Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt
1770795_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
21. juni 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 333 (Alm. del) af 4. maj
2017 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse forventningen til det samlede antal præsterede timer pr. per-
son i alderen 15-64 år i Danmark, og for den gennemsnitlige arbejdstid pr. beskæf-
tiget når alle aftalte reformer er fuldt indfasede? Ministeren bedes ligeledes oplyse
hvor Danmark ud fra dette skøn ville placere sig ifht. de øvrige vestlige lande i
2015, jf. figur 1 i
Økonomisk Analyse: Arbejdsudbud i Danmark i et internationalt per-
spektiv
Maj 2017 (FIU alm. del-bilag 105).
Svar
Besvarelsen belyser udviklingen i beskæftigelse og arbejdstid fra 2015 til 2025,
jf.
tabel 1.
Valget af periode skal ses i lyset af, at effekten af de gennemførte reformer
langt overvejende vurderes at være fuldt indfaset i årene frem 2025. Det gælder
blandt andet tilbagetrækningsaftalen fra 2011 og skatteaftalen fra 2012, som begge
er fuldt indfaset i 2023.
1
Tabel 1
Beskæftigelse og arbejdstid 2015-2025
2015
Beskæftigelse (1.000 personer)
Arbejdstimer pr. beskæftiget (timer)
Præsterede arbejdstimer (mio. timer)
Præsterede arbejdstimer pr. person i alderen 15-64-
år (timer)
2.829
1.460
4.129
1.128
2025
3.050
1.464
4.464
1.197
Ændring
Pct.
7,8
0,3
8,1
6,1
Anm.: Der er anvendt nationalregnskabsdata. Beskæftigelsen og antal præsenterede arbejdstimer er opgjort inkl.
støttet beskæftigelse.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Reformen af førtidspension og fleksjob fra 2012 har også virkning efter 2025, men langt hovedparten af reformens effekt
er indfaset i 2025. Tilsvarende vil Velfærdsaftalen fra 2006 indebære et løft af tilbagetrækningsalderen efter 2025, som følge
af levetidsindekseringen.
1
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 333: Spm. om forventningen til det samlede antal præsterede timer pr. person i alderen 15-64 år i Danmark, og for den gennemsnitlige arbejdstid pr. beskæftiget når alle aftalte reformer er fuldt indfasede, til finansministeren
1770795_0002.png
Side 2 af 2
Reformerne, der bidrager til at øge arbejdsudbuddet frem mod 2025, øger først og
fremmest beskæftigelsen målt i personer, da den gennemsnitlige arbejdstid for de
beskæftigede er omtrent uændret, idet der dog sker en helt marginal stigning.
2
Beskæftigelsen (inkl. orlov) vurderes at stige med ca. 220.000 personer fra 2015 til
2025 svarende til knap 8 pct. Antallet af præsterede arbejdstimer vurderes at stiger
lidt mere end beskæftigelsen på grund af den før omtalte marginale stigning i den
gennemsnitlige arbejdstid.
Antallet af arbejdstimer pr. 15-64-årige vurderes at stige med ca. 6 procent fra
2015 til 2025. Det skal dog bemærkes, at opgørelsen af antallet af arbejdstimer
også omfatter personer over 64 år.
3
I den
Økonomisk Analyse: Arbejdsudbud i Danmark i et internationalt perspektiv,
Maj
2017, der refereres til i spørgsmålet, havde Danmark målt på antallet af arbejdsti-
mer pr. 15-64-årige den
10. højeste
placering blandt 22 lande i 2015. Den skønnede
stigning i antallet af arbejdstimer pr. 15-64-årige fra 2015 til 2025 vil isoleret hæve
Danmarks placering til det
7. højeste
land blandt de 22 lande i 2015.
Dette er dog en helt isoleret betragtning, idet udviklingen i arbejdstiden i de øvrige
lande frem mod 2025 ikke er kendt. Det er derfor ikke muligt, at vurdere Dan-
mark relative placering blandt de 22 lande i 2025.
Afsluttende skal det bemærkes, at selvom beskæftigelsen stiger frem mod 2025, så
vil beskæftigelsen målt i forhold til hele befolkningen være faldende i årene efter
2022.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
I svar på Finansudvalget spørgsmål nr. 335 (Alm. del) af 5. maj 2017 er der redegjort nærmere for de sammensætningsef-
fekter, der påvirker udviklingen i arbejdstimer pr. beskæftiget frem mod 2025.
3
Af den samlede stigning i præsterede arbejdstimer fra 2015 til 2025 kan ca. 30 pct. henføres til personer over 64 år. Det
skyldes, at folkepensionsalderen hæves fra 65 år til 67år i perioden.
2