FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om ministeren vil redegøre for virkningen af Enhedslistens udspil Ulighed gør os alle fattigere på Gini-koefficienten, til finansministeren

Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

12. marts 2018

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 3 (Alm. del) af 5. oktober

2016 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for virkningen af Enhedslistens udspil ”Ulighed gør os

alle fattigere” på Gini-koefficienten?

Der bedes taget udgangspunkt i følgende

forslag:

1) Afskaffelse af reform af førtidspension og fleksjob

2) Afskaffelse af kontanthjælpsloftet, 225-timers reglen, integrationsydelsen her-

under fjerne udvidelsen af personkredsen

3) Indførelse af en millionærskat på 10 pct., hvor kapitalindkomst ydermere be-

skattes som arbejdsindkomst

4) Indførelse af en aktieomsætningsafgift på 0,5 pct.

5) Fjernelse af mindrereguleringen af SU’en vedtaget i SU-reformen

2013

6) Indførelse af en formueskat på 1 pct. af formuer over 3 mio. kr.

7) Styrkelse af folkeskolen med 2 mia. kr.

8) Loft over forældrebetaling i SFO

9) Genopretning af åbningstider i SFO

10) Annullere selskabsskattelettelserne fra Vækstplan DK 2013

11) Fjerne moms på økologiske fødevarer

12) Oprettelse af deleøkonomiske biblioteker (pulje 75 mio. kr. i tre år)

13) Oprettelse af genbrugsforretninger (pulje 150 mio. kr. i tre år)

14) Genoprette pulje for grønne ildsjæle (30 mio. årligt)

15) Delebilsordning i udsatte områder (20 mio. årligt)

Ministeren bedes både vise den samlede virkning af planen på Gini-koefficienten

og virkningen fra de enkelte elementer. Dette bedes opgjort både med og uden

adfærd, og med og uden positiv overvæltning fra erhverv til husholdningerne.

Endeligt svar

I fordelingsberegninger indregnes den umiddelbare virkning før tilbageløb. Af-

giftsændringer og ændringer i den offentlige service påvirker som udgangspunkt

ikke de opgjorte indkomstforskelle. Afgiftsændringer vil imidlertid påvirke værdi-

en af den disponible indkomst og fordelingsvirkninger af sådanne ændringer op-

gøres derfor typisk som en ækvivalent ændring i den disponible indkomst. Tilsva-

rende kan det være relevant at illustrere fordelingsvirkningerne af ændringer i det

offentlige forbrug. Også i disse tilfælde opgøres fordelingsvirkningen som en

ækvivalent ændring i den disponible indkomst

–

personer, der benytter den på-

gældende offentlige service, tildeles beregningsteknisk et tillæg til indkomsten sva-

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om ministeren vil redegøre for virkningen af Enhedslistens udspil Ulighed gør os alle fattigere på Gini-koefficienten, til finansministeren

Side 2 af 15

rende til de ekstra tilførte midler. I forhold til spørgsmålet er denne tilgang an-

vendt i forbindelse med vurdering af fordelingsvirkningerne af forslag 7-9 samt

11-15.

Normalt indregnes adfærd ikke i fordelingsberegninger. Dog kan det i flere sam-

menhænge være relevant at supplere den opgjorte umiddelbare virkning på ind-

komstfordelingen med fordelingsvirkningen af den adfærd, der forventes at være

et resultat af en given ændring. Adfærdsvirkningerne kan trække i retning af såvel

større indkomstforskelle som mindre indkomstforskelle.

Udspillet vurderes samlet set at have en fordelingsvirkning svarende til en reduk-

tion af indkomstforskellen med 1,07 pct.-point målt ved Gini-koefficienten,

jf.

tabel 1.

Tabel 1

Fordelingsvirkninger af Enhedslistens udspil, fuldt indfaset opgjort i 2017-niveau

Umiddelbart

1. Afskaffelse af reform af førtidspension og fleksjob

2 Afskaffelse af kontanthjælpsloftet, 225-timersreglen, integrationsydelsen

og annullering af udvidelse af personkredsen

3 Indførelse af en millionærskat på 10 pct.

4 Indførelse af en aktieomsætningsafgift på 0,5 pct.

5 Fjernelse af mindrereguleringen af SU’en

6 Indførelse af en formueskat på 1 pct. af formue over 3 mio. kr.

7 Styrkelse af folkeskolen med 2 mia. kr.

8 Loft over forældrebetaling i SFO

9 Genopretning af åbningstider i SFO

10 Annullering af selskabsskattelempelser fra Vækstplan DK 2013

11 Fjernelse af moms på økologiske fødevarer

12 Pulje på 75 mio. kr. til oprettelse af deleøkonomiske biblioteker

13 Pulje på 150 mio. kr. til oprettelse genbrugsforretninger

14 Pulje på 30 mio. kr. til ”grønne ildsjæle”

15 Pulje på 20 mio. kr. til delebilsordning i udsatte områder

Samlet

-0,07

-0,11

-0,42

-0,19

-0,07

-0,12

-0,05

-0,01

0,00

-0,02

-0,00

-1,07

Samlet inkl. adfærd

-0,05

-0,10

-0,43

-0,05

-0,16

-0,05

-0,01

0,00

-0,02

-0,00

-0,95

Anm.: Fordelingsvirkningen er opgjort som ændringen i Gini-koefficienten af befolkningens ækvivalerede

disponible indkomster. Pkt. 1-6 påvirker den opgjorte disponible indkomst direkte, mens

fordelingsvirkningen ved pkt. 7-9 og 11-15 er opgjort som en ækvivalent ændring i den disponible indkomst.

De anførte fordelingsvirkninger afhænger af beregningsrækkefølgen. Således er hver række i tabellen regner

med det udgangspunkt, at de forslag nævnt i rækkerne ovenfor denne række, er gennemført.

Kilde: Egne beregninger på basis af en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen samt svar på

Finansudvalgets spørgsmål

246 af 22. marts 2013

for så vidt angår den anførte virkning af reform af førtidspension og fleksjob.

Knap 2/5 af den umiddelbare fordelingsvirkningen kommer fra indførelse af en

millionærskat på 10 pct. og sammen med indførelse af en aktieomsætningsafgift

og en formueskat er det ca. ¾ af den umiddelbare fordelingsvirkningen, der

kommer fra øget skat for personer med indkomster i den høje ende af indkomst-

fordelingen.

Side 3 af 15

Indregning af adfærdsvirkninger vil for millionærskatten trække i retning af en

øget reduktion i indkomstforskellene, idet skatten må forventes at indebære, at de

højtlønnede vil reducere deres arbejdsomfang. Den mere lige fordeling er således

på bekostning af velstandstab

–

lavere BNP. Modsat skønnes den umiddelbare

indkomstudlignende virkning af aktieomsætningsafgiften at blive mindre, når ad-

færdsvirkninger indregnes. Det skyldes, at en stor del af det umiddelbare provenu

ikke vil blive realiseret, idet omsætningen må antages at falde.

I forhold til de opgjorte virkninger af beskatning af de højeste indkomster skal det

bemærkes, at der heri ikke er indregnet eventuelle virkninger på øget udvan-

dring/mindre indvandring af højt kvalificeret arbejdskraft. Skattekommissionen

har i deres rapport

’Lavere skat på arbejde’

fra 2009 påpeget, at

”Det er de højere lønne-

de, som bidrager med klart hovedparten af den samlede skattebetaling i Danmark. Hvis den ene

procent af befolkningen med den højeste erhvervsindkomst valgte at udvandre, ville indkomsten

per indbygger eksempelvis falde med 8 pct., og de samlede indkomstskattebetalinger med 27 mia.

kr.”.

Knap en 1/5 af den opgjorte fordelingsvirkning kommer fra afskaffelsen af initia-

tiverne i Jobreformens fase I, som begrænser de offentlige ydelser til kontant-

hjælpsmodtagere med henblik på at sikre et øget incitament til beskæftigelse, samt

fra initiativerne i SU-reformen. Dvs. fra at overførslerne til personer i den lavere

del af indkomstfordelingen øges. Det sænker gevinsten ved beskæftigelse og bety-

der at beskæftigelsen bliver lavere. I dette tilfælde trækker adfærdsvirkningen i

form af flere overførselsmodtagere derfor i retning af lidt større indkomstforskel-

le, så den samlede fordelingsvirkning inklusive adfærd bliver lidt mindre end den

umiddelbare virkning. Endvidere er der til adfærdsvirkningen også her knyttet et

velstandstab i form af lavere BNP.

For afskaffelsen af reformen af førtidspension og fleksjob gælder en lignende be-

tragtning som ved ændringerne for kontanthjælpsmodtagere, dog er førtidspensi-

onsydelsen i gennemsnit højere end kontanthjælpen og førtidspensionisterne er

således i gennemsnit højere placeret i indkomstfordelingen. Dermed bliver for-

skellen mellem ydelsen og den mulige lønindkomst ved beskæftigelse også typisk

mindre, hvorfor fordelingsvirkningen af adfærden alt andet lige er mindre. Til

gengæld vurderes den afledte arbejdsudbudsvirkning at være større.

Samlet set skønnes adfærdsvirkningerne at trække den umiddelbare fordelings-

virkning i retning af en lidt mindre reduktion. Således skønnes den samlede forde-

lingsvirkning inkl. adfærd at svare til en reduktion på 0,95 pct.-point målt ved Gi-

ni-koefficienten. Fordelingsvirkningen skal ses i sammenhæng med, at initiativerne

samlet set vurderes at bidrage til et velstandstab på godt 13 mia. kr. målt ved virk-

ningen på BNP. Hertil kommer velstandstabet fra aktieomsætningsafgiften, som

der ikke er sat tal på, men som må vurderes at være betydelig.

I det følgende knyttes der til de enkelte forslag et par kommentarer til beregnin-

gerne.

Side 4 af 15

1. Afskaffelse af reform af førtidspension og fleksjob

Udgangspunktet for

Aftale om en reform af førtidspension og fleksjob

fra juni 2012 er, at

personer under 40 år ikke skal tildeles førtidspension. I stedet skal de tilbydes et

individuelt tilrettelagt ressourceforløb, der kan vare op til fem år ad gangen med

mulighed for flere forløb. Personer over 40 år skal som udgangspunkt også have

ét ressourceforløb, inden de kan få tilkendt førtidspension.

Alle, der deltager i ressourceforløb, modtager en ydelse på samme niveau, som de

modtog forud for ressourceforløbet. Der er fastsat en minimumsydelse svarende

til kontanthjælpssatsen for voksne på ca. 60 pct. af højeste dagpengesats. Mini-

mumsydelsen gælder ikke for unge under 25 år, der bor hjemme, som fortsat får

kontanthjælpssatsen for unge hjemmeboende.

Der er ved at blive gennemført en større evaluering af reformen af førtidspension

og fleksjob, der trådte kraft 1. januar 2013. Evaluereingen forventes færdig i for-

året 2018, hvorefter forligskredsen bag reformen vil mødes og diskutere om inten-

tionerne bag reformen er opfyldt. I den opgjorte fordelingsvirkning er der taget

udgangspunkt i de oprindelige skøn for reformeffekterne.

Således er der i fordelingsberegningerne taget udgangspunkt i, at der i 2020 for-

ventes at være ca. 37.000 færre førtidspensionister som følge af reformen

. Af

disse skønnes 34.300 at modtage ressourceforløbsydelse, mens 2.700 skønnes at

være i beskæftigelse. Reformen skønnes også at give anledning til et fald i antallet

af kontanthjælpsmodtagere, som ikke er indregnet i fordelingsberegningerne, idet

ressourceforløbsydelsen for disse skønnes omtrent at svare til deres nuværende

kontanthjælp.

Beregningsteknisk er der taget udgangspunkt i førtidspensionister i 2010. Når

beregningen ikke tager udgangspunkt i et nyere grundlag skyldes det, at det kan

være svært at opgøre virkningen ex post. Det er således ikke oplagt hvem af dem,

der i dag ikke modtager førtidspension, som ville have modtage førtidspension,

hvis ikke reglerne var blevet ændret. I dette tilfælde kan det være mere retvisende

at opgøre virkningen med udgangspunkt i de personer, der rent faktisk var mod-

tagere af førtidspension før reformen.

Den umiddelbare fordelingsvirkning af en afskaffelse af førtidspensionsreformen

består i en opgørelse af efterskatværdien

af forskellen mellem ydelsen på førtids-

pension og ressourceforløbsydelsen

for 37.000 tilfældigt udvalgt blandt førtids-

pensionisterne i 2010. Annullering af denne ydelsesnedgang skønnes at svare til en

umiddelbar reduktion i indkomstforskellene svarende til 0,07 pct.-point målt ved

Gini-koefficienten.

Med henblik på at belyse reformens fordelingsvirkninger efter adfærd, er indkom-

sten for 2.700 af de 37.000 udvalgte førtidspensionister (jf. den forventede be-

Heraf 75 pct. under 40 år og 25 pct. over 40 år.

Endvidere er der taget højde for den afledte virkning på evt. boligstøtte.

Ressourceforløbsydelsen er her enten minimumsydelsen (kontanthjælp), sygedagpengeniveau, eller niveauet for ledigheds-

ydelsen.

Side 5 af 15

skæftigelsesvirkning anført ovenfor) ændret til en lønindkomst på 280.000 kr. efter

AM-bidrag

. Virkningen på fordelingen af de disponible indkomster af denne ad-

færdsændring skønnes at svare til en reduktion i indkomstforskellene på ca. 0,02

pct.-point målt ved Gini-koefficienten. Adfærdsvirkningen af en afskaffelse af

reformen skønnes på den baggrund at ville bidrage til en stigning i indkomstfor-

skellene på 0,02 pct.-point. Samlet set vurderes en afskaffelse af reformen således

at være forbundet med en reduktion i indkomstforskellene på knap 0,05 pct.-

point. målt på Gini-koefficienten når fordelingsvirkningen opgøres inkl. afledte

adfærdsvirkninger.

Reformen indebar også en ændring af fleksjobordningen, så det offentlige tilskud

til fleksjob i højere grad er målrettet personer med mindst arbejdsevne og bidrager

til større tilskyndelse for den fleksjobansatte til at øge antallet af arbejdstimer, hvis

vedkommende er i stand til det.

I fordelingsberegningerne er der taget udgangspunkt i reduktionen i fleksjobtil-

skuddet i 2020 indregnet som et fald i indkomsten, der er proportional med løn-

indkomsten for de daværende fleksjobbere, idet der dog tages højde for, hvor stor

en del af året, fleksjobydelsen vedrører.

Der er, som ved vurdering af ændringen i reglerne for førtidspension, taget ud-

gangspunkt i de oprindelige skøn, hvor det for så vidt angår fleksjob blev skønnet,

at ændringerne i fleksjobordningen ville indebære en positiv beskæftigelsesvirk-

ning svarende til ca. 2.000 fuldtidspersoner. I fordelingsberegningerne er virknin-

gen af den øgede beskæftigelse indregnet som en ligelig forøgelse af antallet af

arbejdede timer blandt de fleksjobbere, der ikke arbejder fuld tid, og en øget løn-

indkomst baseret på deres observerede løn og forøgelsen af de arbejdede timer.

Virkningen på fordelingen af de disponible indkomster af ændringerne på fleks-

jobordningen skønnes at være omtrent neutral målt på Gini-koefficienten.

2. Afskaffelse af kontanthjælpsloftet, 225-timersreglen, integrationsydelsen og

annullering af udvidelse af personkredsen

Arbejdet med Jobreformens fase I blev igangsat med indførelsen af den nye inte-

grationsydelse, som skal sikre, at det bedre kan betale sig at arbejde. Den nye inte-

grationsydelse og udvidelsen af personkredsen for integrationsydelsen betyder, at

personer, der er berettiget til kontanthjælp, men som ikke har opholdt sig lovligt i

Danmark

i syv ud af de seneste otte år, får en ydelse (integrationsydelse), som er

lavere end kontanthjælp.

I forbindelse med det videre arbejde med Jobreform fase I indgik den daværende

Venstre regering sammen med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konser-

vative Folkeparti i 2015 en aftale om et nyt kontanthjælpssystem. Elementerne i

aftalen skal bidrage til, at det økonomisk set bedre kan betale sig at arbejde. Afta-

I 2013-niveau og ikke opdateret, idet virkningerne er opgjort relativt til overførselsniveauet som i beregningerne ligeledes

er i 2013-niveau.

Eller Færøerne eller Grønland.

Side 6 af 15

len indebar et kontanthjælpsloft og en såkaldt 225-timersregel. Kontanthjælpslof-

tet er et loft over den samlede månedlige ydelse, man kan modtage i kontant-

hjælpslignende ydelse

, særlig støtte og boligstøtte. Hvis den samlede ydelse er

større end loftet, vil der blive reduceret i boligstøtten eller særlig støtte. Der redu-

ceres ikke i den kontanthjælpslignende ydelse. 225-timersreglen er et krav om mi-

nimum 225 timer i ordinær, ustøttet beskæftigelse inden for de seneste 12 måne-

der for ikke at blive sat ned i ydelse.

Kontanthjælpsloftet, 225-timersreglen og udvidelsen af personkredsen omfattet af

integrationsydelsen trådte i kraft i løbet af 2016. Finansministeriet er ikke i besid-

delse af tilstrækkeligt detaljerede registeroplysninger om de berørte i 2016 til at

kunne regne fordelingsvirkninger på det grundlag.

I stedet er der taget udgangspunkt i registerdataoplysninger fra 2014. For ydelses-

modtagere i kontanthjælpssystemet i 2014 er der på baggrund af deres karakteri-

stika vedrørende alder, civilstatus og forsørgerpligt, opholdstid i Danmark og

ydelser fra boligstøtte og særlig støtte beregnet, om de vil blive berørt af hhv. kon-

tanthjælpsloftet og integrationsydelsen. Hvis de er omfattet beregnes deres nye

ydelse, og herefter beregnes konsekvenserne af at afskaffe kontanthjælpsloftet og

integrationsydelsen.

På baggrund af registerdataoplysninger fra 2014 vurderes det, at gennemsnitligt

knap 30.000 personer får en månedlig kontanthjælpslignende ydelse, som sammen

med deres særlig støtte og boligstøtte, ligger over loftet. Således vil gennemsnitligt

knap 30.000 personer få en højere månedlig ydelse, hvis kontanthjælpsloftet af-

skaffes. Den højere ydelse vil trække i retning af mindre indkomstforskelle, men

også i retning af flere kontanthjælpsmodtagere

–

og færre beskæftigede

–

opgjort i

forhold til gældende regler. Målt ved Gini-koefficienten skønnes en umiddelbar

fordelingsvirkning af afskaffelse af kontanthjælpsloftet svarende til en reduktion

på knap 0,05 pct.-point. Den afledte beskæftigelsesvirkning, som skønnes at svare

til knap 500 fuldtidspersoner, trækker isoleret set i retning af lidt større indkomst-

forskelle. Fordelingsvirkningen af den afledte virkninger på beskæftigelsen er dog

relativt beskeden og den samlede fordelingsvirkning af en afskaffelse af kontant-

hjælpsloftet inkl. afledt adfærd skønnes således ligeledes at udgøre knap 0,05 pct.-

point målt ved Gini-koefficienten.

Med udgangspunkt i udbetaling af kontanthjælp og uddannelseshjælp til personer i

2014, der har haft lovligt ophold i Danmark i mindre end 7 ud af de seneste 8 år,

skønnes det, at der månedligt er i gennemsnit knap 23.000 personer, som vil mod-

tage den nye integrationsydelse. Således vil gennemsnitligt 23.000 personer få en

højere månedlig ydelse, hvis integrationsydelsen afskaffes. Afskaffelse af integrati-

onsydelsen skønnes isoleret set at bidrage til en reduktion i indkomstforskellene

på godt 0,05 pct.-point før adfærd og knap 0,05 pct.-point inkl. adfærd.

Ved beregning af konsekvenserne af 225-timersreglen har det ikke på samme må-

de været muligt

–

på baggrund af karakteristika

–

at bestemme, hvorvidt en person

Dvs. kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse.

Side 7 af 15

omfattes af reglen eller ej. Det skyldes, at ydelsesmodtagere i kontanthjælpssyste-

met kun omfattes af reglen, hvis de (udover ikke at opfylde kravet om 225 timers

beskæftigelse) vurderes at kunne varetage et arbejde. Sidstnævnte vurdering har

Finansministeriet ikke umiddelbart registeroplysninger om.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har opgjort antallet af ydelsesmodta-

gere i kontanthjælpssystemet berørt af 225-timersreglen til 17.900 personer i maj

2017, hvor 225-timersreglen var fuldt indfaset.

Ved beregning af de fordelings-

mæssige konsekvenser af en afskaffelse af 225-timersreglen, er det derfor lagt til

grund, at gennemsnitligt 17.900 ydelsesmodtagerne i kontanthjælpssystemet får

nedsat deres månedlige ydelse som følge af reglen. Således vil gennemsnitligt

17.900 personer få en højere månedlig ydelse, hvis 225-timersreglen afskaffes.

Den højere månedlige ydelse skønnes at afspejle sig i en umiddelbar reduktion i

indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten med 0,01 pct.-point. Inkl. adfærd

er reduktionen lidt mindre, men afrunder stadig til 0,01 pct.-point.

Samlet set skønnes de tre tiltag at have en fordelingsvirkning svarende til en re-

duktion af indkomstforskellen med godt 0,11 pct.-point målt ved Gini-

koefficienten. Som nævnt er effekterne af en afskaffelse af kontanthjælpsloftet,

integrationsydelsen og 225-timersreglen beregnet på baggrund af registerdataop-

lysninger fra 2014, og således ikke på baggrund af de faktisk berørte personer.

Resultaterne skal derfor fortolkes med varsomhed.

Ved indregning af adfærdseffekter er der lagt en beskæftigelsesvirkning af kon-

tanthjælpsloftet og 225-timersreglen

på knap 700 fuldtidspersoner til grund, mens

der forsigtigt er skønnet en beskæftigelsesvirkning af integrationsydelsen på 1.000

fuldtidspersoner. Afskaffelse af kontanthjælpsloftet, integrationsydelsen og 225-

timersreglen skønnes med noget usikkerhed at have en fordelingsvirkning svaren-

de til en reduktion af indkomstforskellen med godt 0,10 pct.-point målt ved Gini-

koefficienten efter adfærd.

3. Indførelse af en millionærskat på 10 pct.

Forslaget om

”Indførelse af en millionærskat på 10 pct., hvor kapitalindkomst ydermere

beskattes som arbejdsindkomst”

indeholder i princippet to elementer. Det ene er en

omlægning af beskatningen af positiv nettokapitalindkomst og positiv aktieind-

komst til at blive beskattet efter samme principper som arbejdsindkomst, og det

andet er en ny 10 pct. skat på indkomst over 1 mio. kr.

Omlægning

Omlægningen indebærer, at positiv nettokapitalindkomst og positiv aktieindkomst

bliver omfattet af arbejdsmarkedsbidraget på 8 pct. For positiv nettokapitalind-

komst indebærer omlægningen derudover, at det skrå skatteloft hæves fra 42 pct.

til 51,95 pct. i 2017stigende til 52,07 pct. i 2022 og frem samt at bundfradraget for

Personer berørt af 225-timersreglen maj 2017

–

status på 8 måneder med Jobreform fase 1. Styrelsen for Arbejdsmarked

og Rekruttering, maj 2017.

Aftale om et nyt kontanthjælpssystem hvor det kan betale sig at arbejde

–

Jobreform fase I, november 2015.

Side 8 af 15

positiv nettokapital i topskattegrundlaget på 42.800 kr. (85.600 kr. for par) ophæ-

ves.

For aktieindkomst indebærer ændringen, at den sammenhæng, der efter gældende

regler er mellem på den ene side beskatning af aktieindkomst og på den anden

side beskatning af indkomst fra personlig ejet virksomhed, brydes. Overskud i et

aktieselskab beskattes først med 22 pct. og dernæst med op til 42 pct. i aktieind-

komst af resten. Det giver en marginal beskatning på ca. 54,8 pct., hvilket svarer

til den højeste marginalskat for indkomst fra egen virksomhed. Med omlægningen

øges marginalbeskatningen af overskud fra aktieselskaber til 65,8 pct.

Omlægningen skønnes at medfører et umiddelbart merprovenu på 6,4 mia. kr.,

svarende til 4,8 mia. kr. efter tilbageløb.

Baseret på det provenuskøn, som Enhedslisten har anført i

”Ulighed gør os alle fatti-

gere”

med henvisning til en beregning fra skatteministeriet i svar på

Skatteudvalgets

spørgsmål nr. 323 af 22. december 2014,

må det lægges til grund, at selve omlægningen

ikke er en del af forslaget, men at tilføjelsen

”hvor

kapitalindkomst ydermere beskattes

som arbejdsindkomst”

alene refererer til, at Millionærskatten ud over arbejdsindkomst

også skal omfatte positiv nettokapitalindkomst of positiv aktieindkomst.

Millionærskat

Af et indkomstgrundlag bestående af personlig indkomst, positiv nettokapitalind-

komst og positiv aktieindkomst beregnes en millionærskat på 10 pct. af den del af

grundlaget som overstiger én mio. kr. i 2017-niveau.

Den nye ekstraskat skønnes at medføre et umiddelbart merprovenu på 5,7 mia.

kr., svarende til 4,3 mia. kr. efter tilbageløb. Ekstraskatten indebærer en umiddel-

bar reduktion i de disponible indkomster for personer med de højeste indkomster.

Den umiddelbare fordelingsvirkning af Millionærskatten på 10 pct. skønnes at

svare til en reduktion i Gini-koefficienten med 0,42 pct.-point. Det er således det

element i forslaget, som har den absolut største umiddelbare virkning på ind-

komstfordelingen.

Ekstraskatten bidrager til en forøgelse af marginalskatten med 9,2 pct.-point for

personer med indkomster over 1 mio. kr. Forhøjelsen af marginalskatten skønnes

med udgangspunkt i ministeriernes sædvanlige regneprincipper at bidrage til et

fald i arbejdsudbuddet svarende til godt 800 fuldtidspersoner.

Det lavere arbejdsudbud indebærer et fald i den samlede lønindkomst blandt per-

soner, som i udgangspunktet har en relativ høj disponibel indkomst. Derfor bi-

drager arbejdsudbudsadfærden til en yderligere reduktion i indkomstforskellene

–

men naturligvis også til at reducere provenugevinsten ved indførelse af den ekstra

skat og til en reduktion i den samlede velfærd. Opgjort inklusive afledte arbejds-

udbudsvirkninger skønnes fordelingsvirkningen af den foreslåede Millionærskat at

svare til en reduktion i Gini-koefficienten på 0,43 pct.-point.

Side 9 af 15

4. Indførelse af en aktieomsætningsafgift på 0,5 pct.

Den opgjorte fordelingsvirkning tager udgangspunkt i skatteministeriets skøn for

provenuet ved en aktieomsætningsafgift på 0,5 pct., der i svaret på

skatteudvalgets

spørgsmål nr. 529 af 24. juni 2016

er opgjort til 1,0 mia. kr. efter tilbageløb og ad-

færd. I adfærdsvirkningen indgå en forventning om, at en aktieomsætningsafgift

på 0,5 pct. vil reducerer omsætningen med 77 pct. Det indebærer, at ud af et

skønnet umiddelbart merprovenu på 5,7 mia. kr. før tilbageløb og adfærd vil 4,4

mia. kr. aldrig blive realiseret, fordi omsætningen vil falde.

Der knytter sig særlig stor usikkerhed til vurderingen af de økonomiske konse-

kvenser af en aktieomsætningsafgift. Det skyldes, at en beregning af de forventede

afledte virkninger ved indførsel af en aktieomsætningsafgift i Danmark kræver en

lang række antagelser, som enkeltvis vil være behæftet med usikkerhed.

Hverken Skatte- eller Finansministeriet har derfor foretaget en egentlig provenu-

vurdering ved indførsel af en aktieomsætningsafgift.

En betydelig del af provenuet ved en fælles europæisk aktieomsætningsafgift må

som udgangspunkt forventes eroderet, hvis det viser sig vanskeligt at udarbejde

tilstrækkelige værnsregler mod omgåelse, eller hvis det fornødne samarbejde om

opkrævning af skatten mellem medlemslande ikke kan etableres, og skatten således

kan omgås ved udflytning af finansielle aktiviteter. Risikoen for, at en betydelig del

af provenuet eroderes af adfærdseffekter må forventes at være endnu større, hvis

en aktieomsætningsafgift indføres unilateralt i Danmark eller i samarbejde med et

begrænset antal lande.

Det bemærkes, at omkostningen ved indførsel af en aktieomsætningsafgift må

forventes primært at blive båret af husholdningerne i sidste ende på linje med for-

øgelse af en punktafgift.

I fordelingsvirkningen er det umiddelbart opgjorte merprovenu på 5,7 mia. kr. før

tilbageløb og adfærd, hhv. merprovenuet på 1,3 mia. kr. efter adfærd (før tilbage-

løb), beregningsteknisk indregnet proportionalt med den enkeltes samlede aktie-

beholdning. Dermed indregnes virkningen af omsætningsafgiften som en virkning

på rådighedsbeløbet for personer med aktier og virkningen antages at være større

for personer med relativt høje aktiebeholdninger end for personer med mindre

aktiebeholdninger.

På den baggrund kan det skønnes, at en aktieomsætningsafgift på 0,5 pct. umid-

delbart vil bidrage til en reduktion i indkomstforskellene på 0,19 pct.-point målt

ved Gini-koefficienten. I praksis kan den umiddelbare virkning imidlertid ikke

forventes realiseret på grund af ændret adfærd. Tages der højde for de forventede

afledte virkninger på omsætningen skønnes en aktieomsætningsafgift på 0,5 pct. at

kunne bidrag til en reduktion i indkomstforskellen med 0,05 pct.-point.

Side 10 af 15

5. Fjernelse af mindreregulering af SU’en

Med SU-reformen

fra 2012 ændres den årlige regulering af SU’en fra at blive regu-

leret i takt med lønudviklingen til at blive reguleret svarende til satsreguleringspro-

centen minus den afdæmpede regulering i medfør af skattereformen fra juni 2012

fremrykket 2 år. I fordelingsberegningerne er den ændrede regulering beregnings-

teknisk opgjort som en reduktion i SU’en. Reelt er der tale om, at den

nominelle

stigning

i SU’en bliver mindre, end den ellers ville være.

Samlet set mindrereguleres SU’en med 6,5 pct.-point

over perioden 2014-21.

Virkningen af at annullere den samlede mindreregulering kan opgøres som virk-

ningen af at forhøje SU’en med 6,59

pct. i fx 2017. Det vil svare til virkningen i et

år, hvor ændringen er fuldt indfaset (fx 2021), opgjort i 2017-niveau. Det skal be-

mærkes, at virkningen er mindre i 2017, idet mindrereguleringen ikke er fuldt ind-

faset på dette tidspunkt, men i nærværende svar er det altså valgt at tage udgangs-

punkt i den fuldt indfasede virkning. Det skal endvidere bemærkes, at det således

også lægges til grund, at der med Enhedslistens forslag også kompenseres for den

mindreregulering, der allerede har fundet sted og som er afspejlet i de gældende

satser.

Det skønnes, at den ændrede regulering (annullering af mindrereguleringen) vil

bidrage til en reduktion i de opgjorte indkomstforskelle på 0,07 pct.-point målt på

Gini-koefficienten for den umiddelbare virkning før adfærd. Den umiddelbare

fordelingsvirkning skal ses i sammenhæng med, at de fordelingsmæssige virknin-

ger set over et livsperspektiv er væsentligt mindre. Det skyldes, at SU’en er en

midlertidig ydelse, der alene modtages i årene som studerende, og at SU-

modtagere efter endt studie typisk har en indkomst, der placerer dem i den høje

ende af indkomstfordelingen.

Dertil kommer, at en højere SU forventes at afspejle sig i et fald i supplerende

arbejdsindkomst blandt de studerende, svarende til, at det ved SU-reformen blev

lagt til grund, at lavere SU vil resultere i øget arbejdsindkomst blandt studerende.

De afledte arbejdsudbudsvirkninger er skønnet ud fra en beregningsteknisk anta-

gelse om, at en 20 pct. stigning i stipendiet SU-modtagere vil afspejle sig i, at stu-

derende på de videregående uddannelser i gennemsnit vil reducere deres arbejds-

tid svarende til ca. 3 timer pr. måned, mens de studerende på ungdomsuddannel-

serne i gennemsnit vil reducere deres arbejdstid svarende til knap 2 timer pr. må-

ned.

På den baggrund kan det skønnes, at en annullering af mindrereguleringen, sva-

rende til en forhøjelse af SU’en med 6,59 pct. vil bidrage til en reduktion i ind-

komstforskellene målt ved Gini-koefficienten på 0,05 pct.-point opgjort efter ad-

færd.

6. Indførelse af en formueskat på 1 pct. af formue over 3 mio. kr.

Grundlaget for formueskatten er opgjort på samme måde som i det svar på skat-

teudvalgets spørgsmål nr. 320 af 22. december 2014, der refereres til i Enhedsli-

Side 11 af 15

stens notat

”Notat

om den samlede økonomiske plan for sommergruppeudspil”,

dvs. samlet

nettoformue ekskl. kontantbeholdning, pensionsformue, værdi af ejerbolig og

realkreditgæld. Det skal i den forbindelse bemærkes, at det generelt er svært at

skelne boliggæld fra anden gæld, idet der på den ene side kan optages realkredit-

gæld i boligen til finansiering af andet forbrug og på den anden side kan optages

banklån som del af boligfinansieringen.

Den direkte umiddelbare virkning kan opgøres til 2,3 mia. kr. i 2017-niveau. Be-

folkningens disponible indkomster falder umiddelbart med et tilsvarende beløb.

Godt 83 pct. af faldet i disponibel indkomst kan henføres til de 10 pct. af befolk-

ningen med de højeste disponible indkomster. En formueskat på 1 pct. af formue

over 3 mio. kr. vurderes at bidrage til et umiddelbart fald i indkomstforskellene på

0,12 pct.-point målt ved Gini-koefficienten.

Den foreslåede formueskat er grundlæggende en beskatning af kapital, der øger

beskatningen af det løbende afkast. En formueskat vil derfor, alt andet lige, gøre

det mindre fordelagtigt at spare op i Danmark, for de personer der påvirkes af

formueskatten. Samtidig vil en øget beskatning af kapital tilskynde til udvandring

af kapital fra Danmark til lande uden formuebeskatning.

Det må forventes, at indførelse af en formueskat vil have en række afledte ad-

færdseffekter på opsparingen i Danmark, som samlet set vil reducere det umid-

delbare merprovenu af en formueskat. Det har imidlertid ikke været muligt at ud-

arbejde et konkret skøn for adfærdsvirkningen, og således heller ikke en forde-

lingsvirkning af en formueskat opgjort efter adfærd. Når fordelingsvirkningen

inklusive adfærd er større end den umiddelbare virkning, er det udtryk for, at ud-

gangspunktet for fordelingsvirkningen er forskellig, alt efter om de 5 første forslag

er regnet med eller uden adfærd.

7. Styrkelse af folkeskolen med 2 mia. kr.

Fordelingsvirkningen af forslaget, om at bruge 2 mia. kr. ekstra på folkeskolen, er

opgjort som virkningen af en ækvivalent stigning i den disponible indkomst for de

børn og dermed familier, der benytter folkeskolen. Stigningen er ligelig fordelt på

de enkelte børn i folkeskolen. På den baggrund kan der opgøres en fordelings-

virkning af de 2 mia. kr. ekstra til folkeskolen svarende til en reduktion i Gini-

koefficienten med 0,05 pct.-point. Forslaget er ikke tillagt nogen adfærdsvirkning.

8. Loft over forældrebetaling i SFO

De kommunale takster for daginstitutionspasning, herunder SFO, er bestemt af

bruttodriftsudgiften og af kommunes andel heraf (baseret det lovpligtige og det

frivillige kommunale tilskud). For SFO er der ikke noget lovpligtigt kommunalt

tilskud, men kommunerne vil typisk have et frivilligt tilskud med henblik på at

udligne forskellene i taksterne mellem de forskellige pasningstilbud i kommunen.

Ved gældende regler skønnes det frivillige kommunale tilskud til SFO at udgøre

knap 43 pct. og dermed udgør taksten ca. 57 pct. af bruttodriftsudgiften i gen-

nemsnit. For andre institutionstyper er der et lovpligtigt tilskud på 70 pct. af brut-

Side 12 af 15

todriftsudgiften (et loft over forældrebetalingsandelen på 30 pct.) for institutions-

pladser til børn i skolealderen.

Indføres der et loft over forældrebetalingen til SFO på 30 pct. af bruttodriftsud-

giften vil det indebærer et lovpligtigt kommunalt tilskud på 4,48 mia. kr. Samtidig

må det lægges til grund, at det frivillige kommunale tilskud forsvinder i de kom-

muner, hvor forældrebetalingsandelen er over 30 pct., hvilket gælder i stort set alle

kommuner. Dermed falder taksterne med 2,71 mia. kr., hvilket efter søskendetil-

skud og fripladser afspejler sig i en reduktion i forældrebetalingen på 1,04 mia. kr.

Indregnes den reducerede forældrebetaling, som en ækvivalent ændring i den di-

sponible indkomst, kan det udledes, at den reducerede forældrebetalingen har en

fordelingsvirkning svarende til en reduktion i indkomstforskellene med godt 0,01

pct.-point.

Opgjort efter tilbageløb og adfærd skønnes forslaget at være forbundet med en

offentlig merudgift på 0,78 mia. kr. Det skal bemærkes, at der, særligt ved store

ændringer i forældrebetalingen, må forventes at være betydelig usikkerhed knyttet

til den skønnede adfærdsvirkning.

Den afledte adfærdsvirkning via ændret arbejdsudbud skal ses i sammenhæng med

en økonomiske friplads og afspejler hovedsagelig en øget arbejdsindsats for be-

skæftigede med indkomster i intervallet fra ca. 170.000 kr. til ca. 522.000 kr. og en

reduceret arbejdsindsats for beskæftigede med indkomst over 522.000 kr. Den

afledte adfærdsvirkning bidrager således også til en reduktion i indkomstforskelle-

ne. Bidraget er dog relativt beskedent, hvorfor den samlede fordelingsvirkning af

forslaget inkl. arbejdsudbudsvirkninger ligeledes svarer til en reduktion i ind-

komstforskellene med godt 0,01 pct.-point målt ved Gini-koefficienten.

9. Genopretning af åbningstider i SFO

I Enhedslistens finanslovsudspil er der afsat 1 mia. kr. til indførelse af loft over

forældrebetalingen i SFO og genopretning af åbningstider i SFO. Det vurderes, jf.

ovenfor, at indførelse af loft over forældrebetalingen koster 0,78 mia. kr., hvilket

indebærer, at der inden for den afsatte ramme kan anvendes 0,22 mia. kr. til gen-

opretning af åbningstiderne.

I opgørelsen af fordelingsvirkningen af forslaget om øget åbningstid i SFO er de

220 mio. kr. beregningsteknisk fordelt ligeligt på børn indskrevet i SFO. På den

baggrund kan der skønnes en fordelingsvirkning af forslaget svarende til en reduk-

tion i indkomstforskellene med knap 0,01 pct.-point målt ved Gini-koefficienten.

10. Annullering af selskabsskattelempelserne i Vækstplan DK

En nedsættelse af virksomhedsskatten og forhøjelsen af aktieindkomstskatten

svarende til ændringerne i Vækstplan DK har kun mindre direkte umiddelbar be-

tydning for den disponible indkomst og påvirker samlet set ikke Gini-

koefficienten nævneværdigt.

Side 13 af 15

Størstedelen af erhvervsskattelettelserne, der direkte påvirker virksomhederne,

indgår således ikke umiddelbart i de opgjorte indkomstforskelle. Under normale

konkurrencevilkår må det imidlertid forventes, at erhvervsskattelempelser helt

eller delvist overvæltes i højere lønninger. Det påvirker indkomsterne blandt hele

befolkningen, fordi reguleringen af de offentlige lønninger og indkomstoverførsler

sker i takt med lønudviklingen.

Dermed indebærer en lavere erhvervsbelastning en indkomstfremgang for hele

befolkningen, som beregningsteknisk kan antages stort set at svare til en proporti-

onal forhøjelse af den disponible indkomst. Det svarer til de regneprincipper, der

normalt benyttes i forbindelse med indregning af nedvæltning af erhvervsskatter

mv. Som konsekvens heraf vurderes Gini-koefficienten at være uændret som følge

af skatteinitiativerne i Vækstplan DK.

11. Fjernelse af moms på økologiske fødevarer

Det bemærkes, at skatteministeriet i forbindelse med bl.a. svaret på

Skatteudvalgets

spørgsmål 25 af 11. oktober 2016

har vurderet, at en nedsætte momssatsen på økolo-

giske fødevarer vil være i strid med EU-reglerne, idet dette vil medføre en for-

skelsbehandling på baggrund af produktionsformen og ikke selve varen.

Den opgjorte fordelingsvirkning er således en beregningsteknisk opgørelse, som

for at den kan realiseres i praksis, vil forudsætte en dispensation fra de generelle

EU-regler.

I opgørelsen af fordelingsvirkningen er der taget udgangspunkt i Danmarks stati-

stiks opgørelse af detailomsætningen af økologiske fødevarer samt Danmarks sta-

tistiks forbrugsundersøgelse.

I Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse findes der detaljerede oplysninger om

familiers forbrug af forskellige vare. Undersøgelsen er særdeles detaljeret med

hensyn til opdeling af forbruget, men omfatter et relativt lille udsnit af familier i

Danmark (knap 2.500 familier).

Med udgangspunkt i forbrugsundersøgelsen er momsprovenuet fra familiernes

køb af økologiske vare fordelt ud på de knap 2.500 familier opregnet til hele be-

folkningen med forbrugsundersøgelsens vægtning.

Den herved udledte lempelse for familien er herefter fordelt på familiernes med-

lemmer, idet der i fordelingen tages højde for stordriftsfordele ved at være flere i

familien om de fælles udgifter. Dermed opnås et udtryk for den afledte virkning

på den familieækvivalerede disponible indkomst af momslempelsen. På den bag-

grund er der estimeret en lineær sammenhæng mellem disponibel indkomst og

den skønnede momslempelse.

Fordelingsvirkningen af en fjernelse af momsen på økologiske fødevarer er base-

ret på denne estimerede sammenhæng. Det vurderes på den baggrund, at en fjer-

Side 14 af 15

nelse af momsen på økologiske fødevarer har en fordelingsvirkning svarende til en

reduktion i indkomstforskellene på 0,02 pct.-point.

Der er set bort fra en evt. adfærdsvirkning i form af øget efterspørgsel efter øko-

nomiske fødevarer, hvis moms fjernes. Der indgår således alene den direkte be-

sparelse for de familier, der har et forbrug af økologiske fødevarer. Indregning af

afledte adfærdsvirkninger på forbruget og forbrugssammensætningen ville kræve

en antagelse om ikke blot omfanget, men også hvilke grupper, der efter moms-

fjernelsen ville ændre deres forbrug i retning af øget økologi.

Dertil kommer at der, efter finansministeriets overbevisning, ikke meningsfuld

kan opgøres fordelingsvirkninger inklusive adfærdsvirkninger i form af ændret

forbrug, uden samtidig at tage højde for nyttegevinsten ved det øgede forbrug.

Finansministeriet har ikke tilstrækkelig grundlag for at skønne over en sådan nyt-

tegevinst.

At afledte adfærdsvirkninger fra forbrugsændringer ikke retvisende kan indregnes i

opgørelsen af fordelingsvirkningerne er imidlertid ikke ensbetydende med, at ad-

færdsvirkninger ikke kan indregnes i andre sammenhænge. Således vurderes det at

være mest retvisende at tage højde for adfærdsvirkninger, når virkningen på det

offentlige finanser af fx en fjernelse af momsen på økologiske fødevarer skal op-

gøres.

12.-14. Pulje til oprettelse af deleøkonomiske biblioteker og genbrugsforretnin-

ger

og til ”grønne ildsjæle”

Finansministeriet har ikke oplysninger om, hvem der konkret vil komme til at

benytte sig af de deleøkonomiske biblioteker og genbrugsforretninger. Herudover

findes der ikke viden om, hvem der får glæde af de borgernære formidlingsaktivi-

teter og projekter, der understøtter den grønne omstilling. Puljerne til de tre tiltag

er derfor beregningsteknisk fordelt ligeligt på alle personer. Dermed omfatter pul-

jerne alle indkomstgrupper, men på grund af den beløbsmæssige ligelige fordeling

med en relativt større vægt blandt de lavere indkomstgrupper. Fordelingsvirknin-

gen af forslagene svarer således til en reduktion i indkomstforskellene. Reduktio-

nen i indkomstforskellene som følge af de tre tiltag er dog relativt beskeden.

15. Pulje på 20 mio. kr. til delebilsordning i udsatte områder

Vurdering af fordelingsvirkningen af puljen er beregningsteknisk baseret på en

fordeling på lejere i almennyttige boligselskaber. Gevinsten er fordelt ligeligt på de

enkelte lejligheder, dog således at familier med bil har dobbelt så stor gevinst af

puljen som ikke-bilejere, ud fra en betragtning om, at delebilsordninger hovedsa-

gelig er et substitut til at eje egen bil, men også til en vis grad kan fortrænge bl.a.

offentlig transport blandt familier, der ikke har bil. Med de anvendte beregnings-

forudsætninger er fordelingsvirkningen af delebilsordningen omtrent neutral.

Side 15 af 15

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister