FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 302: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd d. 5/4 2017 om det nationale reformprogram og konvergensprogram, til økonomi- og indenrigsministeren

Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil

Ammitzbølls talepapir

Anledning

Dato / tid

Talens varighed

Sted

Fælles samråd FIU-FEU om europæisk

semester (FIU samrådsspørgsmål AL)

5. april 2017 kl. 12.00

Ca. 10 min.

2-011

Det talte ord gælder

Formålet med samrådet er at redegøre for indholdet af det danske

nationale reformprogram og konvergensprogrammet for 2017

samt orientere om status for EU-landenes opfølgning på

landeanbefalingerne for 2016.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 302: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd d. 5/4 2017 om det nationale reformprogram og konvergensprogram, til økonomi- og indenrigsministeren

Intro og status for EU-landenes opfølgning på lande-

anbefalingerne generelt

(ved FM’eren)

Konjunktursituationen og Danmarks Nationale



Jeg vil sige lidt om udsigterne for dansk økonomi og de

udfordringer, vi står over for. Herefter vil jeg komme ind på

vores reformindsats, som er beskrevet i Danmarks Nationale

Reformprogram.



Men først udsigterne for dansk økonomi: Dansk økonomi er i

fremgang. Vi har haft vækst i BNP siden starten af 2009. De

seneste nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at

BNP voksede med 0,5 pct. i 4. kvartal 2016 og med 1,3 pct. i

2016 som helhed. Og indikatorer peger på fortsat fremgang ind

i 2017.



Vi er altså inde i niende år med fremgang, og vi nærmer os

hastigt en situation med en normal kapacitetsudnyttelse i

økonomien. Altså en situation, hvor der ikke er for mange, men

heller ikke for få, ledige ressourcer i økonomien. Det giver nye

udfordringer i forhold til at sikre fortsat fremgang. Og det vil jeg

vende tilbage til.

Reformprogram

(ved ØIM’eren)



Vi ser især opsvinget på arbejdsmarkedet. Siden udviklingen

vendte i starten af 2013 er beskæftigelsen samlet set steget

med 134.000 personer. Alene sidste år fik næsten 50.000 flere

et job.



Samtidig er ledigheden faldet. I 2016 var der 113.000 ledige,

hvilket er det laveste antal i 40 år med undtagelse af de to år

2007 og 2008, hvor ledigheden vel at mærke var uholdbart lav,

og økonomien var overophedet.



Det betyder, at ledigheden nu er så lav, som den næsten kan

blive, uden at det bliver uholdbart.



Fortsat fremgang i beskæftigelsen er betinget af, at flere

træder ind på arbejdsmarkedet, altså et større arbejdsudbud,

som løfter den strukturelle beskæftigelse.



Uden de senere års reformer ville beskæftigelsen allerede nu

ligge over det strukturelle niveau, og altså i en situation med

tiltagende lønpres og risiko for udbredte flaskehalse.



Vi er heldigvis ikke endnu i en situation med udbredte

flaskehalse.



Men vi ved af erfaring, at tiltagende lønstigningstakter typisk

først viser sig med en vis forsinkelse, når arbejdsmarkedet

strammer til. Til gengæld kan det pludselig gå meget stærkt.



Men vi ser andre tegn på kapacitetsbegrænsninger, som

allerede nu bremser fremgangen i økonomien.



Der har [ifølge Danmarks Statistik] igennem det seneste år

været et stigende antal virksomheder, der melder om mangel

på arbejdskraft. Det er især i den konjunkturfølsomme bygge-

og anlægssektor. Men ifølge Danmarks Statistik har

virksomhedernes oplevelse af mangel på arbejdskraft været

stigende i de fleste brancher de seneste år.



En anden undersøgelse [foretaget af Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekruttering under

Beskæftigelsesministeriet] viser, at der i efteråret 2016 var

knap 20.000 forgæves rekrutteringer. Undersøgelsen viser

også, at tømrere står øverst på listen over de

stillingsbetegnelser, hvor der er størst mangel på arbejdskraft.

Derefter følger programmører og systemudviklere samt

murere.



Det betyder i første omgang, at virksomhederne kan blive nødt

til at sige nej til nye ordrer.



Opstår der udpræget og mere generel mangel på arbejdskraft,

kan vi i værste fald ende i en overophedning, som vil betyde, at

økonomien igen skal gennem en længere genopretning med

svag vækst.



Men vi kan også gå en anden vej. Nye tiltag, der øger

arbejdsudbuddet, vil modvirke kapacitetsbegrænsninger og

understøtte fortsat fremgang i beskæftigelsen og dermed

forlænge opsvinget.



Øget arbejdsudbud og beskæftigelse er også fundamentalt i

forhold til at sikre udvikling i velstand og levevilkår. Også på

den baggrund skal vi fortsat have som mål at gennemføre

reformer, som øger arbejdsudbuddet og beskæftigelsen.



Der er allerede gjort meget, men mulighederne er ikke

udtømte. Sammenlignet med andre lande er vores samlede

arbejdsindsats [målt i timer] ikke prangende. Så vi har bestemt

et potentiale for at finde flere arbejdskraftreserver frem.



Færre skal forsørges af det offentlige, flere skal deltage på

arbejdsmarkedet, og der er givet også noget at hente i

arbejdstiden, hvis vi får indrettet vores arbejdsmarked og

skattesystem, så det bedre kan betale sig at lægge en ekstra

indsats.



[Og hvis vi skal gøre noget hurtigt, kan vi være mere åbne

over for kvalificeret arbejdskraft fra lande uden for EU.]



Hvis vi arbejder mere, vil det øge vores velstand. Men velstand

afhænger også i høj grad af vores produktivitet.



En svag produktivitetsudvikling har længe været en væsentlig

udfordring for dansk økonomi. I de seneste 10 år har BNP pr.

indbygger stået stille blandt andet som følge af en svag

produktivitetsudvikling. Det er bekymrende.



Tiltag rettet mod øget produktivitet er afgørende for, at

Danmark kan bevare sin position som et verdens rigeste lande.



Målt på produktivitetsniveauet ligger Danmark fortsat højt i en

international sammenligning. Det skyldes blandt andet, at vi

har en veluddannet arbejdsstyrke, god infrastruktur og et

veludbygget kapitalapparat mv.



Men det er ikke naturgivent, at vi vil bevare den position. En

svag produktivitetsudvikling er et problem for

velstandsudviklingen på længere sigt, og der er allerede tegn

på, at Danmark taber terræn i forhold til andre lande.



En svag produktivitetsudvikling har også andre mere indirekte

konsekvenser. Eksempelvis får virksomhederne mindre ud af

at investere, da afkastet af investeringen vil vokse

langsommere. Det kan virke som en hæmsko for

investeringerne.

Det nationale reformprogram



Danmark har i en række år fået anbefalinger fra EU om at

styrke produktiviteten. Det er fuldt forståeligt, at også den ene

af de to anbefalinger, som Danmark fik af EU i 2016, netop går

på at øge produktiviteten og investeringerne i den private

sektor.



Anbefalingen er særligt rettet mod den indenlandsk orienterede

servicesektor, herunder byggeri og detailhandel. Endvidere

anbefales det, at vi styrker samarbejdet mellem virksomheder

og universiteter.



Regeringen er enig i, at der er behov for at øge produktiviteten

og har stort fokus på den indenlandsk orienterede

servicesektor.



Kommissionen noterer da også i landerapporten fra februar

2017, at der i det forløbne år er sket fremskridt på området.



Der arbejdes fortsat på det danske reformprogram, der derfor

ikke foreligger færdigt til dagens samråd. Men jeg vil gerne

nævne et par eksempler på iværksatte initiativer til at fremme

produktiviteten, der vil blive nærmere beskrevet i

Reformprogrammet.



Med hensyn til detailhandelen blev der i juli 2016 indgået en

bred aftale om at lempe planloven. Folketinget behandler i

øjeblikket et lovforslag, der udmønter aftalen.



Der lægges op til at lempe på grænserne for butikkernes

størrelse samt at give kommunerne bedre muligheder for at

tage højde for lokale forhold ved planlægning af detailhandel

og butiksstruktur.



For så vidt angår byggeriet lancerede den daværende regering

i starten af 2016 en række vækstinitiativer for byggeriet. På

baggrund af udspillet blev der gennemført en række

forenklingen i byggeloven, der trådte i kraft 1. juli 2016.

Arbejdet med regelforenkling fortsætter i år.



Regeringen er enig i EU's anbefaling om, at et tæt samspil

mellem universiteter og erhvervsliv er vigtigt. Udveksling af

medarbejdere og tæt samarbejde er til gavn for begge parter.

Det har konkret givet sig udtryk i, at der i universiteternes

udviklingskontrakter er blevet tilføjet et pligtigt mål om øget

regionalt vidensamarbejde.



På finansloven for 2017 er endvidere afsat 1,2 mia. kr. til

Innovationsfonden, der udbyder projektmidler til erhvervsrettet

forskning og innovation og dermed støtter samarbejdsprojekter

mellem universiteter og virksomheder.



Regeringen vil fortsat følge op på anbefalingen om at styrke

produktiviteten og øge investeringerne. Blandt andet

Produktivitetskommissionens indsatskatalog er langt fra

udtømt. Også de kommende års reformindsats vil i høj grad

være rettet mod nye tiltag, der kan løfte produktiviteten.



Vi vil fremlægge et vækstudspil med forslag om blandt andet at

lempe skatten for virksomhederne.



Det skal bidrage til at indfri regeringens ambition om at øge

væksten med 80 mia. kr.



Når vi gør det billigere at drive virksomhed, så fremmer vi også

risikovillighed og investeringer, herunder udenlandske

investeringer. Det glæder jeg mig til at gøre rede for i de

kommende års nationale reformprogrammer.



Så vil jeg gerne give ordet tilbage til finansministeren.