Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
14. juni 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 352 (Alm. del) af 22. maj
2017 stillet efter ønske fra Josephine Fock (ALT)
Spørgsmål
Vil ministeren i forlængelse af svaret på spørgsmål 87, besvare tilsvarende
spørgsmål, men hvor svaret opgøres umiddelbart inkl. adfærdseffekter, således at
der tages højde for, at en afgiftsstigning vil medføre et ændret forbrug? Det skal
klart fremgå af besvarelsen, hvilke antagelser og overvejelser der ligger bag.
Svar
Finansministeriet finder ikke, at der kan laves en retvisende opgørelse af virknin-
gen inklusive afledte virkninger på forbruget af afgiftsændringerne.
Det skyldes, at afgifternes forvridning af forbruget indebærer en omkostning for
den enkelte målt i forhold til nytteværdien af forbruget. Denne omkostning vil
afhænge af flere forhold, herunder bl.a. substitutionsmuligheder samt individuelle
præferencer.
Med udgangspunkt i den af Alternativet foreslåede afgift på oksekød, kan dette
illustreres ved fx at antage, at forbrugeren nedsætter sit forbrug af oksekød, så den
samlede udgift til køb af oksekød er den samme efter afgiftsændringen som før
ændringen. For denne forbruger vil afgiftsændringen ikke have nogen effekt op-
gjort efter afledte virkninger på forbruget
–
det lavere forbrug modsvarer præcis
afgiftsstigningen. Men det har naturligvis en værdi for den enkelte, at forbruget af
oksekød nu er mindre.
En opgørelse inklusive afledte ændringer i forbruget ville således kræve en opgø-
relse af
nytteværdien
af det ændrede forbrug for den enkelte forbruger. Et grundlag
for en sådan opgørelse er imidlertid ikke umiddelbart tilgængelig.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk