FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om ministeren vil vurdere effekterne af Socialdemokratiets vækstplan, Vækst der virker, til finansministeren

Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

8. maj 2017

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 299 (Alm. del) af 4. april

2017 stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA)

Spørgsmål

Vil ministeren vurdere effekterne af Socialdemokratiets vækstplan, ”Vækst der

virker”, herunder effekten på BNP, beskæftigelse, offentlige finanser og risikoen

for flaskehalse på arbejdsmarkedet de kommende år? Herudover bedes

ministeren særskilt vurdere effekterne af forslaget om at øge fradraget for

forskning og udvikling til 130 pct. og herunder angive om Finansministeriet er

enig med Socialdemokratiet i, at forslaget løfter strukturelt BNP med 12,5 mia.

kr.

Svar

En række af initiativerne i Socialdemokraternes udspil

Vækst der virker

er ikke

beskrevet konkret nok til, at effekten af initiativerne kan vurderes. Det er derfor

kun muligt at foretage den ønskede vurdering af en del af initiativerne i

Vækst der

virker.

Herudover fremgår det ikke af

Vækst der virker,

hvordan initiativerne er finansieret

frem mod 2025. Der er således kun angivet finansiering i 2025,

jf. s. 9 i Vækst der

virker.

Vurdering af effekterne ved Socialdemokratiets udspil

Der er foretaget en vurdering af initiativernes effekt på strukturelt BNP, beskæfti-

gelsen og strukturel saldo, hvor det er vurderet muligt,

jf. tabel 1.

Det bemærkes, at

nedenstående vurdering er behæftet med usikkerhed.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om ministeren vil vurdere effekterne af Socialdemokratiets vækstplan, Vækst der virker, til finansministeren

Side 2 af 6

Tabel 1

Oversigt over virkning på BNP, beskætigelse og strukturel saldo

2017-pl. mia. kr.

Effekt på BNP i 2025

Strukturelt BNP

(mia. kr.)

1. Øget fradrag for F&U på 130 pct.

2. Forhøjet afskrivningsgrundlag for små og

mellemstore virksomheders investeringer i

maskiner og IT-udstyr

3. Skattefritagelse ved overdragelse til er-

hvervsdrivende fonde forankret i Danmark

4. Fradrag for lønomkostninger ved udvidel-

se af forretningsområde

5. Øget fradrag for investeringer i iværksæt-

tervirksomheder

6. Styrkelse af teknisk forskning

7. Oprettelse af fast-trackordning til SKAT

ved udenlandske virksomheders etable-

ring i Danmark

8. Ansvarlig kapital til små og mellemstore

virksomheder

9. Afdække barrierer for lagring og konverte-

ring af energi

10. Opkvalificeringsreform

- (10.1) Øget kompensation til ledige

ufaglærte i uddannelse.

- (10.2) Omlægning af VEU-indsatsen

- (10.3) Ordblindescreening og afdæk-

ning af manglende basale almene fær-

digheder

- (10.4) Praktikpladser til alle

- (10.5) Styrkede erhvervsuddannelser

11. Flaskehalsudspil

- (11.1) Bedre overgang mellem uddan-

nelse og arbejdsmarked

- (11.2) Et nyt og mere efterspørgsels-

drevet VEU-system

- (11.3) Regler skal ikke stå i vejen for

lediges opkvalificering

- (11.4) Fast-track-ordning i efteruddan-

nelsessystemet for ledige ufaglærte og

faglærte

- (11.5) Fokus på opkvalificering hele livet

–

styrkelse af voksenlærlingeordningen

- (11.6) Oprettelse af dansk arbejdsfor-

midling i EU-lande efter højt kvalificeret

arbejdskraft for brancher med lav ledig-

hed

- (11.7) Jobcentrene skal tættere på virk-

somhederne

-0,1

-380

-0,0

-170 til -220

-0,2

-0,0

-0,6

1�½

�½

Beskæftigelse

(fuldtidspersoner)

250

100

-1,4

-0,5

-0,2 til -1,6

-0,1

0,0

Strukturel saldo i

2025

Det angivne interval for mindreprovenuet skal ses i forhold til en situation, hvor både satsen for overdragelses-

afgiften og satsen for bo- og gaveafgiften ved overdragelse indenfor den nære familie er 15 pct., som Socialde-

mokratiet har foreslået i deres 2025-udspil

Stol på Danmark.

Den nedre del af intervallet angiver mindreprovenu-

et, såfremt der ikke overdrages mere egenkapital til erhvervsdrivende fonde end lagt til grund i forbindelse med

den skønnede virkning ved indførelsen. Den øvre del af intervallet angiver mindreprovenuet såfremt andelen af

egenkapital, der overdrages til erhvervsdrivende fonde stiger fra ca. 7 pct. til ca. 25 pct.

Det antages, at der er tale om en omprioritering inden for det nuværende offentlige forskningsbudget.

Kapitalindskud i Vækstfonden betragtes i nationalregnskabsmæssig sammenhæng som en finansiel transaktion

uden virkning på den offentlige saldo. Et indskud i Vækstfonden har dog lighedstræk til erhvervsstøtte og bør så-

ledes principielt anskues på samme måde som afholdelse af andre offentlige støtteudgifter, der finansieres.

Initiativet indeholder en pulje på 50 mio. kr. over en fireårig periode. Det er antaget, at forsøgsordningen træder i

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om ministeren vil vurdere effekterne af Socialdemokratiets vækstplan, Vækst der virker, til finansministeren

Side 3 af 6

kraft inden for de kommende år, hvorfor den ikke indgår. Det bemærkes, at hvis målgruppen for ordblinde-

screening udvides sfa. initiativet, vil det indebære merudgifter. Det er ikke muligt at vurdere evt. merudgifter.

5) Initiativet vurderes grundlæggende at være en tilkendegivelse af opbakning til trepartsaftalen om mere kvalificeret

arbejdskraft og flere praktikpladser, som er indgået i august 2016.

6) Opgørelsen indeholder en årlig opskrivning på 595 mio. kr. sfa. annullering af omprioriteringsbidraget på er-

hvervsuddannelserne i 2017-2019. Annulleringen af omprioriteringsbidraget i 2017-2019 er beregnet som takst-

forskellen mellem 2019 og 2015, hvor aktivitetsforudsætningerne på finansloven for 2017 er lagt til grund. Det

antages, at omprioriteringsbidraget fastholdes fra 2020. Herudover indeholder initiativet en fireårig forsøgspulje

på 150 mio. kr. Det er antaget, at forsøgsordningen træder i kraft inden for de kommende år, hvorfor den ikke

indgår.

7) På kort sigt giver forslaget en negativ BNP-effekt, men på langt sigt vil BNP-effekten blive positiv som følge af

en positiv produktivitetsvirkning af lediges opkvalificering, som opvejer de negative beskæftigelsesvirkninger.

8) Initiativet indeholder en treårig forsøgsordning. Det er antaget, at forsøget træder i kraft inden for de kommende

år, hvorfor den ikke indgår.

Anm.:

”-” betyder, at det ikke vurderes muligt at vurdere initiativet pba. den foreliggende beskrivelse. Beløbene er

afrundet til mia. kr. med én decimal.

Kilde: Egne beregninger.

Vurdering af forslaget om at øge fradraget for forskning og udvikling til 130 pct.

I udspillet foreslår Socialdemokratiet, at fradraget for investeringer i forskning og

udvikling (F&U) øges til 130 pct., således at en virksomhed, der investerer 100 kr.

i forskning og udvikling, kan fradrage 130 kr. i selskabsskatten mod 100 kr. i dag.

Større fradrag for F&U trækker i retning af øgede investeringer i forskning og

udvikling, hvilket isoleret set må forventes at have en positiv effekt på BNP.

Socialdemokratiet angiver, at et øget fradrag på 130 pct. af virksomhedernes inve-

steringer i forskning og udvikling forventes at hæve BNP strukturelt med omkring

12,5 mia. kr.

Det er i Finansministeriets beregning lagt til grund, at lempelsen virker på investe-

ringerne omtrent som en lempelse af den effektive selskabsskattesats med samme

umiddelbare provenuvirkning. Under denne forudsætning kan påvirkningen af

strukturelt BNP opgøres til i størrelsesordenen op til 1�½ mia. kr.

I vurderingen er medregnet, at forslaget kan betyde, at multinationale selskaber i

højere grad vil lokalisere profitable aktiviteter i Danmark. Hvis F&U-aktiviteter er

mere mobile på tværs af landegrænser end andre investeringer, kan BNP-effekten

være større end angivet. Tilsvarende må finansieringsbehovet alt andet lige forven-

tes forøget, hvis udgifter til F&U flyttes til Danmark med henblik på at opnå høje-

re fradrag. Såfremt mobile F&U-aktiviteter ledsages af egentlige overnormale pro-

fitter, der ligeledes flyttes til Danmark, vil dette isoleret set mindske finansierings-

behovet.

Det bemærkes, at de skønnede provenu- og BNP-virkninger ikke omfatter evt.

positive eksternaliteter af øgede investeringer i F&U.

Det må imidlertid forventes, at der for en del forsknings- og udviklingsprojekter

er såkaldte positive eksternaliteter, dvs. at der er en positiv afsmittende effekt på

andre virksomheders produktivitet af frembragt ny viden. En positiv eksternalitet

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om ministeren vil vurdere effekterne af Socialdemokratiets vækstplan, Vækst der virker, til finansministeren

Side 4 af 6

er et argument for at have en skattemæssig subsidiering af F&U og tilskud til

F&U, herunder via offentlig uddannelse af forskere mv. Det vides ikke, om de

positive eksternaliteter forbundet med F&U-aktiviteter er over- eller undersubsi-

dieret i det nuværende direkte og indirekte støttesystem. Det bemærkes, at en

BNP-virkning på 12�½ mia. kr. forudsætter meget store positive eksternaliteter på

produktiviteten, udover hvad der er afspejlet i den nuværende subsidiering af

F&U.

Fradraget vil dog samtidig have karakter af en skattemæssig begunstigelse af sek-

torer med store investeringer i F&U, ligesom virksomhederne med forslaget til-

skyndes til at investere mere i forskning i stedet for realkapital såsom maskiner til

produktion. Det må endvidere forventes at føre til substitution mod egenproduk-

tion af F&U som alternativ til, at ydelsen købes hos andre.

I den tidligere regerings vækstudspil

Et stærkere Danmark

–

Vækst 2016

indgik et

forslag om at indføre et midlertidigt bonusfradrag fra 2017-25. I dette forslag ud-

gjorde bonusfradraget 50 pct. for små og mellemstore virksomheder og 25 pct.

for store virksomheders merinvesteringer i forskning og udvikling i forhold til

niveauet i 2016. I forbindelse med

Et stærkere Danmark

–

Vækst 2016

blev der ikke

indregnet virkninger på strukturelt BNP, da der var tale om en midlertidig ord-

ning. I modsætning til forslaget i

Et stærkere Danmark

–

Vækst 2016,

der var mål-

rettet ekstra investeringer, vil Socialdemokratiets forslag også indebære et mindre-

provenu fra de investeringer i F&U, som virksomhederne under alle omstændig-

heder ville foretage.

I øvrigt henvises til besvarelsen af FIU 264 (alm. del) af 10. marts 2017.

Vurdering af forslaget om forhøjet afskrivningsgrundlag for små og mellemstore virksomheders

investeringer i maskiner

IT-udstyr

Socialdemokratiet foreslår, at der afsættes 500 mio. kr. årligt til en lempelse af de

nuværende afskrivningsregler for små og mellemstore virksomheders investeringer

i maskiner og IT-udstyr.

Det er i Finansministeriets beregning lagt til grund, at lempelsen virker på investe-

ringerne omtrent som en lempelse af den effektive selskabsskattesats med samme

umiddelbare provenuvirkning. Under denne forudsætning kan påvirkningen af

strukturelt BNP opgøres til i størrelsesordenen �½ mia. kr.,

jf. tabel 1.

Den nuværende indretning af selskabsskattereglerne er overordnet set neutral i

forhold til virksomhedernes størrelse. Dvs. der sondres som hovedregel ikke mel-

lem små og mellemstore virksomheder (SMV’er) og større virksomheder. Diffe-

rentiering af afskrivningsreglerne efter virksomhedsstørrelse kan indebære såkald-

te ”tærskeleffekter”. Det vil eksempelvis sige, at en given virksomhed undlader at

øge omfanget af virksomhedens aktiviteter alene fordi et skattesubsidie mistes

herved. Det må forventes, at være forbundet med et samfundsøkonomisk tab.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om ministeren vil vurdere effekterne af Socialdemokratiets vækstplan, Vækst der virker, til finansministeren

Side 5 af 6

Endvidere bemærkes, at de skattemæssige afskrivninger som udgangspunkt prin-

cipielt bør svare til de økonomiske afskrivninger. Det indebærer, at fradraget i

skatten i et givet år svarer til nedslidningen af investeringsaktivet. Såfremt der dif-

ferentieres på tværs af forskellige aktiver, således at visse aktiver skattemæssigt

afskrives hurtigere end den økonomiske levetid tilsiger, vil investeringerne i disse

aktiver have et relativt lavt samfundsøkonomisk afkast.

Begge dele trækker således i retning af at reducere påvirkningen af strukturelt

BNP i forhold til det angivne skøn.

I besvarelsen af FIU 571 (alm. del) af 26. september 2016 blev det skønnet, at

forhøjet afskrivningsgrundlag for små og mellemstore virksomheders investerin-

ger i maskiner og IT-udstyr og fradrag for lønomkostninger ved udvidelse af for-

retningsområde med betydelig usikkerhed ville øge BNP-strukturelt med 1-2 mia.

kr. Skønnet for BNP-virkningen af de to initiativer i forbindelse med FIU 571

antog samme forhold mellem finansieringsbehov og BNP-effekt som ved en ned-

sættelse af selskabsskattesatsen. Det dynamiske provenu vurderes imidlertid at

værre mindre end ved en nedsættelse af den formelle selskabsskattesats, da de

foreslåede lempelser af fradrag som udgangspunkt ikke indebærer dynamiske

virkninger vedr. indkomsttransformation (transfer pricing og tynd kapitalisering).

Hertil kommer, at forslaget vedr. fradragsret for lønomkostninger til etablering nu

ikke vurderes at indebære en lempelse i forhold til gældende praksis,

jf. nedenfor.

Vurdering af forslaget om fradrag for lønomkostninger ved udvidelse af forretningsområde

Virksomheder har fradrag for driftsomkostninger, men ikke for såkaldte etable-

ringsomkostninger, herunder lønudgifter mv. afholdt i forbindelse med udvidelse

af virksomheden.

Østre Landsret har i to principielle domme af 1. juni 2016 givet Skatteministeriet

medhold i, at der ikke er fradrag for lønudgifter, der vedrører etablering af ny

virksomhed eller udvidelse af eksisterende virksomhed. Erhvervslivet har imidler-

tid fremført, at det har været en udbredt praksis blandt virksomhederne at fra-

trække disse udgifter.

Indførelse af fradrag for udgifter til etablering og udvidelse af virksomhed kan

have positive virkninger på vækst og dynamik i danske virksomheder.

Mindreprovenuet vedr.

lønudgifter til egne medarbejdere ved etablering og udvidelse af virk-

somheden

er som følge af virksomhedernes hidtidige praksis allerede indbudgetteret.

I fravær af lovændring ville virksomhederne fremover skulle undlade at fradrage

disse udgifter. Det ville principielt indebære et merprovenu på ca. 400 mio. kr. i

forhold til det budgetterede, såfremt gældende regler efterleves fremadrettet. Fast-

holdelse af gældende regler ville endvidere indebære en negativ effekt på struktu-

relt BNP.

Regeringen har allerede besluttet at udvide fradragsretten til internt afholdte løn-

udgifter til etablering. Det skaber klarhed om reglerne og indebærer en lempelse af

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om ministeren vil vurdere effekterne af Socialdemokratiets vækstplan, Vækst der virker, til finansministeren

Side 6 af 6

de administrative byrder for nye (iværksætter)virksomheder og etablerede virk-

somheder, der ønsker at udvide deres forretning på nye områder.

For at sidestille internt afholdte lønudgifter og udgifter til eksterne konsulenter

mv. kan fradragsretten udvides til også at omfatte udgifter til eksterne konsulenter

mv. i forbindelse med etablering og udvidelse af virksomheden.

Indførelse af et fradrag for

eksterne

konsulentudgifter ved etablering og udvidelse

af virksomhed skønnes at medføre et finansieringsbehov på ca. 200 mio. kr. og et

løft i strukturelt BNP på ca. ¼ mia. kr.

Vurdering af effekten på flaskehalse på arbejdsmarkedet

For flere af initiativerne kan det ikke vurderes, om de har en effekt på flaskehalse

på arbejdsmarkedet, mens det for de resterende alene er muligt at angive en ret-

ning på effekten.

Det vurderes, at

øget fradrag for forskning og udvikling på 130 pct., forhøjet afskrivnings-

grundlag for små og mellemstore virksomheders investeringer i maskiner

IT-udstyr og fradrag

for lønomkostninger ved udvidelse af forretningsområde

isoleret set ikke påvirker flaskehal-

se på arbejdsmarkedet i hverken en særlig positiv eller negativ retning.

Herudover vurderes det, at

øget kompensation til ledige ufaglærte i uddannelse, fast-

trackordningen i efteruddannelsessystemet for ledige ufaglærte og faglærte

styrkelse af voksen-

lærlingeordningen

alt andet lige vil bidrage til at øge risikoen for flaskehalse på ar-

bejdsmarkedet, da ledige og beskæftigede fastholdes i uddannelse.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister