Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt
1750379_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2017 - 2247
Doknr.
462436
Dato
30-04-2017
Folketingets Finansudvalg har d. 5. april 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 300 (alm.
del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Josephine Fock (ALT).
Spørgsmål nr. 300:
”Vil ministeren uddybe, hvad der gøres for at leve op til de to målsætninger som Dan-
mark ikke lever op til, dels nedbringelse af antallet af personer truet af fattigdom eller
social eksklusion, dels reduktion af drivhusgasemissioner i de sektorer, der ikke er
omfattet af EU´s kvotehandelssystem ETS?”
Svar:
Europa 2020-strategien har fem centrale mål inden for beskæftigelse, forskning og
udvikling, uddannelse, social inklusion samt klima og energi. Danmark har som de
øvrige EU-lande fastsat nationale mål på hvert af disse områder, der skal understøtte
strategien.
Da der er tale om 2020-mål, kan man ikke som anført i spørgsmålet konstatere, at
Danmark ikke lever op til målene. Ifølge de senest foreliggende opgørelser er flere af
de danske 2020-mål dog opfyldt eller på vej til at blive nået. At realisere målet for so-
cial inklusion vurderes på nuværende tidspunkt at blive den største udfordring. Det
danske 2020-mål er her at nedbringe antallet af personer i husstande med meget lav
beskæftigelse med 22.000 i forhold til antallet i 2008. Udgangsåret 2008 var imidlertid
præget af overophedning på arbejdsmarkedet med høj beskæftigelse og meget lav
ledighed. På den baggrund er det en stor udfordring at opfylde målet, selv om den
seneste opgørelse fra 2015 viser et fald i antallet af personer i målgruppen med
25.000 i forhold til året før, og selv om den gunstige udvikling i beskæftigelsen er fort-
sat efter 2015.
Med hensyn til, hvad der gøres for at leve op til 2020-målene om henholdsvis social
inklusion og emission af drivhusgasser, har jeg forelagt spørgsmålet for de relevante
ministerier.
Børne- og Socialministeriet har oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til:
”I EU 2020-strategien er målet på socialområdet at nedbringe det samlede antal per-
soner i risiko for fattigdom og social eksklusion med 20 mio. mennesker. I Danmark er
målet operationaliseret ved en nedbringelse af antallet af personer med lav beskæfti-
gelsesgrad, og målet har siden fastlæggelsen i 2011 været at reducere antallet af
personer i husholdninger med lav beskæftigelsesgrad med 22.000 frem mod 2020.
Det mål er endnu ikke nået. Antallet af personer i husholdninger med lav beskæftigel-
sesgrad steg i forbindelse med finanskrisen og i den efterfølgende periode med svag
økonomisk vækst. Det har været det generelle billede i EU-landene.
FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 300: Spm. om, hvad der gøres for at leve op til de to målsætninger som Danmark ikke lever op til, dels nedbringelse af antallet af personer truet af fattigdom eller social eksklusion, dels reduktion af drivhusgasemissioner, til økonomi- og indenrigsministeren
1750379_0002.png
Regeringen har et stærkt fokus på social inklusion, hvilket også kommer til udtryk i
regeringens ti mål for social mobilitet, der tager sigte på, at flere inkluderes i fælles-
skabet på arbejdsmarkedet, og at færre er socialt udsatte. At færre skal være socialt
udsatte handler blandt andet om at give den enkelte, der er i en sårbar og udsat situa-
tion, en effektiv indsats, der bringer ham eller hende videre i livet. Derfor er det et pro-
blem, at vi ikke ved, om en stor del af den socialpolitiske indsats har en reel effekt. De
ti mål for social mobilitet sætter retning for socialpolitikken og understøtter en videns-
baseret indsats til gavn for de mennesker, der har behov for hjælp og støtte. Regerin-
gen følger op på målene i en årlig Socialpolitisk Redegørelse, der samtidigt formidler
viden om målgrupperne på socialområdet; hvor mange og hvem de er, og hvordan vi
hjælper dem bedst
I regi af satspuljen er der igangsat flere projekter, som har til formål at udvikle og ud-
brede metoder med dokumenteret effekt på socialområdet med det formål at styrke
indsatsen for socialt udsatte. Det gælder blandt andet et udviklings- og investerings-
program på voksenområdet, som blev aftalt i udmøntningen af satspuljen for 2017, en
ramme til investering i virksomme indsatser for udsatte og sårbare børn og unge samt
afprøvningen og udbredelse af Housing First på hjemløseområdet.
Med de senere års reformer er rammerne skabt for, at flere kan blive en del af ar-
bejdsmarkedet, hvilket også understøtter det danske EU 2020-mål. Det grundlæggen-
de mål med blandt andet reformerne af førtidspension og fleksjobordning er, at flest
muligt skal i arbejde og forsørge sig selv. Reformerne er målrettet personer, der har
sociale, beskæftigelses- og sundhedsmæssige udfordringer i forhold til arbejdsmarke-
det, herunder også at flere personer med handicap får muligheder for at blive en del af
arbejdsmarked.”
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har oplyst følgende, som jeg kan henholde
mig til:
” Danmark har som led i EU’s Klima- og Energipakke fra 2008 påtaget sig at nedbrin-
ge udledningerne fra de ikke-kvoteomfattede sektorer med 20 pct. i 2020 set i forhold
til niveauet i 2005 og tillige opnå delmål på vejen mod 2020. De ikke-kvoteomfattede
udledninger omfatter primært udledningerne fra transport, landbrug og individuel op-
varmning. Delmålene skærpes gradvist frem mod slutmålet i 2020. Af hensyn til natur-
lige udsving i udledningerne kan overopfyldelse fra et år gemmes og anvende det til
målopfyldelse i et andet år.
Der forventes aktuelt en betydelig overopfyldelse for perioden 2013-2019, mens der i
enkeltåret 2020 forventes en mindre underopfyldelse. Da de forrige års overopfyldelse
kan ”gemmes” og anvendes til målopfyldelse i 2020, forventes Danmark samlet set at
leve op til reduktionsforpligtelserne. Den akkumulerede overopfyldelse forventes at
være på ca. 9 mio. ton CO2-ækvivalenter i alt for hele forpligtelsesperioden.”
Med venlig hilsen
Simon Emil Ammitzbøll
2