Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
13. juni 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 356 (Alm. del) af 23. maj
2017 stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for de potentielle besparelser i kroner og øre for den en-
kelte kommune, hvis der gennem et år havde været hhv. 1, 2, 5, 10, 20, 30, 40, 50,
60, 70, 80, 90 og 100 pct. færre på kontanthjælp i kommunen? Ministeren bedes
opgøre de potentielle besparelser for samtlige af landets kommuner i en tabel.
Svar
I vedlagte tabel er der angivet et skøn for den isolerede umiddelbare årlige bespa-
relse (2017-pl) for den enkelte kommune ved hhv. 1, 2, 5, 10, 20, 30, 40, 50, 60,
70, 80, 90 og 100 pct. færre på kontanthjælp i kommunen. I beregningerne indgår
også mindre udgifter til aktiveringsindsatsen. Der er i beregningerne taget højde
for den mindre direkte statslige refusion som følge af færre på kontanthjælp.
Det bemærkes, at der i beregningerne alene er tale om den direkte virkning for de
enkelte kommuner. Der er i beregningerne således ikke taget højde for modgåen-
de bevægelser for den enkelte kommune som følge af virkninger gennem tilskuds-
og udligningssystemet.
Fx fastsættes det statslige bloktilskud til kommunerne således, at kommunerne
under ét har finansiering til de i økonomiaftalen forudsatte indtægter og udgifter,
herunder de kommunale overførselsudgifter. Lavere kommunale overførselsudgif-
ter vil således som udgangspunkt blive modsvaret af et tilsvarende lavere bloktil-
skud for kommunerne samlet set. Det indebærer, at nettobesparelsen for den en-
kelte kommune som følge af færre overførselsmodtagere vil være lavere end den
umiddelbare besparelse, som angivet i den vedlagte tabel.
Endelig bemærkes det, at der ikke er taget stilling til ydelsesmodtagernes alternati-
ve arbejdsmarkedsstatus. Et skøn for nettobesparelsen ved færre overførselsmod-
tagere i den enkelte kommune vil således afhænge af, hvad man forudsætter om
afgangen til andre ydelser, beskæftigelse og selvforsørgelse.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister