FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 311: MFU spm. om merudgiften ved omstilling af offentlig bespisning til langt overvejende økologiske råvarer, til ministeren for offentlig innovation

Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

16. maj 2017

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 311 (Alm. del) af 7. april

2017 stillet efter ønske fra Maria Reumert Gjerding (EL)

Spørgsmål

Vil ministeren på basis af erfaringer med omstilling af offentlig bespisning til langt

overvejende økologiske råvarer, skønne over, om det ville være forbundet med

øgede omkostninger til offentlig bespisning, såfremt man pålagde hele det offent-

lig område en sådan omstilling? I bekræftende fald bedes merudgiften specificeret.

Svar

Finansministeriet er ikke bekendt med en samlet oversigt over offentlige myndig-

heders erfaringer med omstilling af offentlig bespisning til langt overvejende øko-

logiske råvarer, herunder eventuelle øgede omkostninger som følge heraf.

Finansministeriet er dog bekendt med, at Københavns Kommune på deres

hjemmeside oplyser, at kommunen fra 2007 til 2016 har øget økologiprocenten i

kommunens køkkener fra 51 til 88 pct. Af en nyhed fra Københavns Kommunes

hjemmeside fra 23. maj 2016

fremgår blandt andet. følgende:

”

(…)



Omlægningen fra konventionel til økologisk mad er sket inden for køkkenernes eksiste-

rende budgetter. Det vil sige, at de ikke har fået flere penge til at købe de dyrere økologi-

ske varer.



På nær det store centralkøkken Københavns Madservice, der leverer til ældre hjemmebo-

ende. Køkkenet er ’kun’ nået 60 procent økologi og har fået en ekstrabevilling for at nå

dertil. For at omlægge yderligere vil det bl.a. kræve en ombygning af køkkenet.



Ved at lave maden fra bunden, købe varer i sæson, mindske madspild og bruge mindre

kød, har det været muligt at få økologien op inden for de eksisterende budgetter.

(…)

”

Finansministeriet har i forbindelse med besvarelsen af spørgsmålet været i dialog

med KL, der oplyser, at KL ikke har opgørelser, der viser de økonomiske konse-

kvenser af omlægning til økologi.

http://www.kk.dk/nyheder/ny-opgoerelse-koebenhavn-er-danmark-stoerste-kommunale-oeko-koekken

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 311: MFU spm. om merudgiften ved omstilling af offentlig bespisning til langt overvejende økologiske råvarer, til ministeren for offentlig innovation

Side 2 af 5

KL har tilkendegivet, at det er KL’s vurdering, at det ikke på baggrund af ovenstå-

ende oplysninger fra Københavns Kommunes hjemmeside kan udledes, at om-

lægning til økologi generelt er udgiftsneutralt. Det bemærkes i den sammenhæng,

at Københavns Kommunes omstilling foruden et øget økologisk råvareindkøb

også indebærer en ændring af bespisningens sammensætning, fx ved brug af min-

dre kød.

Finansministeriet har også været i dialog med Danske Regioner, der oplyser, at

Danske Regioner har forhørt sig hos regionerne om disses erfaringer med økolo-

giske omstillinger af den offentlige bespisning. Danske Regioner oplyser følgende:

”

I Region Syddanmark har man i forbindelse med et udbud i 2009/2010 af varer inden for

”kolonial, køl og frost” indhentet priser på både konventionelle produkter og tilsvarende øko-

logiske produkter. Udbuddet omfattede 2 ton fødevarer om året og en omsætning på ca. 36,8

mio. kr. Omlægning af 0,76 ton (38 pct.) kostede 2,2 mio. kr. (ca. 6 pct.)

–

svarende til ca.

25 pct. økologi ud af hele regionens forbrug af fødevarer.

Omlægning af 1 ton (50 pct.) kostede 3,5 mio. kr. (ca. 9,5 pct.). Der blev efterfølgende valgt

de produkter, der var billigst at omlægge til økologi, målt i kg (eksempelvis mælk). Jo højere

økologiprocent man ønsker, desto dyrere vil den sidste procent blive.

I Region Hovedstaden har regionsrådet i budgetaftalen for 2017 besluttet at øge andelen af

økologiske fødevarer til mindst 60-90 pct. økologi. En rapport fra Københavns Madhus fra

2016 anslog merudgiften ved at nå 60 pct. økologi til mellem 15 og 25 pct. af de nuværende

udgifter

–

dette dog taget ud fra køkkenernes aktuelle økologiprocenter, hvoraf de fleste alle-

rede lå højere end de i budgetaftalen 2015 fastsatte 30 pct. Rapporten konkluderer dog også,

at Region Hovedstadens hospitalskøkkener kan omlægge til 60 pct. økologisk drift inden for

de eksisterende økonomiske rammer. Dette forudsætter dog bl.a.: Omlægning af produkti-

onsmetoder, højere grad af egenproduktion, ændrede arbejdsgange, sortimentsoptimering og

mindre madspild.

En anden rapport udarbejdet af BDO Consulting for Region Hovedstaden i 2013 konklu-

derede, at en konvertering 1:1 til 60 pct. økologi for Region Hovedstaden vil betyde en mer-

udgift på 55 pct.

Overordnet set er tilbagemeldingen, at omstilling til mere økologi i praksis sjældent vil indbe-

fatte en 1:1 omlægning, hvor man erstatter konventionelle produkter med tilsvarende økologi-

ske produkter. I stedet vil omstilling til mere økologi ofte kædes sammen med en omlægning

af produktionen i køkkenet

–

f.eks. mindre kød eller andre og billigere kødudskæringer. Li-

gesom man ifm. omstilling til mere økologi kan investere i udstyr eller kompetenceudvikling,

der kan effektivisere arbejdsgange og mindske madspild. I Region Hovedstaden har man

f.eks. ved budgetaftalen for 2017 afsat ekstra midler til indkøb af udstyr og kompetenceud-

vikling til 9,6 mio. kr. i alt.

Side 3 af 5

”

Finansministeriet har ligeledes været i dialog med Miljø- og Fødevareministeriet

om ministeriets kendskab til erfaringer og omkostninger forbundet med omstilling

af offentlig bespisning til overvejende økologiske råvarer. Miljø- og Fødevaremini-

steriet oplyser følgende:

”

Skiftende danske regeringer har de seneste år prioriteret tiltag, der kan understøtte en mar-

kedsdrevet udvikling af økologien. Fødevarestyrelsen har på den baggrund siden januar 2012

arbejdet med at udbrede økologien på landets spisesteder. Indsatsen var i udgangspunktet

målrettet de offentlige køkkener ud fra et politisk ønske om, at det offentlige skulle gå foran.

Reduceret madspild, øget fokus på måltidskvalitet og sundere mad blev beskrevet som positive

sideeffekter ved økologisk omstilling af køkkener.

Det er ikke muligt at give et entydigt svar på, hvorvidt omstilling af offentlige køkkener til

økologi medfører en meromkostning. Den overvejende del af de erfaringer og analyser, som

Fødevarestyrelsen har kendskab til, peger på en mindre meromkostning ved omstilling til

økologi. Meromkostningen afhænger af en række faktorer, særligt køkkenets optimeringsgrad

i udgangspunktet samt graden af økologisk omstilling (økologiprocent).

Beregninger fra Økologisk Landsforening og Københavns Madhus

I 2011 præsenterede Økologisk Landsforening beregninger fra Københavns Madhus, hvoraf

det fremgik, at en omstilling af den offentlige bespisning i Danmark til 75 procent økologi

kunne lade sig gøre inden for rammerne af de nuværende driftsbudgetter. Midlerne til at gøre

dette muligt skulle være en bedre tilpasning af indkøb i forhold til sæsonvariationer i udbud

og priser, mindre kød og flere grønsager, mere forarbejdning af råvarerne fra bunden, samt re-

duktion af madspild.

Omkostninger ved 100 procent økologisk omstilling i daginstitutioner

Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet, har i 2014 undersøgt

omkostningerne ved omstilling fra konventionel til økologisk drift i offentlige køkkener, ek-

semplificeret ved daginstitutioner med eget køkken, for at vurdere om en udgiftsneutral økolo-

giomstilling i storkøkkener er mulig.

Analysen viser, at en simpel udskiftning af konventionelle råvarer med tilsvarende økologiske

vil øge omkostningerne markant, men at rationaliseringer i form af tilpasninger af den økolo-

giske råvaresammensætning i retning af mindre kød og mere mættende frugter og grønsager,

samt forbedret udnyttelse af sæsonudsving i priserne, vil kunne reducere disse meromkostnin-

ger til et niveau, der er på niveau med en ikke-optimeret konventionel måltidsproduktion.

Økologi er imidlertid ikke en forudsætning for rationaliseringer af råvareforbrug.

En optimeret 100 procent konventionel måltidsproduktion beregnes til cirka 9,50 kr. per

person per dag, mens en optimeret 100 procents økologisk produktion tilsvarende beregnes at

koste cirka 13,50 kr. per person per dag.

Side 4 af 5

Omkostninger ved delvis økologisk omstilling i daginstitutioner

Samme analyse har regnet på råvareomkostningen i forhold til de økologiniveauer, der anven-

des i Det Økologiske Spisemærke, hvor 30 procent økologi berettiger til et bronzeniveau,

mens hhv. 60 og 90 procent økologi i produktionen gør det muligt at anprise med hhv. et

sølvmærke og et guldmærke.

Merudgiften per dag per person i en daginstitution vil ifølge beregningerne være:



30 procent økologi beregnes at koste 36 øre (4 procent) mere end den optimerede konven-

tionelle løsning.



60 procent økologi beregnes at koste 1,10 kr. (12 procent) mere end den optimerede kon-

ventionelle løsning



90 procent økologi beregnes til cirka 3 kr. (32 procent) mere end den optimerede konven-

tionelle løsning.



100 procent økologi beregnes at koste knap 3,50 kr. (36 procent) mere end den optime-

rede konventionelle løsning.

”

I spørgsmålet efterspørges et skøn over eventuelle merudgifter ved en tværgående

omstilling af offentlig bespisning for hele den offentlige sektor til langt overvejen-

de økologiske råvarer.

En af forudsætningerne for at kunne foretage et sådant skøn er, at der forefindes

tilstrækkeligt valide data om det nuværende indkøb af råvarer til brug ved offentlig

bespisning, herunder andelen af hhv. ikke-økologiske og økologiske råvarer. Der-

næst er det en forudsætning, at der forefindes valide data til at kunne foretage en

prissammenligning mellem de nuværende indkøbte råvarer og de efterspurgte

økologiske råvarer, der skal til for at indfri den ønskede omstilling. Derudover er

det en forudsætning for skønnet, at det kan vurderes, hvilke og hvor mange kon-

ventionelle råvarer, der skal substitueres til økologiske råvarer for at nå en given

økologiprocent. Endelig er det en forudsætning, at der forefindes viden om even-

tuelle følgeomkostninger, fx. til ændrede leveringsvilkår, ombygning af offentlige

køkkener eller ændret tilberedning af råvarerne.

Ovenstående erfaringer fra KL, Danske Regioner og Miljø- og Fødevareministeri-

et vurderes ikke at udgøre et tilstrækkeligt validt grundlag for at foretage et kvalifi-

ceret skøn af, om det vil være forbundet med øgede omkostninger til offentlig

bespisning, såfremt hele den offentlige sektor pålægges en omstilling til langt

overvejende økologiske råvarer.

Det samlede offentlige indkøb af fødevarer i 2014 er estimeret til ca. 2,7 mia. kr.,

jf. en analyse af det tværoffentlige indkøb foretaget af QVARTZ. Heraf køber

kommunerne ind for ca. 73 procent, regionerne for ca. 21 procent og staten for

ca. 6 procent. Analysen indeholder ikke oplysninger om fordelingen mellem hhv.

ikke-økologiske og økologiske fødevarer.

Side 5 af 5

Statens og Kommunernes Indkøbsservice (SKI) har med opstart den 15. juli 2016

genindgået en frivillig indkøbsaftale vedrørende fødevarer, samt pr. 1. januar 2017

indgået en forpligtende indkøbsaftale vedrørende fødevarer. På begge aftaler kan

der købes et bredt sortiment af både ikke-økologiske og økologiske fødevarer.

Der vil dog være betydelig usikkerhed forbundet med at basere et estimat over

eventuelle merudgifter ved en tværgående omstilling af offentlig bespisning til

langt overvejende økologiske råvarer på købet på disse aftaler. Dels fordi købet på

aftalerne ikke vurderes repræsentativt for det samlede offentlige fødevareindkøb,

idet omsætningen på aftalerne udgør en meget lille procentdel af den offentlige

sektors fødevareindkøb. Dels fordi der er usikkerhed forbundet med at anvende

eventuelle prisforskelle på udvalgte fødevarer på aftalerne som grundlag for at

vurdere eventuelle merudgifter ved en tværgående omstilling af offentlig bespis-

ning til langt overvejende økologiske råvarer.

På basis af de for Finansministeriet tilgængelige data og erfaringer vurderes der

ikke at være tilstrækkeligt grundlag for at foretage et kvalificeret skøn af, om det

vil være forbundet med øgede omkostninger til offentlig bespisning, såfremt hele

den offentlige sektor pålægges en omstilling til langt overvejende økologiske råva-

rer.

Med venlig hilsen

Sophie Løhde

Minister for offentlig innovation