Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
13. juni 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 355 (Alm. del) af 23. maj
2017 stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for de potentielle besparelser i kroner og øre for den en-
kelte kommune, hvis der gennem et år havde været hhv. 1, 2, 5, 10, 20, 30, 40, 50,
60, 70, 80, 90 og 100 pct. færre på arbejdsløshedsdagpenge i kommunen? Ministe-
ren bedes opgøre de potentielle besparelser for samtlige af landets kommuner i en
tabel.
Svar
I vedlagte tabel er der angivet et skøn for den isolerede umiddelbare årlige bespa-
relse (2017-pl) for den enkelte kommune ved hhv. 1, 2, 5, 10, 20, 30, 40, 50, 60,
70, 80, 90 og 100 pct. færre på arbejdsløshedsdagpenge i kommunen. I beregnin-
gerne indgår også mindreudgifter til aktiveringsindsatsen. Der er i beregningerne
taget højde for den mindre kommunale medfinansiering som følge af færre dag-
pengemodtagere.
Det bemærkes, at der i beregningerne alene er tale om den direkte virkning for de
enkelte kommuner. Der er i beregningerne således ikke taget højde for modgåen-
de bevægelser for den enkelte kommune som følge af virkninger gennem tilskuds-
og udligningssystemet.
Kommunernes udgifter til de forsikrede ledige finansieres for kommunerne under
ét via det kommunale beskæftigelsestilskud og bloktilskud. Hvis kommunernes
udgifter til de forsikrede ledige falder, vil beskæftigelsestilskuddet og bloktilskud-
det falde tilsvarende. Nettobesparelsen for den enkelte kommune som følge af
færre på arbejdsløshedsdagpenge vil således være lavere end den umiddelbare be-
sparelse, som angivet i den vedlagte tabel.
Endelig bemærkes det, at der ikke er taget stilling til ydelsesmodtagernes alternati-
ve arbejdsmarkedsstatus. Et skøn for nettobesparelsen ved færre overførselsmod-
tagere i den enkelte kommune vil således afhænge af, hvad man forudsætter om
afgangen til andre ydelser, beskæftigelse og selvforsørgelse.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister