Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt
1783104_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
28. august 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 368 (Alm. del) af 23. maj
2017
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvor meget bundskatten i kroner og øre samt i pct.-
point skulle have været hævet med i 2017 i 2020 og i 2025, hvis ikke man havde
gennemført de reformer, som er gennemført siden 2006, jf. spørgsmål 366, og
hvis den strukturelle saldo skulle have samme værdi som i Konvergensprogram
2017? Ministeren bedes samtidig ved hjælp af lovmodellen redegøre for, hvad den
pågældende stigning i bundskatten og tilbagerulning af reformer vil betyde for
indkomsten efter skat for hhv. en studerende, en pensionist, en dagpengemodta-
ger, en LO-familie og en funktionærfamilie. Ministeren bedes opdele effekten på
hhv. virkning af tilbagerullede reformer og virkning af den nødvendige bundskat-
testigning.
Svar
De reformer, der er gennemført siden 2006, har øget beskæftigelsen og velstanden
samt styrket de offentlige finanser. Uden reformerne ville en betydelig stramning
af finanspolitikken have været nødvendig fx i form af et lavere offentligt forbrug
eller højere skatter (eller en kombination af disse).
I
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 366 (Alm. del) af 23. maj 2017
blev det skønnet,
at reformer gennemført siden 2006 samlet set har styrket den strukturelle saldo
med ca. 2,8 pct. af BNP i 2020 og ca. 3,7 pct. af BNP i 2025. Det svarer i 2017-
niveau til ca. 60 mia. kr. i 2020 og ca. 79 mia. kr. i 2025. I fravær af de gennemfør-
te reformer ville den strukturelle saldo alt andet lige være svækket tilsvarende i
2020 og 2025.
Stilleskruer for skattesatserne viser, at en forhøjelse af bundskatten med 0,5 pct.
point styrker den offentlige saldo efter tilbageløb og adfærd med ca. 3,9 mia. kr. i
2017-niveau. På den baggrund kan det skønnes, at bundskatten skulle hæves med
ca. 7,7 pct. point i 2020 og ca. 10,1 pct. point i 2025, hvis den strukturelle saldo
skulle være uforandret i fravær af de gennemførte reformer siden 2006. Det vil
betyde, at bundskatten skulle øges fra 12,19 pct. til ca. 19,9 pct. i 2020 og fra 12,20
pct. til ca. 22,3 pct. i 2025.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 368: Spm. om, hvor meget bundskatten i kroner og øre samt i pct.-point skulle have været hævet med i 2017 i 2020 og i 2025, hvis ikke man havde gennemført de reformer, som er gennemført siden 2006, til finansministeren
1783104_0002.png
Side 2 af 3
I de nedenstående familietypeberegninger er der vist virkningen på den disponible
indkomst af henholdsvis en tilbagerulning af reformerne gennemført siden 2006
og de overfor skitserede bundskattestigninger, der skal sikre uændret strukturel
saldo i 2020 og 2025.
I familietypeberegningerne er medregnet effekten af tilbagerulning af de reformer,
der direkte påvirker familietypernes disponible indkomst. Det drejer sig om æn-
dringer af skatter og satser for offentlige indkomstoverførsler. Det afspejler navn-
lig de gennemførte skattereformer og genopretningsaftalen.
Hertil kommer de reformer, der gennem en større strukturel beskæftigelse har
styrket de offentlige finanser. Det gælder fx reformer af adgangen til eller varighe-
den af indkomstoverførsler
–
fx højere tilbagetrækningsalder og kortere dagpen-
geperiode. Disse reformer påvirker ikke direkte familietypernes disponible ind-
komst, men i fravær af dem ville det som nævnt være nødvendigt med en stigning
i bundskatten for at holde den strukturelle saldo uændret i 2020 og 2025. Det på-
virker familietypernes samlede disponible indkomst negativt.
For en LO-familie ville en tilbagerulning af reformer gennemført siden 2006 bety-
de en direkte effekt i form af en reduktion af den disponible indkomst på ca.
13.500 kroner i 2020, grundlæggende fordi skatterne ville have været højere i fra-
vær af gennemførte skattereformer siden 2006
1
. Hertil kommer, at en stigning i
bundskatten med 7,7 pct.-point (for at holde uændret strukturel saldo i 2020) ville
betyde en reduktion af LO-familiens disponible indkomst på ca. 41.500 kroner
(2017-niveau). Samlet vil tilbagerulningen af reformer og forhøjelsen af bundskat-
ten betyde en reduktion af LO-familiens disponible indkomst på ca. 55.000 kroner
(2017-niveau),
jf. tabel 1.
Tabel 1
Udvalgte familietypers gevinst ved tilbagerulning af reformer samt forhøjelse af bundskatten svarende til
balance på strukturel saldo i 2020
Tilbagerulning af
reformer siden 2006
Tilbagerulning +
bundskat 2020
Bundskat 2020
-------------------------------------------- Kroner -------------------------------------------
SU-modtager
Pensionist m ATP
Dagpengemodtager
LO-familie
Funktionærfamilie
2.800
-700
5.900
-13.500
-38.100
-1.900
-10.400
-13.100
-41.500
-64.200
900
-11.100
-7.200
-55.000
-102.300
Anm.: LO-familien og funktionærfamilien har hver to børn og bor i ejerbolig. De øvrige er enlige, har ingen børn og
bor til leje.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af Økonomi- og Indenrigsministeriets familietypemodel.
1
Beregningerne af skatteændringer tager udgangspunkt i 2007-regler, jf. Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 369. En del
af skattenedsættelserne har været finansieret af højere afgifter, fx indeksering af energiafgifter mv. og ved en reduktion i den
planlagte realvækst i det offentlige forbrug. Effekten heraf indgår ikke i den opgjorte virkning på husholdningernes dispo-
nible indkomst.
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 368: Spm. om, hvor meget bundskatten i kroner og øre samt i pct.-point skulle have været hævet med i 2017 i 2020 og i 2025, hvis ikke man havde gennemført de reformer, som er gennemført siden 2006, til finansministeren
1783104_0003.png
Side 3 af 3
Det skal bemærkes, at den isolerede fremgang i disponibel indkomst for SU-
modtagere og dagpengemodtagere ved tilbagerulning af reformerne navnlig skyl-
des, at den afdæmpede regulering af disse overførselsindkomster vil blive ophæ-
vet.
I 2025, hvor kravet til bundskattestigningen øges fra ca. 7,7 pct. point til ca. 10,1
pct. point, vil reduktionen i LO-familiens disponible indkomst stige til ca. 68.100
kroner (2017-niveau),
jf. tabel 2.
Tabel 2
Udvalgte familietypers gevinst ved tilbagerulning af reformer samt forhøjelse af bundskatten svarende til
balance på strukturel saldo i 2025
Tilbagerulning af
reformer siden 2006
Tilbagerulning +
bundskat 2025
Bundskat 2025
-------------------------------------------- Kroner -------------------------------------------
SU-modtager
Pensionist m ATP
Dagpengemodtager
LO-familie
Funktionærfamilie
3.300
-500
9.200
-13.000
-38.300
-2.400
-13.600
-17.200
-55.100
-84.300
800
-14.100
-8.000
-68.100
-122.600
Anm.: LO-familien og funktionærfamilien har hver to børn og bor i ejerbolig. De øvrige er enlige, har ingen børn
og bor til leje. Forskel fra 2020 til 2025 i effekt af tilbagerulning skyldes ekstra afdæmpet regulering af
overførselsindkomster, forskel i beskæftigelsesfradrag, grøn check og bundskatten.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af Økonomi- og Indenrigsministeriets familietypemodel.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister