FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 326: Spm. om talepapir fra det åbne samråd d. 4/5-17 om OECD's opgørelsesmetoder, til finansministeren

Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

17. maj 2017

Svar på Finansudvalgets samrådsspørgsmål AJ (Alm. del) af 1.

marts 2017 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S) og Leif

Lahn Jensen (S)

Spørgsmål

Vil ministeren sørge for, at samtlige ministerier fremover bruger den opgørelses-

metode, som Produktivitetskommissionen lavede over den gennemsnitlige ar-

bejdstid i stedet for OECD’s opgørelsesmetode, når ministerierne

sammenligner

den gennemsnitlige årlige arbejdstid på tværs af OECD-lande i svar til Folketinget

og i diverse offentliggørelser?

Svar



Lad mig først slå fast, at vi i Danmark ikke har nogen central koor-



I forhold til internationalt sammenlignelige opgørelser af den årlige

arbejdstid pr. beskæftiget i de enkelte lande, synes jeg det er posi-

tivt, at der nu er kommet denne debat om emnet, som kan bidrage

til at gøre os alle klogere.



Min læsning af det er, at vi taler om to metoder

–

OECDs tal for

samtlige OECD-lande og Produktivitetskommissionens metode

for 17 lande i Vesteuropa og USA

–

som hver især har usikkerhe-

der og hver især har fordele og ulemper.

dination af ministres besvarelser af spørgsmål fra Folketinget. Som

det vil være udvalget bekendt, er besvarelser af spørgsmål til Folke-

tinget den enkelte ministers ansvar.



For de 17 lande, som Produktivitetskommissionens metode omfat-

ter, giver Produktivitetskommissionens metode i princippet mere

sammenlignelige tal. Men der er også usikkerheder. Metoden bru-

ger en stikprøveundersøgelse for den gennemsnitlige

ugentlige

ar-

bejdstid, som naturligvis er behæftet med stikprøveusikkerhed. Der

til kommer, at antallet af arbejdsuger i de enkelte lande ikke er

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 326: Spm. om talepapir fra det åbne samråd d. 4/5-17 om OECD's opgørelsesmetoder, til finansministeren

Side 2 af 3

kendt. Her tager man udgangspunkt i en OECD-opgørelse fra

2002. Bagefter korrigerer man ved at tage højde for udviklingen i

den gennemsnitlige årlige arbejdstid fra 2002 frem til i dag ved

hjælp af nationalregnskabstal.



Det er klart, at det kan give usikkerheder, når man er nødt til at

samkøre forskellige datakilder og korrigere udviklingen fra 2002 og

frem til i dag.



Men den største ulempe ved denne metode er alligevel, at den kun

omfatter vesteuropæiske lande samt USA. Den omfatter altså fx

ikke Canada, Australien, New Zealand, Japan og Korea. Da Vest-

europa generelt et område, hvor arbejdstimer pr. indbygger er rela-

tivt lav, giver det en skævhed

–

en skævhed, som betyder, at man

ikke får et reelt billede af, hvordan Danmark ligger i forhold til

samtlige OECD-lande.



OECD’s statistik for de årlige arbejdstimer pr. beskæftiget forelig-

ger for alle medlemslandene og er opgjort på baggrund af de en-

kelte landes nationalregnskabsstatistik.



OECD gør opmærksom på, at denne statistik først og fremmest er

velegnet til at sammenligninger af ændringer i den årlige arbejdstid

pr. beskæftiget i de enkelte lande

–

og påpeger usikkerheder i for-

hold til at sammenligne niveauer for den årlige arbejdstid pr. be-

skæftiget imellem lande i et enkelt år. Det skyldes, at antallet af ar-

bejdstimer i de enkelte landes nationalregnskaber opgøres på bag-

grund af forskelligt datagrundlag.



I Danmark tager opgørelsen af antal arbejdstimer udgangspunkt i

registerbaserede indkomstoplysninger. I andre lande anvendes an-

dre datagrundlag, oftest baseret på stikprøveundersøgelser.



Det var baggrunden for, at Produktivitetskommissionen, som jeg

har forklaret, valgte at anvende et andet datagrundlag til dens be-

regninger. Men altså for et mindre antal lande.



Som nævnt er Produktivitetskommissionens metode heller ikke

uden problemer, hvilket der er redegjort for i et analysepapir på Fi-

nansministeriets hjemmeside.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 326: Spm. om talepapir fra det åbne samråd d. 4/5-17 om OECD's opgørelsesmetoder, til finansministeren

Side 3 af 3



I forhold til samrådsspørgsmålet vil jeg derfor mene, at det er vig-

tigt, at der i fremtidige besvarelser gøres klart opmærksom på de

forbehold og begrænsninger der er, uanset hvilken af de to meto-

der, der anvendes. Og jeg vil også anbefale, at man som udgangs-

punkt anvender Produktivitetskommissionens metode, hvis der er

tale om sammenligninger med andre vesteuropæiske lande eller

USA. Og hvis man laver sammenligninger for samtlige OECD-

lande, at man så der også gør opmærksom på, hvordan resultaterne

vil ændre sig for Danmark og andre Vesteuropæiske lande, hvis

man bruger Produktivitetskommissionens metode.



Og lad mig så et øjeblik vende mig fra det tekniske til det som tal-

lene faktisk viser. Uagtet usikkerheder viser begge opgørelser

–

både OECD’s og Produktivitetskommissionens metode

–

at den

årlige arbejdstid pr. beskæftiget er relativt lav i Danmark.



Det skyldes, at den ugentlige arbejdstid er relativt lav i Danmark, at

ferieperioden er relativt lang i Danmark, og at andelen af de be-

skæftigede, der arbejder på deltid er relativt høj i Danmark.



Afsluttende skal jeg bemærke, at når det er relevant at se på, hvor

meget vi arbejder i Danmark skyldes det helt grundlæggende, at vi

har en stor offentlig sektor og høje offentlige udgifter i Danmark

–

og derfor stiller finansieringen af vores velfærdssamfund krav om

et højt arbejdsudbud

–

gerne blandt de højeste i OECD set i for-

hold til befolkningen.



Vi har en relativt høj erhvervsfrekvens i Danmark, men vores ar-

bejdstid er relativt lav. Det betyder, at vores samlede arbejdsudbud

- målt som arbejdstimer i forhold til befolkningen i den erhvervsak-

tive alder - blot befinder sig i midterfeltet internationalt.



Dertil kommer at vores samlede arbejdsudbud siden begyndelsen

af 00’erne er faldet tilbage i forhold til

lande som Sverige, Storbri-

tannien og Tyskland.



Det viser, at der trods gennemførte reformer fortsat er både poten-

tiale og behov for yderligere reformer, der øger det samlede ar-

bejdsudbud og styrker råderummet i finanspolitikken.