FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 295: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd d. 31/3 2017 om udlicitering af opgaver på ældreområdet, til økonomi- og indenrigsministeren

Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil

Ammitzbølls talepapir

Anledning

Dato / tid

Talens varighed

Sted

Samråd i Finansudvalget

Fredag d. 31. marts kl. 14

–

15.30

Ca. 8 minutter

Folketinget

Det talte ord gælder

Samrådsspørgsmål AE

(Ældreministeren)

Hvilke initiativer vil ministeren tage for at forhindre flere konkurser i

ældreplejen og skabe tryghed for de ældre om den hjælp og pleje, de

modtager fra private leverandører?

Samrådsspørgsmål AF

(Begge ministre)

Mener ministeren, at det er rimeligt og en hensigtsmæssig brug af offentlige

velfærdskroner, at kommunerne skal have beredskab klar og som oftest også

skal betale regningen, når private leverandører går konkurs?

Samrådsspørgsmål AG

(Økonomi- og indenrigsministeren)

Set i lyset af det høje antal konkurser blandt private leverandører af

ældrepleje, mener ministeren så, at der skal udliciteres endnu flere opgaver

på ældreområdet, jf. regeringens ambition om at øge konkurrenceudsættelsen

af opgaver i kommuner og regioner ved brug af måltal, som fremgår af

regeringsgrundlaget?

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 295: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd d. 31/3 2017 om udlicitering af opgaver på ældreområdet, til økonomi- og indenrigsministeren

Indledning



Tak for denne invitation til at tale om konkurser i

ældreplejen.



Regeringen er på ingen måde berøringsangst i forhold til at

bruge private leverandører. Vi ønsker faktisk at fremme

anvendelsen af private leverandører og borgernes

valgfrihed.



Det gælder på alle områder i den offentlige sektor

–

også på

ældreområdet.



Hvorfor?

–

Fordi konkurrenceudsættelse og udlicitering af

opgaver er et godt værktøj i den offentlige sektor.



Stramme rammer i den offentlige sektor er og bliver et

grundvilkår. Derfor bliver vi nødt til at se på, hvor de enkelte

opgaver løses bedst.



Desuden kan inddragelsen af flere leverandører også

medvirke til at udvikle kvaliteten.



Jeg vil nu gå til min besvarelse af samrådsspørgsmål AF.

Derefter besvarer jeg samrådsspørgsmål AG.

Spørgsmål AF

–

Kommunalt beredskab ved konkurs

[Mener ministeren, at det er rimeligt og en hensigtsmæssig brug af

offentlige velfærdskroner, at kommunerne skal have beredskab

klar og som oftest også skal betale regningen, når private

leverandører går konkurs?]



Jeg kan kun bakke op om det, ældreministeren har sagt

hidtil.



Når en virksomhed går konkurs, skaber det utryghed for

borgerne og for medarbejderne, og kommunen skal med

kort varsel sikre hjemmehjælp til de berørte borgere.



Vi kommer aldrig til helt at undgå konkurser. Men vi skal

selvfølgelig forebygge.



Det er derfor, regeringen går i dialog med aktørerne på

området og laver et serviceeftersyn af lovgivningen, som

ældreministeren også lige har redegjort for.



Fremadrettet skal kommunerne måske i højere grad være

opmærksomme på, at det ikke kun er prisen, der er

afgørende.



Det er vigtigt, at kommunerne sørger for, at de aftaler, de

indgår, har en skarp, men ikke urealistisk pris, der giver god

kvalitet for borgerne.



Den anden vej rundt skal de private leverandører være

realistiske og kun byde ind på opgaver, de kan løfte.



Fokus på pris i et udbud er ikke det samme som en lav

prioritering af kvaliteten i opgaveløsningen.



Kommunen skal også være skarp på den kvalitet, som

kommunen vil efterspørge.



Det kan være mindstekrav til den leverede kvalitet i de

konkrete ydelser.



Det betyder, at der er noget man skal leve op til, og altså

ikke noget man som leverandør kan undslå sig.

Konkurser under S-R-(SF)-regeringen



Konkurser er ikke et nyt fænomen.



Lidt mere end halvdelen [23 ud af 43] af konkurserne i

ældreplejen siden 2006 skete under S-R-(SF)-regeringen.



Og dengang var det tilsyneladende ikke noget, der gav

anledning til bekymring eller handlen hos den daværende

regering eller Socialdemokraterne.



Heller ikke da Kærkommen

–

det dengang største private

plejefirma i Danmark

–

i marts 2015 gik konkurs og 8

kommuner, 400 medarbejdere og 4.000 borgere blev

påvirket.



Daværende socialdemokratiske kommunalordfører Simon

Kollerup udtalte i juni 2015 til Politiken, at ansvaret for

konkurserne

ikke ligger hos regeringen, men ”det ligger i

kommunalbestyrelserne, og det kan de sagtens løfte”.

S-R-SF-regeringens fritvalgsregler



Da de nye fritvalgsregler blev vedtaget i 2013 under den

daværende S-R-SF-regeringen, var formålet blandt andet at

give kommunalbestyrelsen mere frihed.



Frihed til at tilrettelægge hjemmehjælpen og styrke

kommunalbestyrelsens muligheder for at opnå mere

omkostningseffektive løsninger.



Det var en opfølgning på den daværende regerings

regeringsgrundlag. Der stod blandt andet, at

”mange års

statsstyring og detailregulering af kommunerne har øget

mistilliden mellem stat og kommuner. Overflødige

dokumentationskrav og uhensigtsmæssig statsstyring skal

erstattes af friere men forpligtende rammer”.



Vil spørgerne nu til at lave mere detailregulering, mere

statsstyring og flere dokumentationskrav, når

kommunalbestyrelserne skal tilrettelægge hjemmehjælpen?



Som jeg netop har citeret, var det jo ikke ligefrem formålet,

da reglerne blev vedtaget tilbage i 2013.



Jeg tror ikke, der er nogen kommuner

–

og heller ikke de

socialdemokratiske kommuner

–

der vil juble, hvis deres

frihed til at tilpasse hjemmehjælpen ud fra lokale hensyn og

borgernes behov bliver væsentligt indskrænket.



Udgangspunktet er, at det er et kommunalt ansvar at sikre,

at de leverandører, man indgår kontrakt med, har en sund

økonomi, og at de kan levere den eller de ydelser, som

kontrakten omhandler.



Men nu får vi undersøgt området, og set på, hvilken læring

vi kan tage med os. Om der kan være brug for justeringer i

det regelsæt, som S-R-SF-regeringen indførte i 2013.

Spørgsmål AG

–

Udlicitering af opgaver på ældreområdet

[Set i lyset af det høje antal konkurser blandt private leverandører

af ældrepleje, mener ministeren så, at der skal udliciteres endnu

flere opgaver på ældreområdet, jf. regeringens ambition om at

øge konkurrenceudsættelsen af opgaver i kommuner og regioner

ved brug af måltal, som fremgår af regeringsgrundlaget?]



Jeg vil nu gå til besvarelsen af det sidste

samrådsspørgsmål.



Som sagt er det regeringens ambition, at staten, regionerne

og kommunerne skal konkurrenceudsætte flere opgaver.



Ved at konkurrenceudsætte kan vi se, hvem der har de

bedste og mest effektive opgaveløsninger.



Konkurrenceudsættelse er ikke lig udlicitering. Det er ikke

afgørende for regeringen, om opgaverne bliver løst af en

privat leverandør eller af det offentlige.



Jeg er optaget af, at borgerne får den bedst mulige service

for skattekronerne

–

samme service for færre penge eller

mere service for de samme penge.



Udbudsprocessen er en sund øvelse i sig selv. Den er med

til at afstemme forventninger og krav til leverandøren.

Måltal



Der er et stort potentiale for konkurrenceudsættelse, som

kan og skal udnyttes.



Her er måltal et redskab til at øge konkurrenceudsættelsen.

Det har vi set tidligere.



Måltal kan udformes på flere forskellige måder. Regeringen

vil vurdere, hvordan måltal kan opstilles på en effektiv og

hensigtsmæssig måde. Også for den enkelte kommune.



Overordnet skal måltal sikre, at den enkelte kommune

forholder sig systematisk til, om det giver mest mening, at

opgaven bliver løst af en privat leverandør eller af

kommunen selv.



Et udbud kan jo godt vise, at opgaven bliver løst bedst hos

kommunen. Men så har vi fået testet det.



Som sagt er det afgørende, at skatteborgernes penge

udnyttes bedst muligt.



Vi vil inddrage kommunerne og regionerne i drøftelser om

opstilling af måltal.



Planen er, at regeringens udspil om konkurrenceudsættelse

er klar ved årsskiftet 2017/18.

Gode eksempler på inddragelse af private leverandører



Der er mange gode eksempler på inddragelse af private

leverandører i løsningen af velfærdsopgaver.



I Gribskov Kommune har man fx valgt at udvide det

mangeårige samarbejde med private leverandører.



Ifølge kommunens egne beregninger har det givet en

økonomisk gevinst på mere end 100 mio. kr.



Silkeborg Kommune har et samarbejde med Falck

Healthcare om en sundhedsordning med det formål at

fremme medarbejdernes sundhed og trivsel gennem en

forebyggende indsats.



Ca. 25 procent af kommunens medarbejdere bruger

løbende tilbuddene i sundhedsordningen og op mod 90

procent har vurderet, at behandlingerne har betydet, at de

kunne passe deres arbejde trods visse gener.



Hvis vi kigger over på den anden side af sundet, er der

også masser af gode eksempler, hvor private leverandører

spiller en vigtig rolle på velfærdsområderne.



I Stockholm har man ladet den private kæde Capio drive

Sct. Görans Sjukhus med akutfunktion siden 1994. Efter

privathospitalet overtog driften øgedes effektiviteten med 30

pct., og hospitalet kunne behandle 100.000 patienter flere

årligt for de samme ressourcer.



Pysslingen er en stor privat aktør på dagtilbudsområdet i

Sverige. De opnår stordriftsfordele gennem bl.a. fælles

administration. Hver enkelt institution har stadig sin egen

pædagogiske profil.



Det handler altså også om at have modet til at udfordre

vaneforestillinger. Hvordan kan opgaverne løses smartere?



Private leverandører er ofte et frisk pust. Og private kan

naturligvis også levere kvalitet.



Den anden vej rundt findes der også kommunale plejehjem,

hvor der har været problemer med omsorgssvigt af de

ældre.



Sager fra Nyborg [Tårnparken Plejecenter] og Skanderborg

[Dagmargården] er eksempler herpå.



Derfor - målet er at sikre de ældre en værdig pleje

–

uanset

hvem der er leverandør.

Afslutning



Enhedslisten, Alternativet og SF har i et beslutningsforslag

foreslået at afskaffe kommunernes pligt til at sikre borgerne

et frit valg af hjemmehjælp.



Er man virkelig enige i rød blok om, at borgerne ikke

længere skal have et frit valg, hvis de ønsker det?



Jeg vil gerne afslutte med den pointe, som ældreministeren

indledte med.



Regeringen er optaget af at sikre de ældre en værdig pleje

med indflydelse på eget liv og plads til det frie valg.



Vi har ingen planer om at begrænse det frie valg.

Tværtimod vil vi se nærmere på mulighederne for at styrke

borgernes frie valg.