Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
22. juni 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 347 (Alm. del) af 18. maj
2017 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Vil ministeren lave en opdateret beregning af den såkaldte hængekøjeudfordring
på baggrund af aftalen om boligskat? Beregningen skal laves under forudsætning
af balance på den strukturelle saldo i 2025. Det ønskes ligeledes oplyst, hvad væk-
sten i det offentlige forbrug antages at være frem mod 2040.
Svar
Med aftalen om en
ny model for boligbeskatningen
har regeringen og et bredt
flertal i folketinget indgået en aftale som sikrer tryghed om boligskatterne de
kommende år.
Aftalen indebærer blandt andet en forventet nedsættelse af ejendomsværdiskatte-
satsen og grundskyldspromillen samt en skatterabat til nuværende boligejere, så
ingen nuværende boligejere kommer til at betale mere i ejendomsskatter ved over-
gangen til det nye vurderingssystem i 2021. Desuden indføres en indefrysnings-
ordning, der sikrer automatisk indefrysning af stigninger i boligskatten for bolig-
ejere gældende for grundskyld fra 2018 og for samlede boligskatter fra 2021. De
provenumæssige konsekvenser af aftalen fremgår af tabel 1.
Provenuvirkningerne er målt i forhold til fremskrivningen i
Danmarks Konvergens-
program 2017,
hvor ejendomsskatterne beregningsteknisk blev fremskrevet som en
fast andel af BNP efter 2020.
Tabel 1
Provenuvirkninger af
Forlig om tryghed om boligskatten
Varig
virk-
ning
-0,3
Mia. kr. efter tilbageløb
(2017-niveau)
Nyt boligbeskatningssy-
stem
2018
-0,1
2019
-0,7
2020
-1,1
2021
-4,0
2022
-3,9
2023
-3,4
2024
-3,2
2025
-2,8
2035
-0,8
2040
-0,1
Anm: Virkning på strukturel primær saldo (dvs. strukturel saldo ekskl. rentebetalinger).
Kilde: Skatteministeriet.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk