FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 301: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd d. 5/4 2017 om det nationale reformprogram og konvergensprogram, til finansministeren

Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt

Talepunkt til forelæggelse i Folketingets

Europaudvalg og Finansudvalg 5. april

31. marts 2017

Indledning

Tak for invitationen til dette samråd om gennemførelsen af

reformer i EU og herhjemme.

Jeg vil lægge ud med et overblik over reformindsatsen i EU.

Herefter vil økonomi- og indenrigsministeren fortælle om

konjunkturudsigterne og Danmarks nationale reformpro-

gram. Afslutningsvis vil jeg fortælle om finanspolitikken og

konvergensprogrammet.

Reformindsatsen i EU

På ECOFIN 21. marts drøftede vi EU-landenes arbejde med

strukturreformer i lyset af Kommissionens nylige landerap-

porter og vurderinger af landenes opfølgning

på EU’s anbefa-

linger fra sidste år [forinden forelagt Europaudvalget 17.

marts].

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 301: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd d. 5/4 2017 om det nationale reformprogram og konvergensprogram, til finansministeren

Side 2 af 12

Det var en vigtig drøftelse af flere grunde:

1. For det første er det med til at sikre fokus på

reform-

dagsordenen

i EU. Nogle vil hellere tale om styrket inte-

gration blandt eurolandene og kortsigtet finanspolitik.

Men strukturforbedrende reformer er nu engang den ene-

ste vej til en varig styrkelse af vækst og beskæftigelse

2. For det andet skal vi holde fast i, at økonomiske reformer

er relevante for

alle

EU-lande, og derfor også bør drøftes

alle

EU-lande, dvs. netop i ECOFIN og ikke kun i euro-

gruppen, som der ellers i stigende grad er en tendens til.

3. For det tredje er det netop gennem disse diskussioner, at

vi kan holde hinanden til ilden mht. reformer og at ud-

veksle gode idéer og erfaringer. Vi skal være åbne over for

at lære af hinanden på kryds og tværs af eurolande og ikke-

eurolande, samt lande med store strukturelle udfordringer

og lande, der er nået længere med reformarbejdet.

Diskussionen vedrørte reformer generelt, samtidig med at der

var et særligt fokus på initiativer til at forbedre erhvervslivets

rammevilkår. Mange kollegaer var også inde på de generelle

politiske

udfordringer med at fremme nødvendige reformer.

Side 3 af 12

Jeg fortalte selv om nogle af vores erfaringer med reformar-

bejdet herhjemme, og hvordan vi i Danmark har tradition for

mellemfristede økonomiske planer, der relaterer konkrete mål

for beskæftigelse og vækst til konkrete reformer.

Mange europæiske lande har gjort en indsats for at reformere

deres økonomier over en årrække. Det bekræfter Kommissi-

onens vurderinger af landenes indsats gennem de seneste år.

Det er ikke kun lande med låneprogrammer eller lande i Syd-

europa, der gennemfører reformer. Også lande som fx Fin-

land har taget fat på reformtiltag, der skal styrke konkurren-

ceevnen og øge incitamenterne til at tage arbejde i lyset af

landets aktuelle udfordringer.

Men der er fortsat brug for omfattende reformer på flere om-

råder i mange lande,

og der er tegn på en vis ’reformtræthed’.

Det gælder ikke kun fx de sydeuropæiske lande, men også

lande, vi normalt sammenligner os med. Der er derfor bred

enighed om, at vi skal styrke reformmomentum og blive bed-

re til at skubbe på hinanden, hvis vi vil sikre en mere varig

fremgang i økonomien og højere potentiel vækst fremadret-

tet. Vi må ikke gå ned i reform-gear , nu hvor det går bedre.

Side 4 af 12

Opfølgningen på

EU’s

landeanbefalinger

Der er generelt fremskridt med strukturreformer i de fleste

lande for at følge op på anbefalingerne fra 2016, men billedet

er broget.

I de fleste tilfælde er landene i gang med at følge op på deres

udfordringer: Relativt få lande har enten gjort alt hvad de

skulle eller slet ikke fulgt op på en anbefaling.

5 pct. af anbefalingerne er tæt på at være fuldt efterlevet, lige-

som der er tale om større eller mindre fremskridt på yderlige-

re 43 pct. af anbefalingerne. Der er derimod tale om mere

begrænsede fremskridt på 41 pct. af anbefalingerne og ingen

fremskridt på 11 pct. af anbefalingerne. Groft sagt går det alt-

så den rigtige vej med opfølgningen på ca. halvdelen af anbe-

falingerne.

Der er fx gjort fremskridt med gennemførelsen af arbejds-

markedsreformer, hvor særligt den

aktive arbejdsmarkeds-

politik

er blevet forbedret i flere lande (fx Spanien, Irland,

Belgien, Estland, Finland og Italien). Der er bl.a. iværksat til-

tag til at styrke rådgivningen til langtidsledige (Spanien) og

introduceret nye aktiveringsprogrammer (Irland).

Side 5 af 12

Der er i flere lande også gjort en indsats med at følge op på

anbefalinger målrettet

den finansielle sektor.

Fx har nogle

lande iværksat tiltag til at nedbringe omfanget af misligholdte

lån (Irland, Slovenien og Kroatien)og andre har lettet små- og

mellemstore virksomheders adgang til finansiering (Tyskland

og Letland).

Der er også gjort en indsats for at

bekæmpe skatteundgå-

else

og forbedre skatteopkrævningen. Det gælder bl.a. tiltag

til at bekæmpe skyggeøkonomier (Bulgarien), tiltag til at be-

kæmpe skattesvig (Polen) og tiltag til at styrke håndhævelsen

af skattereglerne (Letland).

Rapporterne peger dog også på manglende fremskridt, særligt

mht. reformer, der

styrker produktiviteten.

Mange lande har enten kun gjort begrænsede fremskridt eller

ingen fremskridt med anbefalinger om at liberalisere pro-

duktmarkeder og øge

konkurrencen i servicesektoren

(Fx

Belgien, Tyskland, Italien og Spanien).

Flere lande halter også bagefter med at forbedre

erhvervs-

klimaet.

Det drejer sig bl.a. om at lette erhvervslivets admi-

nistrative byrder, forbedre procedurerne for behandling af

insolvens og effektivisere den offentlige administration.

Side 6 af 12

Der er også kun gjort begrænsede fremskridt med følge op på

anbefalinger om at øge langsigtet finanspolitisk holdbarhed,

herunder

pensionssystemernes holdbarhed.

Det gælder

bl.a. indeksering af pensionsalder til forventet levetid.

Makroøkonomiske ubalancer

Landerapporterne indeholder også dybdegående analyser af

makroøkonomiske ubalancer i de 13 lande, som blev udpeget

i seneste varslingsrapport fra november 2016.

En række lande har gjort en indsats for at nedbringe deres

ubalancer, men der er fortsat udfordringer især i de lande,

som vurderes at have

alvorlige

ubalancer: Bulgarien, Frankrig,

Kroatien, Italien, Portugal og Cypern. Det er de samme lande

som sidste år.

Ubalancerne vedrører høje private og offentlige gældsniveau-

er, svag produktivitet og konkurrenceevne, samt problemer i

den finansielle sektor, herunder et stort omfang af mislig-

holdte banklån.

Side 7 af 12

Den danske landerapport

Landerapporten for Danmark peger på, at vi fortsat bør øge

konkurrence i servicesektoren og styrke produktiviteten.

Vi bliver ikke vurderet til at have makroøkonomiske ubalan-

cer, men Kommissionen nævner, at vi bør holde øje med sti-

gende

boligpriser

i de store byer og sikre, at

boligskatterne

i højere grad afspejler de aktuelle boligpriser.

Rapporten peger også på behovet for at styrke beskæftigelsen

blandt

personer på kanten af arbejdsmarkedet,

herunder

indvandrere fra lande uden for EU, personer med nedsat ar-

bejdsevne og unge. Kommissionen ser også en risiko for

mangel på kvalificeret arbejdskraft

og understreger vigtig-

heden af, at arbejdsudbuddet er tilstrækkeligt også på længere

sigt.

Rapporten peger således på flere af de udfordringer, som vi

selv har fokus på: Flere skal bidrage på arbejdsmarkedet, og

virksomhederne skal have den nødvendige adgang til arbejds-

kraft, så flaskehalse ikke bremser opsvinget. Det er samtidig

centralt at skabe gode rammevilkår for virksomhederne, der

kan øge produktivitet og investeringer.

Side 8 af 12

Vi er også i fuld gang med at forhandle en ny og forbedret

boligbeskatning. Sammen med aftalen om et mere retvisende

ejendomsvurderingssystem vil det fremadrettet skabe tryghed

og stabilitet for boligejerne.

Det er jeg sikker på, at økonomi- og indenrigsministeren er

enig i, og med disse ord vil jeg overlade ordet til ham.

[Økonomi- og indenrigsministeren redegør for konjunk-

turudsigterne og det nationale reformprogram]

Side 9 af 12

Finanspolitikken og konvergensprogrammet

Danmarks konvergensprogram redegør for udsigterne for

vækst, beskæftigelse og de offentlige finanser inden for den

mellemfristede planlægningshorisont.

Samtidig bruger vi konvergensprogrammet til at redegøre for

de overordnede sigtelinjer i regeringens økonomiske politik.

Det vil bl.a. ske med afsæt i regeringsgrundlagets mål om øget

vækst, faldende udgifts- og skattetryk og et mål om balance

på de offentlige finanser.

Økonomi- og Indenrigsministeriet og Finansministeriet ar-

bejder stadig med programmet, og jeg kan derfor ikke rede-

gøre for det konkrete indhold i dette samråd.

Jeg vil dog gerne kort kommentere på Kommissionens anbe-

faling til finanspolitikken og to af de hensyn, jeg synes vi står

over for i tilrettelæggelsen af finanspolitikken i de kommende

år.

Kommissionens anbefaler, at Danmark lever op til det mel-

lemfristede mål for den strukturelle saldo (MTO), som også

er afspejlet i budgetlovens underskudsgrænse på �½ pct. af

BNP.

Side 10 af 12

Den anbefaling er regeringen naturligvis enig i. Regeringen

fastlægger den økonomiske politik

–

herunder de årlige fi-

nanslove og økonomiaftaler med kommuner og regioner

–

inden for ansvarlige rammer, herunder budgetlovens grænse.

Aktuelt står dansk økonomi i et opsving med navnlig kraftig

fremgang i beskæftigelsen. Derfor er det vigtigt, at vi i de

kommende år sikrer, at finanspolitikken ikke øger tendenser

til begyndende kapacitetspres i lyset af få ledige ressourcer på

arbejdsmarkedet.

I en situation uden nye tiltag planlægges finanspolitikken der-

for efter, at der gøres fremskridt mod balance på den struktu-

relle saldo i 2020. Strukturforbedrende reformer, som øger

arbejdsudbuddet i økonomien kan være med til at reducere

behovet for strammere finanspolitik i de kommende år.

Et andet vigtigt hensyn, som Konvergensprogrammet også

vil redegøre for, er udviklingstendenserne efter den mellem-

fristede planlægningshorisont

–

dvs. når vi tager de lange bril-

ler på. Her står vi som bekendt over for en periode med de-

mografisk modvind

–

den såkaldte hængekøjeudfordring.

Side 11 af 12

Perioden med demografisk modvind efter 2025 afspejler for

det første, at de årgange, der træder ind på arbejdsmarkedet, i

en lang årrække vil være mindre end de årgange, som går på

pension.

For det andet er levetiden steget mere end ventet i forbindel-

se med Velfærdsaftalen fra 2006 og Reformpakke 2020 fra

2011. Det betyder, at de som går på pension i de kommende

år, har udsigt til længere pensionsperioder end både tidligere

og kommende generationer. Indekseringen af pensionsalde-

ren er altså kommet bagud i forhold til levetiden, og det læg-

ger pres på de offentlige finanser frem mod midten af år-

hundredet. Regeringen har som bekendt annonceret, at den

vil komme med et udspil i løbet af foråret med det mål, at de

som kan, bliver lidt længere på arbejdsmarkedet

–

så vi får

mere råderum, vækst og beskæftigelse, og så vi bedre kan

håndtere de øgede udgifter til pension.

Side 12 af 12

Afslutning

Konvergensprogrammet og det nationale reformprogram vil

efter offentliggørelsen blive vurderet af Kommissionen.

Kommissionens udkast til Rådets udtalelser om EU-landenes

programmer og landeanbefalinger for 2017 ventes herefter

præsenteret i maj. Det vender vi tilbage til på det tredje sam-

råd i den hjemlige proces for det europæiske semester i juni.