Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt
1757721_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
17. maj 2017
Svar på Finansudvalgets samrådsspørgsmål nr. AK (Alm. del) af
1. marts 2017 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S) og Leif
Lahn Jensen (S)
Spørgsmål
Vil ministeren arbejde for via Danmarks medlemskab af OECD at få OECD til at
arbejde for at udvikle en opgørelsesmetode, som kan bruges til at sammenligne
den gennemsnitlige årlige arbejdstid på tværs af OECD-landene?
Ja, det vil jeg gerne. Finansministeriets udsendte medarbejder ved
den danske OECD delegation har allerede rettet henvendelse til
OECD’s kontor for arbejdsmarkedsstatistik med ønske om, at
OECD sekretariatet afsøger mulighederne for en mere sammenlig-
nelig opgørelse på tværs af OECD-landene.
Svar
OECD stiller sig positivt over for dette ønske, men vil ikke umid-
delbart love, at det lader sig realisere, i hvert fald ikke inden for en
kortere tidshorisont. OECD bruger allerede supplerende data for
en række europæiske lande for at øge sammenligneligheden på
tværs af lande. For at dække hele OECD er de imidlertid afhængige
af yderligere data fra især lande uden for Europa.
OECD arbejder løbende på at forbedre kvaliteten af sin statistiske
produktion med henblik på at sikre sammenlignelighed på tværs af
medlemslandene. I dette arbejde er OECD som en international
organisation i høj grad afhængig af medlemslandenes nationale sta-
tistiske myndigheder, kvaliteten af deres statistiske produktion samt
af deres indberetninger til OECD.
Nationalregnskaberne, der danner baggrund for
OECD’s
opgørel-
sen af antallet af arbejdstimer pr. beskæftiget, udarbejdes i de en-
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 326: Spm. om talepapir fra det åbne samråd d. 4/5-17 om OECD's opgørelsesmetoder, til finansministeren
Side 2 af 2
kelte lande og ud fra internationalt aftalte retningslinjer. Det bidra-
ger til at sikre større ensartethed og sammenlignelighed, men altså
ikke i fuldt omfang.
De enkelte lande bruger forskellige
datagrundlag
for opgørelsen af
arbejdstimer. Danmark har som nævnt adgang til registerstatistik,
mens andre lande i høj grad beror på stikprøveundersøgelser.
Det giver desværre en vis usikkerhed ved sammenligninger på
tværs af lande, men det er et problem, som ikke kan løses af
OECD. Detaljerede registerdata er simpelt hen ikke til stede i
mange lande i dag. Hvert enkelt medlemsland vil jo, givet deres sta-
tistiske infrastruktur, søge at tilvejebringe det bedst mulige data-
grundlag for at vurdere antallet af arbejdstimer.
Jeg tror desværre ikke, at der er nogle lette løsning på udfordrin-
gen. Der er usikkerhed knyttet til sammenligninger af nationalregn-
skabernes opgørelser af niveauerne for arbejdstimer pr. beskæfti-
get. Hvis man alternativt bruger Produktivitetskommissionens me-
tode er man begrænset i forhold til, hvilke lande der er omfattet af
undersøgelsen. Samtidig skal det igen bemærkes, at der også er en
vis usikkerhed knyttet til arbejdskraftundersøgelsen og at Produkti-
vitetskommissionens metode også har indbyggede problemer.
Men jeg hæfter mig ved at uanset om man kigger på OECD’s op-
gørelse eller Produktivitetskommissionens beregning på baggrund
af EU arbejdskraftsundersøgelse, så er konklusionen, at den årlige
arbejdstid
pr. beskæftiget
er relativt lav i Danmark.
I Danmark har vi en relativt høj erhvervsdeltagelse, men arbejdsti-
den er relativt lav. Det er en udfordring. Finansieringen af et stort
velfærdssamfund som det danske stiller krav til et højt arbejdsud-
bud.