Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt
1771504_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
22. juni 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 347 (Alm. del) af 18. maj
2017 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Vil ministeren lave en opdateret beregning af den såkaldte hængekøjeudfordring
på baggrund af aftalen om boligskat? Beregningen skal laves under forudsætning
af balance på den strukturelle saldo i 2025. Det ønskes ligeledes oplyst, hvad væk-
sten i det offentlige forbrug antages at være frem mod 2040.
Svar
Med aftalen om en
ny model for boligbeskatningen
har regeringen og et bredt
flertal i folketinget indgået en aftale som sikrer tryghed om boligskatterne de
kommende år.
Aftalen indebærer blandt andet en forventet nedsættelse af ejendomsværdiskatte-
satsen og grundskyldspromillen samt en skatterabat til nuværende boligejere, så
ingen nuværende boligejere kommer til at betale mere i ejendomsskatter ved over-
gangen til det nye vurderingssystem i 2021. Desuden indføres en indefrysnings-
ordning, der sikrer automatisk indefrysning af stigninger i boligskatten for bolig-
ejere gældende for grundskyld fra 2018 og for samlede boligskatter fra 2021. De
provenumæssige konsekvenser af aftalen fremgår af tabel 1.
Provenuvirkningerne er målt i forhold til fremskrivningen i
Danmarks Konvergens-
program 2017,
hvor ejendomsskatterne beregningsteknisk blev fremskrevet som en
fast andel af BNP efter 2020.
Tabel 1
Provenuvirkninger af
Forlig om tryghed om boligskatten
Varig
virk-
ning
-0,3
Mia. kr. efter tilbageløb
(2017-niveau)
Nyt boligbeskatningssy-
stem
2018
-0,1
2019
-0,7
2020
-1,1
2021
-4,0
2022
-3,9
2023
-3,4
2024
-3,2
2025
-2,8
2035
-0,8
2040
-0,1
Anm: Virkning på strukturel primær saldo (dvs. strukturel saldo ekskl. rentebetalinger).
Kilde: Skatteministeriet.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 347: Spm. om ministeren vil lave en opdateret beregning af den såkaldte hængekøjeudfordring på baggrund af aftalen om boligskat, til finansministeren
1771504_0002.png
Side 2 af 3
Udover ovenstående kommer et skønnet engangsbeløb på ca. 13¼ mia. kr.
(umiddelbar virkning, 2019-niveau), svarende til skønnet ca. 8�½ mia. kr. efter til-
bageløb (2017-niveau), som afspejler tilbagebetaling vedr. ejerboliger og erhvervs-
ejendomme, hvor der er betalt skat af for høje vurderinger mv. Engangsudbetalin-
gen er neutral for den strukturelle saldo. Rentevirkningen af engangsudbetalingen
svarer til knap �½ mia. kr. i 2025,
jf. også Vækst og Velstand 2025, s. 143.
Aftalen er finansieret inden for rammerne af det finanspolitiske råderum og et mål
om strukturel balance på den offentlige saldo i 2025. Det finanspolitiske råderum
beregningsteknisk indregnet som offentligt forbrug
reduceres i perioden 2018-
2025 i overensstemmelse med saldomålsætningen om strukturel balance i 2025.
Finansieringen er varig, da det offentlige forbrug efter 2025 beregningsteknisk
følger det demografiske træk samt velstandsudviklingen.
Skatterabatten i forbindelse med overgangen til det nye vurderingssystem bortfal-
der gradvist frem mod 2040, hvor provenuet fra boligskatterne skønnes at nå det
tidligere niveau,
jf. figur 1.
Derved styrkes de offentlige finanser i årene efter plan-
lægningshorisonten,
jf. figur 2.
Den finanspolitiske holdbarhedsindikator forbedres dermed med omtrent 0,15
pct.-point af BNP. Samtidig reduceres hængekøjeudfordringen
målt ved under-
skuddet på den strukturelle offentlige saldo i årene 2041-2045
med i størrelses-
ordenen 0,2 pct. af BNP.
Figur 1
Provenu fra ejendomsværdiskat og grundskyld i
pct. af BNP
Pct. af BNP
2,5
Pct. af BNP
2,5
Figur 2
Strukturel offentlig saldo
Pct. af BNP
2
Pct. af BNP
2
2,0
2,0
1
1
1,5
1,5
0
1,0
1,0
0
0,5
0,5
-1
-1
0,0
15
20
25
30
35
40
0,0
-2
15
20
25
30
35
40
45
50
55
60
-2
KP17 inkl. balance i 2025
Aftale om boligskat
KP17 inkl. balance i 2025
Aftale om boligskat
Kilde: Danmarks Konvergensprogram 2017 og egne beregninger.
Boligaftalen indebærer, at den gennemsnitlige vækst i det offentlige forbrug i åre-
ne 2018 til 2025, i et forløb, hvor råderummet beregningsteknisk placeres som
offentligt forbrug, reduceres til ca. 0,9 pct. om året mod 1,0 pct. om året i et for-
FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 347: Spm. om ministeren vil lave en opdateret beregning af den såkaldte hængekøjeudfordring på baggrund af aftalen om boligskat, til finansministeren
Side 3 af 3
løb baseret på Danmarks Konvergensprogram 2017, inklusiv et mål om strukturel
balance i 2025.
For perioden 2018 til 2040 som helhed er den gennemsnitlige vækst i det offentli-
ge forbrug omtrent uændret. Det offentlige forbrug vokser i gennemsnit med mel-
lem 1 og 1,1 pct. om året (konkret 1,05 pct. om året) i Konvergensprogram 2017
(inkl. et mål om strukturel balance i 2025) og med godt 1 pct. (konkret 1,02 pct.) i
et forløb inkl. boligaftalen.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister