Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt
1757720_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
17. maj 2017
Svar på Finansudvalgets samrådsspørgsmål AJ (Alm. del) af 1.
marts 2017 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S) og Leif
Lahn Jensen (S)
Spørgsmål
Vil ministeren sørge for, at samtlige ministerier fremover bruger den opgørelses-
metode, som Produktivitetskommissionen lavede over den gennemsnitlige ar-
bejdstid i stedet for OECD’s opgørelsesmetode, når ministerierne
sammenligner
den gennemsnitlige årlige arbejdstid på tværs af OECD-lande i svar til Folketinget
og i diverse offentliggørelser?
Svar
Lad mig først slå fast, at vi i Danmark ikke har nogen central koor-
I forhold til internationalt sammenlignelige opgørelser af den årlige
arbejdstid pr. beskæftiget i de enkelte lande, synes jeg det er posi-
tivt, at der nu er kommet denne debat om emnet, som kan bidrage
til at gøre os alle klogere.
Min læsning af det er, at vi taler om to metoder
OECDs tal for
samtlige OECD-lande og Produktivitetskommissionens metode
for 17 lande i Vesteuropa og USA
som hver især har usikkerhe-
der og hver især har fordele og ulemper.
dination af ministres besvarelser af spørgsmål fra Folketinget. Som
det vil være udvalget bekendt, er besvarelser af spørgsmål til Folke-
tinget den enkelte ministers ansvar.
For de 17 lande, som Produktivitetskommissionens metode omfat-
ter, giver Produktivitetskommissionens metode i princippet mere
sammenlignelige tal. Men der er også usikkerheder. Metoden bru-
ger en stikprøveundersøgelse for den gennemsnitlige
ugentlige
ar-
bejdstid, som naturligvis er behæftet med stikprøveusikkerhed. Der
til kommer, at antallet af arbejdsuger i de enkelte lande ikke er
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 326: Spm. om talepapir fra det åbne samråd d. 4/5-17 om OECD's opgørelsesmetoder, til finansministeren
1757720_0002.png
Side 2 af 3
kendt. Her tager man udgangspunkt i en OECD-opgørelse fra
2002. Bagefter korrigerer man ved at tage højde for udviklingen i
den gennemsnitlige årlige arbejdstid fra 2002 frem til i dag ved
hjælp af nationalregnskabstal.
Det er klart, at det kan give usikkerheder, når man er nødt til at
samkøre forskellige datakilder og korrigere udviklingen fra 2002 og
frem til i dag.
Men den største ulempe ved denne metode er alligevel, at den kun
omfatter vesteuropæiske lande samt USA. Den omfatter altså fx
ikke Canada, Australien, New Zealand, Japan og Korea. Da Vest-
europa generelt et område, hvor arbejdstimer pr. indbygger er rela-
tivt lav, giver det en skævhed
en skævhed, som betyder, at man
ikke får et reelt billede af, hvordan Danmark ligger i forhold til
samtlige OECD-lande.
OECD’s statistik for de årlige arbejdstimer pr. beskæftiget forelig-
ger for alle medlemslandene og er opgjort på baggrund af de en-
kelte landes nationalregnskabsstatistik.
OECD gør opmærksom på, at denne statistik først og fremmest er
velegnet til at sammenligninger af ændringer i den årlige arbejdstid
pr. beskæftiget i de enkelte lande
og påpeger usikkerheder i for-
hold til at sammenligne niveauer for den årlige arbejdstid pr. be-
skæftiget imellem lande i et enkelt år. Det skyldes, at antallet af ar-
bejdstimer i de enkelte landes nationalregnskaber opgøres på bag-
grund af forskelligt datagrundlag.
I Danmark tager opgørelsen af antal arbejdstimer udgangspunkt i
registerbaserede indkomstoplysninger. I andre lande anvendes an-
dre datagrundlag, oftest baseret på stikprøveundersøgelser.
Det var baggrunden for, at Produktivitetskommissionen, som jeg
har forklaret, valgte at anvende et andet datagrundlag til dens be-
regninger. Men altså for et mindre antal lande.
Som nævnt er Produktivitetskommissionens metode heller ikke
uden problemer, hvilket der er redegjort for i et analysepapir på Fi-
nansministeriets hjemmeside.
FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 326: Spm. om talepapir fra det åbne samråd d. 4/5-17 om OECD's opgørelsesmetoder, til finansministeren
Side 3 af 3
I forhold til samrådsspørgsmålet vil jeg derfor mene, at det er vig-
tigt, at der i fremtidige besvarelser gøres klart opmærksom på de
forbehold og begrænsninger der er, uanset hvilken af de to meto-
der, der anvendes. Og jeg vil også anbefale, at man som udgangs-
punkt anvender Produktivitetskommissionens metode, hvis der er
tale om sammenligninger med andre vesteuropæiske lande eller
USA. Og hvis man laver sammenligninger for samtlige OECD-
lande, at man så der også gør opmærksom på, hvordan resultaterne
vil ændre sig for Danmark og andre Vesteuropæiske lande, hvis
man bruger Produktivitetskommissionens metode.
Og lad mig så et øjeblik vende mig fra det tekniske til det som tal-
lene faktisk viser. Uagtet usikkerheder viser begge opgørelser
både OECD’s og Produktivitetskommissionens metode
at den
årlige arbejdstid pr. beskæftiget er relativt lav i Danmark.
Det skyldes, at den ugentlige arbejdstid er relativt lav i Danmark, at
ferieperioden er relativt lang i Danmark, og at andelen af de be-
skæftigede, der arbejder på deltid er relativt høj i Danmark.
Afsluttende skal jeg bemærke, at når det er relevant at se på, hvor
meget vi arbejder i Danmark skyldes det helt grundlæggende, at vi
har en stor offentlig sektor og høje offentlige udgifter i Danmark
og derfor stiller finansieringen af vores velfærdssamfund krav om
et højt arbejdsudbud
gerne blandt de højeste i OECD set i for-
hold til befolkningen.
Vi har en relativt høj erhvervsfrekvens i Danmark, men vores ar-
bejdstid er relativt lav. Det betyder, at vores samlede arbejdsudbud
- målt som arbejdstimer i forhold til befolkningen i den erhvervsak-
tive alder - blot befinder sig i midterfeltet internationalt.
Dertil kommer at vores samlede arbejdsudbud siden begyndelsen
af 00’erne er faldet tilbage i forhold til
lande som Sverige, Storbri-
tannien og Tyskland.
Det viser, at der trods gennemførte reformer fortsat er både poten-
tiale og behov for yderligere reformer, der øger det samlede ar-
bejdsudbud og styrker råderummet i finanspolitikken.