Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt
1770352_0001.png
19. juni 2017
J.nr. 2017 - 3149
Til Folketinget
Finansudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 350 af 19. maj 2017 (alm. del).
Karsten Lauritzen
/ Jeanette Rose Hansen
FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 350: Spm. om forventede merprovenu ved at afskaffe nulmoms for trykte aviser og blade vil være, til skatteministeren
1770352_0002.png
Spørgsmål
Hvad vil det forventede merprovenu ved at afskaffe nulmoms for trykte aviser og blade
være? Svaret bedes opgjort i umiddelbart provenu, provenu efter tilbageløb og provenu
efter tilbageløb og adfærd. Ministeren bedes redegøre for, om antagelserne for beregnin-
gerne er de samme, som beregningseksemplet i boks 2 i Erhvervsministeriets publikation
”Redegørelse om erhvervsfremme
og støtte i 2016.
Svar
Trykte aviser, som normalt udkommer med mindst ét nummer månedligt, er i Danmark
nulmomset. Det indebærer, at der ikke pålægges moms på salget af trykte aviser, og at der
gives fradrag for moms på indkøb knyttet til produktion af trykte aviser. Trykte aviser er
endvidere pålagt en lønsumsafgift på 3,54 pct. af værdien af avissalget. Salg af magasiner
og tidsskrifter pålægges derimod almindelig 25 pct. moms.
Det skønnes,
jf. tabel 1,
at en afskaffelse af nulmomsen og lønsumsafgiften på trykte aviser
medfører et umiddelbart merprovenu på 375 mio. kr. (2017-niveau) i 2018, svarende til et
merprovenu på 275 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. Det skønnes, at merprovenuet fra
afskaffelsen af nulmoms på trykte aviser vil falde over tid som følge af, at oplaget af tryk-
te aviser falder. Det varige merprovenu efter tilbageløb og adfærd skønnes således at ud-
gøre 250 mio. kr.
Provenuvirkningen er opgjort som nettovirkningen af en afskaffelse af nulmomsen og
lønsumsafgiften for trykte aviser. Skønnet er baseret på samlede produktionstal for trykte
og elektroniske aviser samt oplysninger om fordelingen af mediernes indtægter på hhv.
trykte og elektroniske aviser fra mediebranchen.
Tabel 1. Provenuvirkning ved afskaffelse af nulmoms på trykte aviser
Mio. kr. (2017-niveau)
Umiddelbar provenuvirkning
Umiddelbar provenuvirkning efter tilbageløb
Provenuvirkning efter tilbageløb og adfærd
2018
375
300
275
2019
350
275
275
2020
325
250
250
Varig
Virkning
350
250
250
Anm.: Det er f orudsat, at salget af try kte av iser f alder f rem til 2025. Heref ter er det beregningsteknisk f orudsat, at grundla-
get f or både try kte og elektroniske av iser f ølger udv iklingen i BNP. Der er indregnet en negativ arbejdsudbudsv irkning med
en selv f inansieringsgrad på 3,5 pct.
Der er lagt samme antagelser om tilbageløb og adfærd til grund for den provenubereg-
ning, der er anvendt i beregningseksemplet i boks 2 i Erhvervsministeriets publikation
”Redegørelse om erhvervsfremme
og støtte i 2016”. Det bagvedliggende datagrundlag for
produktionstal revideres dog løbende af Danmarks Statistik.
Side 2 af 2