FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 324: MFU spm. om, hvilke forudsætninger der er brugt til beregningen af analysens resultater vedr. østeuropæiske indvandreres nettobidrag, til finansministeren

Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

2. juni 2017

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 324 (Alm. del) af 3. maj

2017 stillet efter ønske fra Peter Kofod Poulsen (DF)

Spørgsmål

den økonomiske analyse ”Indvandreres nettobidrag til offentlige finanser” be-

skrives på side 65 forskellen i forudsætninger i to folketingssvar. Kan ministeren

oplyse, hvilke forudsætninger der er brugt til beregningen af analysens resultater

vedr. østeuropæiske indvandreres nettobidrag?

Svar

I analysen

Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser

fra april 2017 opgøres for-

skellig befolkningsgruppers nettobidrag til de offentlige finanser, herunder ind-

vandrere fra de nye østeuropæiske EU-medlemslande, der er blevet medlemmer af

EU siden 2004.

Som det fremgår af analysen, er der tidligere afgivet svar til Folketingets finansud-

valg angående virkningen på de offentlige finanser af indvandringen fra Østeuro-

pa. I besvarelsen af spørgsmål nr. 69 fra Finansudvalget, februar 2014 indebar

personer med østeuropæisk statsborgerskab en nettoudgift på 0,5 mia. kr. i 2010,

mens ovennævnte analyse fra Finansministeriet viser et positivt nettobidrag på

godt 0,6 mia. kr. i 2014 for indvandrere fra Østeuropa

–

afgrænset på baggrund af

Danmarks Statistik definition af indvandrere,

jf. tabel 1.

Forskellen afspejler blandt andet, at der i den nye analyse fra Finansministeriet er

anvendt oprindelsesland og ikke statsborgerskab til afgrænsning af østeuropæere.

Hvis der i stedet var anvendt statsborgerskab til afgrænsning af østeuropæere, ville

østeuropæere indebære en nettoudgift på omkring 0,2 mia. kr. i 2014.

Det andet svar til Folketingets finansudvalg, der henvises til i analysen, er besva-

relsen af spørgsmål nr. 109 fra februar 2013, hvor afgrænsningen af indvandrere

fra Østeuropa er baseret på Danmarks Statistiks definition af indvandrere

–

som i

den nye analyse fra Finansministeriet. Opgørelsen for 2010 heri viser, at indvan-

dringen fra Østeuropa havde en omtrent neutral virkning på de offentlige finan-

ser.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 324: MFU spm. om, hvilke forudsætninger der er brugt til beregningen af analysens resultater vedr. østeuropæiske indvandreres nettobidrag, til finansministeren

Side 2 af 4

Tabel 1

Sammenligningstabel over FMs analyser vedrørende virkningen på de offentlige finanser af indvandringen

fra Østeuropa

FIU 109, 2013

Virkning på de offentlige finan-

ser, mia. kr. i årets priser

År for opgørelse

Afgrænsning af indvandrere

Afgrænsning af Østeuropa

Antal indvandrere fra Østeuropa

ved den pågældende afgrænsning, i

1.000 helårspersoner

Medtagne offentlige indtægter

Medtagne offentlige udgifter

0,0

2010

DSTs definition af ind-

vandrere

Samme afgrænsning

som ved ØA 2017, men

inkl. Malta og Cypern og

ekskl. Kroatien

FIU 69, 2014

-0,5

2010

Udenlandske statsbor-

gere

Samme afgrænsning

som ved ØA 2017, men

ekskl. Kroatien

ØA 2017

0,6

2014

DSTs definition af ind-

vandrere

Nye medlemslande af

EU siden 2004

Samtlige indtægter

Samtlige udgifter

Indkomstskatter og

forbrugsafgifter mm.

Overførsler og offentlige Overførsler og offentlige

serviceudgifter

Anm.: 1) Virkningen på de offentlige finanser er opgjort for årene 2005-2010, men kun 2010 indgår i ovenstående

tabel. 2) Virkningen på de offentlige finanser er opgjort for årene 2005-2011, men kun 2010 indgår i

ovenstående tabel. Det bemærkes, at gennemgangen af FIU 69 i den økonomiske analyse fra 2017 vedrører

opgørelsesåret 2011, hvor virkningen på de offentlige finanser af indvandringen fra Østeuropa var -0,6 mia.

kr., og antallet af østeuropæiske indvandrere var ca. 63.000 helårspersoner ved den pågældende afgrænsning.

3) Indtægterne fra forbrugsafgifter er opgjort som 15 pct. af disponibel indkomst. 4) Indtægterne fra

forbrugsafgifter er opgjort som 20 pct. af disponibel indkomst.

Kilde: Egne beregninger

De nye EU-medlemslande udgøres i analysen fra 2017 af 11 Østeuropæiske lande,

der tæller Bulgarien, Polen, Rumænien, Ungarn, Estland, Letland, Litauen, Kroati-

en, Slovenien, Tjekkiet og Slovakiet. Dette afviger fra folketingsvaret fra 2013, idet

Cypern og Malta var indeholdt i afgrænsningen af Østeuropa, hvorimod Kroatien,

der blev medlem af EU i 2013, ikke var medtaget.

Indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-medlemslande udgjorde i 2014 ca.

81.000 personer, hvilket netto er 1.000 personer højere, end hvis afgrænsningen af

østeuropæiske indvandrere fra folketingssvaret fra 2013 var blevet benyttet. Af-

grænsningen af indvandrere fra de nye østeuropæiske medlemslande, der blev

benyttet i analysen fra 2017, er således relativt enslydende med afgrænsningen fra

folketingsvaret fra 2013.

Forskellen i de to opgørelser afspejler derfor i høj grad året for opgørelsen af

gruppernes nettobidrag, idet befolkningsgruppers nettobidrag blandt andet påvir-

kes af den gældende lovgivning, konjunkturerne og særlige begivenheder. Fra 2010

til 2014 er konjunktursituationen således væsentligt forbedret, hvilket medfører, at

indvandreres nettobidrag forbedres, da flere kommer i arbejde, og dermed bidra-

ger positivt til de offentlige finanser, og færre dermed modtager offentlige over-

førsler. Endvidere steg gruppen af indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-

medlemslande markant fra 2010 til 2014. Således udgjorde gruppen 51.000 i 2010

mod 81.000 i 2014. Dette påvirker alt andet lige gruppens samlede nettobidrag til

de offentlige finanser.

Side 3 af 4

Endelig afspejler forskellene i de to opgørelser også forskelle i de beregningstekni-

ske antagelser, opgørelserne bygger på. Således indeholder det opgjorte nettobi-

drag i folketingssvaret fra 2013 kun en delmængde af de samlede offentlige ind-

tægter og udgifter, mens analysen fra 2017 fordeler samtlige offentlige indtægter

og udgifter ud på befolkningen.

En række indtægts- og udgiftsområder kan uden videre fordeles ud på befolknin-

gen på baggrund af Danmarks Statistiks registre. Det er fx tilfældet for indkomst-

skatter, ejendomsskatter samt udgifter til overførselsindkomster.

For de øvrige indtægts- og udgiftsområder er individualiseringen så vidt muligt

foretaget på baggrund af registeroplysninger om aktivitetsmål og beregnede en-

hedsudgifter (fx udgifter til uddannelse, sundhed og børnepasning) eller ved lov-

modelberegninger ud fra gældende regler (fx vægtafgift og registreringsafgift). Der

er imidlertid en række indtægts- og udgiftsområder, som ikke er knyttet direkte til

den enkelte, eller hvor der ikke foreligger registeroplysninger. Dette gælder fx for

indtægterne fra selskabs- og produktionsskatter, forbrugsafgifter og udgifter til

visse former for kollektivt forbrug. I disse tilfælde er det derfor nødvendigt at

anvende forskellige fordelingsnøgler til individualiseringen.

Produktionsskatter og forbrugsafgifter er fordelt ud på befolkningen på baggrund

af den enkeltes disponible indkomst, da disse beregningsteknisk antages, at blive

overvæltet i højere priser. Indtægterne fra selskabsskatter er fordelt ud på befolk-

ningen på baggrund af den enkeltes lønindkomst, da det beregningsteknisk anta-

ges, at højere selskabsskatter overvæltes i lavere lønninger.

Opgørelsen af de enkelte borgeres træk på de offentlige serviceydelser tager ud-

gangspunkt i Økonomi- og Indenrigsministeriets opgørelse af det individuelle

offentlige forbrug, der er blevet suppleret med registeranalyser indenfor udgifts-

områderne retsvæsen, aktive beskæftigelsesindsats og asyl. Endelig er udgifterne til

udsatte personer indeholdt i analysen, idet datagrundlaget fra

Socialpolitisk redegørelse

(2016)

af det tidligere Social- og Indenrigsministerie er medtaget.

For yderligere dokumentation vedrørende de anvendte fordelingsnøgler, der er

benyttet til individualiseringen af de offentlige indtægter og udgifter, henvises til

bilag 1

i analysen

Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser

fra april 2017.

Ved begge de tidligere svar til Folketinget var alene indtægterne fra personlig be-

skatning og forbrugsafgifter medtaget. Indtægter fra bl.a. selskabsskat og PAL-

skat, var således ikke indeholdt, ligesom en mindre andel af de samlede indtægter

fra produktions- og forbrugsafgifter var indeholdt. På udgiftssiden indeholdt de

tidligere svar alene overførsler, serviceydelser og kollektivt forbrug. Udgifter til

bl.a. subsidier, internationale organisationer (herunder EU) og offentlige investe-

ring var således ikke medtaget. Det bemærkes, at udgifterne til retsvæsen, den

Side 4 af 4

aktive beskæftigelsesindsats, asyl, og udsatte personer var fordelt fladt ud på be-

folkningen i de tidligere svar til Folketinget.

Da analysen fra april 2017 indeholder samtlige offentlige indtægter og udgifter,

vurderer Finansministeriet, at denne opgørelse er mere retvisende for indvandre-

res bidrag til de offentlige finanser.

Det bemærkes slutteligt, at Finansministeriet arbejder på en ny analyse, der bl.a.

belyser indvandreres nettobidrag i de kommende årtier. Finansministeriet forven-

ter, at offentliggøre analysen i løbet af 3. kvartal 2017.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister