Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt
1774182_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
29. juni 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 367 (Alm. del) af 23. maj
2017
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvor meget mindre det offentlige forbrug skulle have
været i årene 2017-2025, hvis man ikke havde gennemført nogen af de reformer,
der er gennemført fra 2006-2016 jf. spørgsmål 366, og den strukturelle saldo skul-
le have samme værdi i hvert af årene 2017-2025 som i Konvergensprogram 2017?
Ministeren bedes opgøre det i kroner og øre (2017-priser) og som en procentvis
reduktion af det offentlige forbrug. Ministeren bedes samtidig redegøre for, hvor
mange hhv. læger, SOSU-assistenter, politibetjente, sygeplejersker og pædagoger
beløbet potentielt ville kunne aflønne?
Svar
I
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 366 (Alm. del) af 23. maj 2017
blev det skønnet,
at reformer gennemført siden 2006 samlet set har styrket den strukturelle saldo
med ca. 2,8 pct. af BNP i 2020 og ca. 3,7 pct. af BNP i 2025. Det svarer i 2017-
niveau til ca. 58,5 mia. kr. i 2020 og ca. 79,5 mia. kr. i 2025.
I det tilfælde, hvor reformerne ikke var gennemført ville det isoleret set svække
den strukturelle saldo tilsvarende, og givet rammerne for finanspolitikken i bud-
getloven og de mellemfristede planer ville det på et tidligt tidspunkt have krævet,
at finanspolitikken alternativt var strammet ved højere skatter, lavere offentlige
udgifter eller en kombination.
I vurderingen af, hvor meget finanspolitikken hypotetisk skulle strammes i form
af reduceret offentligt forbrug skal der tages højde for, at enkelte af de gennem-
førte reformers saldoforbedring til dels er opnået ved en reduktion af det offentli-
ge forbrug i forhold til et beregningsteknisk forløb. Det gjorde sig fx gældende i
forbindelse med Genopretningsaftalen i 2010 og Aftale om Vækstplan DK i 2013.
Omvendt indeholdt Velfærdsaftalen i 2006 et forøget offentligt forbrug til fx ud-
dannelse og forskning, der blev udmøntet i Globaliseringspuljen. Det samme
gjorde sig gældende i forbindelse med reform af førtidspension og fleksjob i 2012.
Samlet set ville det offentlige forbrug i fravær af de fire nævnte justeringer i dag
være ca. 0,05 pct. af BNP højere svarende til ca. 1 mia. kr. i 2017-niveau.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 367: Spm. om, hvor meget mindre det offentlige forbrug skulle have været i årene 2017-2025, hvis man ikke havde gennemført nogen af de reformer, der er gennemført fra 2006-2016, til finansministeren
1774182_0002.png
Side 2 af 3
Det kan på den baggrund skønnes, at det offentlige forbrug skulle reduceres med
ca. 60,5 mia. kr. i 2020 og ca. 82,5 mia. kr. i 2025 (2017-niveau) for at den struktu-
relle saldo efter indregning af tilbageløb vil være uforandret i fravær af de gennem-
førte reformer. Det svarer til en reduktion af det offentlige forbrug eksklusiv af-
skrivninger på ca. 12�½ pct. i 2020 og ca. 17¼ pct. i 2025,
jf. tabel 1.
De gennemførte reformer har således ikke alene betydning for beskæftigelse og
velstand i Danmark. Reformerne har også været afgørende for sunde offentlige
finanser og den offentlige service. Beregningerne illustrerer også, at reformerne i
høj grad har banet vejen for, at Danmark i modsætning til flere andre europæiske
lande er kommet igennem finanskrisen uden omfattende besparelser på den kol-
lektive velfærd.
Det kan beregningsteknisk illustreres, hvor stor betydning ovenstående reduktio-
nen i det offentlige forbrug har for den offentlige beskæftigelse. Hvis det lægges til
grund, at det offentlige forbrug reduceres ved en proportional reduktion af de
offentlige lønudgifter og det offentlige varekøb vil den offentlige beskæftigelse
skulle reduceres med ca. 105.000 personer i 2020 og ca. 145.000 personer i 2025.
Dette er beregnet i forhold til grundforløbet uden nye tiltag i
Vækst og Velstand
2025,
hvori den offentlige beskæftigelse (inkl. orlov) beregningsteknisk skønnes til
ca. 817.000 personer i 2020 og 833.000 personer i 2025.
I ovenstående beregning er der ikke taget stilling til, på hvilke udgiftsområder be-
sparelsen skal gennemføres. Det er således ikke muligt at skønne over hvorledes
ovenstående reduktion af den offentlige beskæftigelse ville have fordelt sig på
offentlige lønudgifter til forskellige personalekategorier.
Tabel 1
Effekt på strukturel saldo, offentligt forbrug og offentlig beskæftigelse i fravær af gennemførte siden 2006.
2020
2025
Svækkelse af strukturel saldo, pct. af BNP
Reduktion af offentligt forbrug, mia. kr. (2017-niveau)
- I pct. af offentligt forbrug (ekskl. afskrivning) i 2017
Reduktion i offentlig beskæftigelse (personer)
-2,8
-60,5
12,6
103.000
-3,7
-82,5
17,2
144.000
Anm: Effekt på offentligt forbrug og offentlig beskæftigelse er ved uændret strukturel saldo i fravær af reformerne.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 367: Spm. om, hvor meget mindre det offentlige forbrug skulle have været i årene 2017-2025, hvis man ikke havde gennemført nogen af de reformer, der er gennemført fra 2006-2016, til finansministeren
Side 3 af 3
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister