FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 289: Spm., om man kan stille spørgsmålstegn ved de positive effekter af lavere marginalskat, til finansministeren

Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

10. april 2017

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 289 (Alm. del) af 27.

marts 2017 stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA)

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for om man kan stille spørgsmålstegn ved de positive

effekter af lavere marginalskat, fordi man de seneste 30 år på en og samme tid har

set faldende arbejdstid og faldende marginalskat, jf. Nationalbankdirektør Lars

Rohdes udtalelser på forsiden af Jyllands-Posten den 15. marts 2017?

Svar

Borgernes ønskede arbejdstid påvirkes af en lang række forhold, herunder den

effektive marginalskat.

Ændringer i den effektive marginalskat har to modsatrettede virkninger på ar-

bejdsudbuddet for de beskæftigede. På den ene side vil en lavere marginal skatte-

sats isoleret set give de beskæftigede et incitament til at forøge deres arbejdsud-

bud, fordi nettotimelønnen ved en ekstra arbejdstime øges (substitutionseffekten).

Omvendt betyder skattenedsættelsen også, at skatteyderens samlede skattebetaling

falder, så et uændret forbrug kan opnås ved lavere arbejdstid, hvilket isoleret set

fører til en reduktion i arbejdsudbuddet (indkomsteffekten). Rent teoretisk er det

ikke muligt at sige, hvilken effekt der er størst. Det er således et empirisk spørgs-

mål, om lavere marginalskat øger eller reducerer arbejdsudbuddet.

Hvis en nedsættelse af marginalskatten finansieres med andre skatter eller afgifter

eller med lavere offentlige udgifter, vil finansieringen også have indkomsteffekter,

som kan opveje indkomsteffekten af indkomstskattesænkningen. Der er således

muligt at sammensætte skattereformer, der entydigt vil øge arbejdsudbuddet, fordi

de alene indebærer en substitutionseffekt.

Empiriske studier i den økonomiske faglitteratur peger altovervejende på, at sub-

stitutionseffekten er større end indkomsteffekten, således at en forøgelse af den

marginale timeløn efter skat alt andet lige øger timearbejdsudbuddet (timebeslut-

ningen). Der er bred faglig enighed om, at lavere marginalskat på arbejdsindkomst

isoleret set øger arbejdsudbuddet.

Den empiriske evidens for en positiv sammenhæng mellem arbejdsudbud og øko-

nomisk gevinst ved at arbejde er beskrevet i fx Skattekommissionens rapport

La-

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 289: Spm., om man kan stille spørgsmålstegn ved de positive effekter af lavere marginalskat, til finansministeren

Side 2 af 4

vere skat på arbejde,

kapital 3, Meghir & Phillips (2009) og Blundell & MaCurdy

(1999).

1, 2

I de senere år har den empiriske litteratur fokuseret på effekten af æn-

drede marginalskatter på den skattepligtige indkomst. Disse studier finder typisk

højere elasticiteter, da de udover effekter på arbejdstid også inkluderer effekter på

produktivitet og velstand der skyldes, at lavere marginalskat øger motivationen til

at yde en ekstra indsats for at opnå højere løn, fx øget uddannelse, større mobilitet

i forhold til job og karriere og øget arbejdsindsats (for uændret arbejdstid). Se fx

Saez et al (2012) og Kreiner & Skov (2016).

3, 4

Finansministeriet har siden 2002 anvendt en metode til vurdering af skatteændrin-

gers virkninger på timearbejdsudbuddet baseret på i et studie af Frederiksen mfl.

(2001).

Arbejdsudbudsvirkningen beregnes med udgangspunkt i en substitutionselasticitet

på 0,04 pct. for mænd og 0,13 pct. for kvinder. Parametrene er skaleret, så der

opnås en gennemsnitlig (lønvægtet) substitutionselasticitet på 0,1. Det vil sige, at

en stigning i lønnen efter skat på 1 pct. øger den gennemsnitlige arbejdstid med

0,1 pct. Beregningen indebærer en gennemsnitlig indkomstelasticitet på -0,03 pct.,

således at en stigning i indkomsten på 1 pct. indebærer et fald i arbejdsudbuddet

på 0,03 pct. i gennemsnit ved uændret marginalløn efter skat. Den gennemsnitlige

indkomsteffekt er antaget at være mere negativ for kvinder end for mænd.

Den gennemsnitlige årlige arbejdstid pr. beskæftiget i Danmark faldt markant fra

1955 og indtil 1990,

jf. figur 1.

Siden starten af 1990’erne har den årlige arbejdstid

ligget nogenlunde stabilt omkring 1.500 timer, dog med en svagt faldende tendens

siden 2001. Der er en række mulige forklaringer på den faldende arbejdstid frem

til 1990.

Det store fald i den årlige arbejdstid skal ses i lyset af, at der i de forgangne 50 år

er sket en betydelig velstandsstigning i Danmark, ligesom det kan observeres i de

øvrige OECD-lande.

Indkomsteffekten

beskrevet ovenfor vil derfor tilsige, at ar-

bejdsudbuddet alt andet lige skulle falde i perioden, idet en del af reallønsfrem-

gangen udnyttes til at øge forbruget af fritid.

Faldet i den årlige arbejdstid er især sket samtidig med, at skattetrykket er steget

fra ca. 30 pct. af BNP til godt 45 pct. af BNP og den gennemsnitlige indkomst-

Meghir, C. & D. Phillips (2009), “Labour supply and Taxes”,

Dimensions of Tax Design,

volume one of the

Mirrlees Review,

The Institute for Fiscal Studies.

Blundell, R.W. &

T. MaCurdy (1999). “Labor supply: A Review of Alternative Approaches,” i O. Aschen-

felter og D. Card (red.), Handbook of Labor Economics vol. 3a. Elsevier Science B.V.: Amsterdam.

Saez, E., J. Slemrod & S.H. Giertz (2012), “The

Elasticity of Taxable Income with Respect to Marginal Tax

Rates: A Critical Review”,

Journal of Economic Literature,

50:1, 3–50, http://dx/doi=10.1257/jel.50.1.3.

Kreiner, K.T., & P.E. Skov (2016), “Topskat, selvfinansieringsgrad og velfærd”,

Samfundsøkonomen,

nr. 4,

december 2016.

Frederiksen, A., E.K. Graversen & N. Smith (2001),

“Overtime

Work, Dual Job Holding and Taxation,

IZA

Discussion Paper Series, IZA DP No. 323.

For en uddybende beskrivelse af Finansministeriets metoder til vurdering af arbejdsudbudsvirkninger af

ændringer i skatter og indkomstoverførsler henvises til metodebeskrivelse i

Fordeling og Incitamenter 2002,

Fi-

nansministeriet, juni 2002.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 289: Spm., om man kan stille spørgsmålstegn ved de positive effekter af lavere marginalskat, til finansministeren

Side 3 af 4

skattesats er steget fra godt 30 pct. til over 40 pct. i

slutningen af 1980’erne,

jf. figur

Siden starten af 1990’erne, hvor skattetrykket har været nogenlunde stabilt, er

der kun sket et begrænset fald i den gennemsnitlige arbejdstid. Sammenholdes

udviklingen i arbejdstiden med udviklingen i marginalskattesatserne, ses samme

billede,

jf. figur 2.

Marginalskattesatserne på arbejdsindkomst er således steget frem

til sidste del af 1980’erne. Stigningen i de effektive marginalskatter

inkl. indirekte

skatter har endvidere været større end vist i figuren, da der i samme periode er

sket en væsentlig stigning i momssatsen og en række afgifter blev indført og for-

højet. Den faldende arbejdstid i samme periode er derfor også i overensstemmelse

med

substitutionseffekten

beskrevet ovenfor. Når højere marginalskatter reducerer

den marginale nettotimeløn, falder den relative pris på fritid

–

den arbejdsind-

komst efter skat, der gives afkald på ved at arbejde mindre

–

i forhold til prisen på

andet forbrug. Når prisen på fritid falder, vil de beskæftigede alt andet lige substi-

tuere andet forbrug med fritid, hvorfor arbejdstiden falder.

Siden starten af 1990’erne,

hvor faldet i arbejdstiden stagnerede, har marginalskat-

terne på lønindkomst generelt været faldende,

jf. figur 2.

Det samlede skattetryk er

imidlertid ikke faldet siden 1990. Det afspejler, til dels at nedsættelser af marginal-

skatten på lønindkomst i en række tilfælde har været finansieret gennem bl.a. for-

højelser af indirekte skatter på forbrug, der påvirker arbejdsudbuddet på omtrent

samme vis som en proportional indkomstskat. Det må dog forventes, at fuldt

finansierede skattereformer, der reducerer de effektive marginalskattesatser (inkl.

indirekte skatter), isoleret set har bidraget til at øge arbejdsudbuddet i perioden.

Figur 1

Udviklingen i gennemsnitlig årlig arbejdstid,

skattetryk i pct. af BNP og gennemnistlig

indkomstskattesats, 1966-2016

Timer pr. år

Pct.

Figur 2

Udviklingen i gennemsnitlig årlig arbejdstid og

marginalskattesatser på arbejdsindkomst, 1966-

2016

Timer pr. år

2.200

2.100

2.000

Pct.

2.200

2.100

2.000

1.900

1.800

1.900

1.800

1.700

1.600

1.500

1.400

1.700

1.600

1.500

1.400

Gnstl. arbejdstid for beskæftigede

Gnstl. indkomstskattesats (h. akse)

Skattetryk (h. akse)

Gnstl. arbejdstid for beskæftigede

Laveste marginalskat (h. akse)

Mellemste marginalskat (h. akse)

Højeste marginalskat (h. akse)

Kilde: ADAMs databank og Skatteministeriet.

Udviklingen skal desuden ses i sammenhæng med, at erhvervsdeltagelsen for

kvinder er øget markant i perioden 1960-1980, hvilket isoleret set har bidraget til

at øge familiernes arbejdsudbud.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 289: Spm., om man kan stille spørgsmålstegn ved de positive effekter af lavere marginalskat, til finansministeren

Side 4 af 4

Samlet set må det forventes, at den gennemsnitlige arbejdstid pr. beskæftiget alt

andet lige vil være faldende i takt med et højere velstandsniveau. Uden gennem-

førte skattereformer, der har reduceret marginalskatterne, ville den gennemsnitlige

arbejdstid således være faldet mere end den er.

Der er et solidt empirisk og teoretisk belæg for, at marginalskatten på lønindkomst

har en effekt på arbejdsudbuddet og den observerede udvikling i arbejdstiden

gennem de seneste 50 år synes at være i overensstemmelse med de forventede

effekter.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister