FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 325: Spm. om talepapir fra det åbne samråd d. 4/5-17 om OECD's opgørelsesmetoder, til beskæftigelsesministeren

Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt

TALE

20-03-2017

J.nr. 2017 - 1837

CAIJ

Joachim Lynggaard Boll

Talepunkter til samråd FIU AH og AI d. 4. maj 2017 kl

13.15-14.45

(Det talte ord gælder)

Emnet for de stillede spørgsmål er

OECD’s

stati-

stik over arbejdstid generelt, og mere specifikt og-

så brugen af denne statistik i to besvarelser på

spørgsmål 199 og 253 jeg har givet til Beskæfti-

gelsesudvalget og til hr. Pelle Dragsted tidligere i

år.

Jeg er blevet bedt om at besvare to spørgsmål ved

dagens samråd:

Om jeg er

”enig

med OECD i, at OECD´s opgø-

relser over den gennemsnitlige årlige arbejdstid for

de forskellige OECD-lande ikke kan bruges til at

sammenligne niveauet i den gennemsnitlige årlige

arbejdstid på tværs af OECD-landene”

Og om jeg vil trække konklusionen fra mit svar på

BEU alm. del - spørgsmål 253 tilbage: dvs. at

”Danmark

har den 12. laveste akkumulerede ar-

bejdstid over levetiden blandt OECD-landene, og

ligger dermed under OECD

gennemsnittet”?

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 325: Spm. om talepapir fra det åbne samråd d. 4/5-17 om OECD's opgørelsesmetoder, til beskæftigelsesministeren

Lad mig starte med, i forhold til samrådets første

spørgsmål, at understrege, at når det drejer sig om

opgørelser over den gennemsnitlige arbejdstid, er

der tale om opgørelser, som er svære at lave, og

som har betydelig usikkerhed.

De OECD-tal, der ligger til grund for mine svar på

spørgsmål 199 og 253 har

–

på trods af

OECD’s

metodeforbehold

–

ofte været anvendt som en in-

dikation på omfanget af arbejdstiden i de enkelte

lande.

Tallene har været anvendt i gennem årene i publi-

kationer fra fx Erhvervs- og Vækstministeriet, Fi-

nansministeriet, Arbejdsmarkedskommissionen,

Det Økonomiske Råd og AE-rådet.

Tidligere regeringer har anvendt de her

OECD-tal til at sige noget om arbejdstiden i de

forskellige OECD-lande.

Den tidligere SR-regering anvendte tallene i deres

publikationer.

Helt konkret er de her tal blevet anvendt i følgende

publikationer, som ikke er en udtømmende over-

sigt over tallenes anvendelse.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 325: Spm. om talepapir fra det åbne samråd d. 4/5-17 om OECD's opgørelsesmetoder, til beskæftigelsesministeren

•

Finansministeriets økonomiske analyse om pro-

duktivitet og konkurrence fra januar 2016 til op-

gørelse af produktivitet.

Erhvervs-

og Vækstministeriets redegørelse om

vækst og konkurrenceevne fra september 2014.

Erhvervs-

og Vækstministeriets redegørelse om

vækst og konkurrenceevne fra september 2013.

Det

Økonomiske Råds publikation Dansk Øko-

nomi fra efteråret 2010 til opgørelse af produktivi-

tet.

Arbejdsmarkedskommissionens

publikation

vel-

færd kræver arbejde

fra august 2009.

De her OECD-tal har altså været anvendt, uanset

hvem der har siddet i regering.

Så det kan da godt undre mig lidt, at spørgerne ka-

ster sig ud i denne diskussion nu, i stedet for at ta-

ge den med deres partifæller. Men det skal nu ikke

skille os ad, da det jo er en vigtig diskussion.

Jeg kan ikke se, at vi i dag skal lægge os fast på én

bestemt opgørelsesmetode fremadrettet.

Det skulle gerne være sådan, at den til enhver tid

siddende regeringen kan anvende de tal fra OECD,

som man vurderer er de rigtige, til besvarelsen af

nogle konkrete folketingsspørgsmål, så længe man

tager de nødvendige metodiske forbehold.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 325: Spm. om talepapir fra det åbne samråd d. 4/5-17 om OECD's opgørelsesmetoder, til beskæftigelsesministeren

Jeg synes, det interessante er arbejdstidens betyd-

ning for væksten og produktiviteten i det danske

samfund.

Ikke hvorvidt vi kan eller ikke kan anvende nogle

specifikke OECD-tal eller opgørelsesmetoder, der

har været tradition for at skiftene regeringer har

brugt i forskellige økonomiske publikationer igen-

nem de sidste mange år.

Men det ændrer naturligvis ikke på, at der er den

usikkerhed i tallene, som OECD også selv påpe-

ger.

Jeg skal naturligvis igen beklage, at der i første

omgang ikke blev redegjort for usikkerheden i

svarene på spørgsmål 199 og 253 til Beskæftigel-

sesudvalget.

Da jeg blev opmærksom på de utilstrækkelige me-

todeforbehold i de oprindelige svar på spørgsmål

199 og 253, sørgede jeg straks for, at mine folk i

ministeriet fik afklaret, hvad der var op og ned i

kritikken.

Allerede mandagen efter, at ministeriet om onsda-

gen var blevet opmærksom på kritikken oversend-

te jeg reviderede besvarelser, hvor disse metode-

forbehold blev tilføjet svarene. Forud blev der i

ministeriet også hen over weekenden arbejdet

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 325: Spm. om talepapir fra det åbne samråd d. 4/5-17 om OECD's opgørelsesmetoder, til beskæftigelsesministeren

hårdt for at få afklaret kritikkens betydning, lige-

som det blev undersøgt, hvordan samme metode

havde indgået i andre publikationer

–

også de før-

nævnte publikationer offentliggjort af den tidligere

regering.

På den baggrund oversendte jeg udvalget et uddy-

bende notat om de beregninger og metoder, der lå

til grund for svarene.

Notatet indeholdt også en forklaring på konse-

kvenserne af de forskellige valg, der var truffet i

udarbejdelsen af svarene.

Hvorfor har vi ikke brugt en anden metode?

Når det er sagt, så er jeg bevidst om, at der kan

anvendes andre metoder til opgørelse af arbejdsti-

den internationalt end OECD’s tal.

For eksempel har Produktivitetskommissionen og

senest AE-rådet anvendt andre metoder, som i

princippet er mere sammenlignelige.

Der er to væsentlige indvendinger ved at anvende

disse andre metoder til at sammenligne arbejdsti-

den i alle OECD-landene, som var det, spørgeren

ønskede svar på i spørgsmål 199 og 253.

For det første, baserer de andre metoder sig på

spørgeskemaundersøgelser i form af den såkaldte

arbejdskraftundersøgelse.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 325: Spm. om talepapir fra det åbne samråd d. 4/5-17 om OECD's opgørelsesmetoder, til beskæftigelsesministeren

Denne type data er kun tilgængelige i et mindre

antal OECD-lande. Data findes simpelthen ikke

for alle landene i OECD.

Det er derfor ikke muligt at lave en opgørelse, der

svarer fyldestgørende på spørgsmål 199 og 253 på

baggrund af fx Produktivitetskommissionens me-

tode.

For det andet, er jeg ikke nødvendigvis enig i, at

de andre metoder giver et mere retvisende billede.

De har også indbyggede usikkerheder.

Det er her, det risikerer at blive meget teknisk. Og

det er derfor, at der er redegjort for forskellene

mellem metoderne i det fremsendte notat til Be-

skæftigelsesudvalget.

Det jeg hæfter mig ved er, at uanset teknikken og

metodevalg, så ændrer Danmarks placering sig ik-

ke markant.

Danmark har den 12. laveste arbejdstid i OECD

set over hele livet, som det fremgår af svarene.

AE-rådets opgørelse med den anden metode viser,

at Danmark har den 11. laveste arbejdstid blandt

de 17 lande, der indgår i den opgørelsesmetode.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 325: Spm. om talepapir fra det åbne samråd d. 4/5-17 om OECD's opgørelsesmetoder, til beskæftigelsesministeren

Jeg synes derfor, det er relevant at bruge lidt tid på

at se på de forskellige landes placering med den

ene eller den anden opgørelsesmetode.

Men det bliver jo kun for de 17 lande, hvor vi kan

regne med begge metoder.

Hvis vi ser på arbejdstid i gennemsnit over hele

befolkningen i den arbejdsdygtige alder, så ligger

Danmark som 11. sidst blandt de 17 lande i den

opgørelse, som Produktivitetskommissionen og

AE rådet anvender.

I denne opgørelse ligger Italien med den laveste

arbejdstid efterfulgt af

Belgien

Holland

Grækenland

Spanien

Irland

Frankrig

Finland

Østrig

Portugal

og så Danmark.

Sverige, Norge, Tyskland, Storbritannien, USA og

Schweiz har således højere arbejdstid end Dan-

mark.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 325: Spm. om talepapir fra det åbne samråd d. 4/5-17 om OECD's opgørelsesmetoder, til beskæftigelsesministeren

Hvis vi i stedet ser på OECD-statistikken for den

samme gruppe lande, ligger Danmark 9. sidst

–

altså 2 placeringer dårligere end med Produktivi-

tetskommissionens og AE-rådets metode.

I denne opgørelse ligger Frankrig lavest efterfulgt

Belgien

Italien

Spanien

Tyskland

Grækenland

Holland

Norge

og så Danmark.

Også her ligger Storbritannien, USA og Schweiz i

toppen.

Det er således i vidt omfang de samme lande, der

ligger over og under Danmark uanset, om man an-

vender den ene eller den anden metode til at opgø-

re arbejdstiden.

Den største forskel mellem AE-rådets opgørelse,

OECD’s

statistik er faktisk, at AE-rådets meto-

de kun dækker 17 lande, mens-OECD statistikken

dækker 35 lande.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 325: Spm. om talepapir fra det åbne samråd d. 4/5-17 om OECD's opgørelsesmetoder, til beskæftigelsesministeren

Metoden med de 17 lande, som AE-rådet har an-

vendt, dækker desuden kun flertallet af de gamle

EU-lande samt USA, Schweiz og Norge.

Der er altså kun ét ikke-europæisk land med, nem-

lig USA.

Når AE-rådet konkluderer, at den danske arbejds-

tid

”ikke

ligger i den tunge

ende”,

skyldes det

langt hen ad vejen, at deres undersøgelse blot ikke

dækker de lande, som har den højeste arbejdstid.

En række af disse lande befinder sig nemlig uden-

for Vesteuropa.

Et eksempel er Sydkorea, som jeg for nylig har be-

søgt sammen med Folketingets Beskæftigelsesud-

valg.

Der er en arbejdskultur i Sydkorea, som er væsent-

lig anderledes sammenlignet med den danske, tror

jeg godt vi kan blive enige om.

Desuden skal vi nok passe ekstra på med at sam-

menligne Danmark og Sydkorea, da vi ikke kender

præcisionen i de koreanske data.

Alligevel vil jeg gerne nævne, at OECD-

statistikken viser, at den årlige arbejdstid i Sydko-

rea er 1.389 timer pr. person i den arbejdsdygtige

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 325: Spm. om talepapir fra det åbne samråd d. 4/5-17 om OECD's opgørelsesmetoder, til beskæftigelsesministeren

alder. Det tilsvarende tal for Danmark er 1.071 ti-

mer.

Den gennemsnitlige koreaner arbejder altså meget

mere end den gennemsnitlige dansker. Og det er

efter, at vi har taget hensyn til at der er flere kore-

anere, som står udenfor arbejdsmarkedet.

Selv om der er alle mulige metodeudfordringer i at

sammenligne Danmark og Sydkorea er der er i

mine øjne ikke tvivl om, at arbejdsomheden i Syd-

korea, er en væsentlig del af forklaringen på den

utrolige økonomiske udvikling, der har været i

landet de sidste 50 år.

De kan måske lære noget af os, men vi kan be-

stemt også lære noget af dem, fordi vi jo ved det

besøg vi havde med Folketingets Beskæftigelses-

udvalg kunne se, hvordan samfundet havde udvik-

let sig over tid.

Danmarks position flytter sig ikke ret meget

I forhold til samrådets andet spørgsmål, vil jeg

gerne understrege, som netop beskrevet, at uanset

hvilken metode vi anvender, så befinder Danmark

sig i den lave ende, når det drejer sig om arbejds-

tid.

Derfor synes jeg ikke, der er nogen grund til at

trække besvarelserne eller konklusionerne tilbage.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 325: Spm. om talepapir fra det åbne samråd d. 4/5-17 om OECD's opgørelsesmetoder, til beskæftigelsesministeren

Men når det er sagt, vil jeg også gerne understre-

ge, at grunden til det løbende fokus på, om ar-

bejdstiden i Danmark er høj eller lav, skyldes, at

arbejdstiden er vigtig i forhold til mulighederne

for at skabe velstand og fortsat vækst.

Men vi skal jo heller ikke nødvendigvis stirre os

blinde på arbejdstiden som den eneste vigtige fak-

tor.

Der er i hvert fald to andre mål, som jeg synes er

lige så vigtige:

For det første, at vi får flest mulig i arbejde. Det er

for mig at se utrolig vigtigt, at vi har fokus på, at

det skal kunne betale sig at arbejde, så vi får flest

mulig med, og færrest mulig efterlades på offentlig

forsørgelse.

Det gælder også de personer, der kun har mulig-

hed for at arbejde i småjobs eller i få timer om

ugen.

Det er afgørende, at vi udnytter den nuværende

vækst i økonomien til at sikre, at flere ledige får

del i fremgangen, og at fremgangen kan mærkes i

hele landet.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 325: Spm. om talepapir fra det åbne samråd d. 4/5-17 om OECD's opgørelsesmetoder, til beskæftigelsesministeren

Det er blandt andet baggrunden for, at vi med job-

reformen har indført et kontanthjælpsloft, der øger

gevinsten ved at tage et job.

Vi har også fået vedtaget en særlig jobpræmie til

langtidsledige, der kommer i arbejde.

Vi vil også reducere skatten på arbejde

–

dels via

et højere beskæftigelsesfradrag, og dels via en la-

vere marginalskat.

Vi ønsker, at topskatten skal spille en langt mindre

rolle end i dag, fordi den koster vækst og beskæf-

tigelse.

For det andet, skal vi have fokus på innovation og

produktivitet.

Danmark har i flere årtier haft en svag produktivi-

tetsvækst set i forhold til mange andre lande. Der

er behov for at øge produktiviteten.

En øget produktivitet gør Danmark til et rigere

samfund - og det helt uden, at vi skal arbejde me-

re.

En del af produktivitetsvæksten skal komme fra

forskning og udvikling. Regeringen holder fast i

det mål, at Danmark skal investere mindst 1 pct. af

BNP i offentlig finansieret forskning.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 325: Spm. om talepapir fra det åbne samråd d. 4/5-17 om OECD's opgørelsesmetoder, til beskæftigelsesministeren

Vi vil som nævnt sænke indkomstskatten og der-

ved også øge gevinsten ved at arbejde mere.

Vi vil øge virksomhedernes investeringer ved at:



lempe skatten for iværksættere



give små nystartede virksomheder bedre ad-

gang til risikovillig kapital



lette generationsskifte af virksomheder



styrke aktiekulturen

Vi vil også forenkle regler. Og vi vil forbedre in-

frastrukturen til gavn for dansk erhvervsliv.

Regeringen har netop i mandags etableret et dis-

ruptionsråd med arbejdsmarkedets parter, virk-

somheder og eksperter på området.

Disruptionsrådet skal arbejde med og rådgive re-

geringen om, hvordan vi bedst griber og udnytter

de muligheder, der opstår som følge af globalise-

ringen og den teknologiske udvikling.

Vi skal ligeledes snart i gang med tredje runde af

trepartsforhandlingerne, hvor der er fokus på livs-

lang læring, så kompetencerne kan blive udbygget

og opdateret i takt med, at arbejdsmarkedet udvik-

ler sig.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 325: Spm. om talepapir fra det åbne samråd d. 4/5-17 om OECD's opgørelsesmetoder, til beskæftigelsesministeren

Det er alt sammen initiativer, der trækker i den rig-

tige retning i forhold til et mere konkurrencedyg-

tigt Danmark.

Vi har indrettet det danske arbejdsmarked på en

måde som gør, at den enkeltes arbejdstid er for-

holdsvis lav.

Det er derfor vigtigt, at der både er et incitament

til, at så mange som muligt deltager på arbejds-

markedet. Men også, at vi har et effektivt og flek-

sibelt arbejdsmarked

–

og at vi får forbedret pro-

duktiviteten.

Ellers vil vi ikke kunne opretholde vores position

som et af verdens rigeste lande

–

i hvert fald ikke

uden at det skal have konsekvenser for vores sam-

fund.