Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
24. august 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 369 (Alm. del) af 23. maj
2017
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvor stor gevinsten er i kroner og øre for en person,
der, som følge af én af de sidste 10 års reformer, nu har et job som hhv. funktio-
nær, på mindsteløn i industrien, på HK-mindsteløn samt på gennemsnitlig løn for
en lønmodtager i Danmark frem for at modtage en overførsel i form af enten SU,
dagpenge, kontanthjælp, efterløn eller førtidspension? Ministeren bedes opgøre
det på hhv. måneds- og årsbasis.
Svar
Der er gennem de seneste 10 år gennemført en række skattereformer samt refor-
mer af sociale ydelser. Skiftende regeringer har haft fokus på, at det skal kunne
betale sig at arbejde
–
og at der skal være en mærkbar forskel mellem at være på
overførselsindkomst og at være i job. Sideløbende har der været fokus på at øge
tilskyndelsen til at yde en ekstra indsats.
Virkningen af de seneste 10 års reformer er beregningsteknisk opgjort som for-
skellen mellem på den ene side 2007-regler for skat og overførselsindkomster og
på den anden 2023-regler for skat og overførselsindkomster. Virkningerne er op-
gjort i 2017-niveau.
Overførselsindkomster omfatter såvel indkomsterstattende indkomstoverførsler
som eksempelvis dagpenge eller kontanthjælp, som tilskud, eksempelvis boligstøt-
te.
En dagpengemodtager, der bor til leje og som får et job som ufaglært med en løn
svarende til mindstelønnen for HK-butiksoverenskomsten ville med 2007-
reglerne få ca. 2.300 kr. mere i rådighedsbeløb pr. måned. Med de seneste 10 års
reformer, og iberegnet alle vedtagne ændringer, øges beløbet til ca. 2.700 kr. pr.
måned. De seneste 10 års reformer har dermed forøget stigningen i rådighedsbe-
løbet for en dagpengemodtager ved at komme i job som HK-butiksansat med ca.
350 kr. om måneden,
jf. tabel 1.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk