Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Den 11. november 2016
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 29 (Alm. del) af 14.
oktober 2016. Stillet efter ønske af Joachim B. Olsen (LA).
Spørgsmål
I den offentlige debat anføres det ofte, at der vil være mangel på faglært arbejds-
kraft frem mod 2025. Er ministeren enig i dette, herunder i at mangel på faglærte
vil føre til lavere beskæftigelse og lavere BNP? Eller mener ministeren alternativt,
at efterspørgslen efter arbejdskraft vil tilpasse sig arbejdsudbuddets ændrede ud-
dannelsessammensætning, således at der ikke vil opstå mangel på faglærte, jf.
Finansministeriets analyse ”Uddannelse og arbejdsmarkedet”, januar 2016.
Svar
Når der i den offentlige debat af og til fremføres det synspunkt, at der vil være
mangel på faglært arbejdskraft frem mod 2025, er det ofte baseret på såkaldte
mismatch-analyser. Disse analyser baserer sig på den præmis, at det er muligt at
foretage retvisende separate fremskrivninger af udbud og efterspørgsel efter for-
skellige typer af arbejdskraft – fx faglærte, ufaglærte, personer med lange videregå-
ende uddannelser mv.
Finansministeriet mener grundlæggende ikke, at det med rimelig sikkerhed kan
lade sig gøre at fremskrive efterspørgslen efter forskellige typer af arbejdskraft
uafhængigt af udbuddet. Med tiden vil efterspørgslen tilpasse sig udbuddet, såle-
des at den udbudte arbejdskraft vil finde beskæftigelse. Efterspørgslens tilpasning
til en ændret uddannelsessammensætning af arbejdsudbuddet vil isoleret set kunne
kræve en tilpasning i de relative lønninger på tværs af fx uddannelsesniveauer.
Udover fremadrettede ændringer i arbejdsudbuddets uddannelsessammensætning
vil andre forhold imidlertid også have betydning for den fremtidige udvikling i de
relative lønninger, herunder globaliseringen og den teknologiske udvikling.
Historisk set har efterspørgslen efter arbejdskraft tilpasset sig arbejdsstyrkens sti-
gende uddannelsesniveau uden at det har medført hverken øget ledighed eller
nævneværdige ændringer i de relative lønninger,
jf. Økonomisk analyse: uddannelse og
arbejdsmarked 2016.
Ud fra en samlet betragtning mener Finansministeriet derfor
ikke, at det med rimelig sikkerhed kan forudses, hvilke typer arbejdskraft som der
vil være mangel på i fremtiden, herunder om de relative lønninger for de brede
uddannelsesniveauer kommer til at ændre sig i nævneværdigt omfang over de næ-
ste 10-15 år eller i hvilken retning. På den baggrund lægges det som udgangspunkt
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk