selve anlægget af
Øresundsbroen, men gælder ikke det tilknyttede landanlæg til Øresunsbroen, som
kan anvendes uden brugerbetaling og derfor kategoriseres som en offentlig
investering. Dette er også forklaringen på at Femern Bælt landanlæg indgår i de
offentlige investeringer i nationalregnskabet, mens Femern Bælt-forbindelsen
(kyst-kyst) ikke indgår i de offentlige investeringer i nationalregnskabet
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansminister
1
NPISH er non-profit institutioner rettet mod husholdninger. NPISH-sektoren omfatter blandt andet velgørende
organisationer og idrætsforeninger mv.