Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt
1774169_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
29. juni 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 286 (Alm. del) af 23.
marts 2017 stillet efter ønske fra Sanne Bjørn (RV)
Spørgsmål
Vil ministeren skønne over, hvad provenuet vil være, hvis borgere i aldersgruppen
65-70 år ønsker at reducere deres arbejdstid med 10 pct. lineært årligt
i perioden 2018-2030 mod at de bliver på arbejdsmarkedet indtil de fylder
70 år?
Svar
Der spørges til en situation, hvor personer i alderen 65-70 år bliver på arbejds-
markedet. Det forudsættes, at der henvises til en situation, hvor personer frem til
70-årsalderen frivilligt øger deres beskæftigelsesfrekvens i et omfang, der svarer til,
at folkepensionsalderen blev hævet til 70 år, og at efterlønnen blev afskaffet.
1
Det forudsættes endvidere, at der spørges til en situation, hvor denne ændring i
beskæftigelsesomfanget ledsages af en reduktion af den gennemsnitlige årlige ar-
bejdstid for de 65 til 70-årige, så denne på hvert af disse alderstrin (set i forhold til
det foregående alderstrin) falder svarende til 10 pct. af arbejdstiden for 64-årige.
Det forudsættes endelig, at ændringerne omfatter årgange, der endnu ikke har haft
mulighed for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet på efterløn eller folkepensi-
on. Dermed er personer i årgang 1956, som når efterlønsalderen i 2018, og som
kan gå på folkepension som 67-årige i 2023, de første, der omfattes af ændringer-
ne i beskæftigelsesfrekvens og arbejdstid.
I figur 1 sammenlignes beskæftigelsesfrekvenser for de 60-75 årige i årgang 1956
før og efter de forudsatte ændringer. Der er tale om en ganske betydelig stigning i
beskæftigelsesfrekvensen som følge af, at størstedelen af årgangen forudsættes at
udskyde tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet til 70-årsalderen. Når beskæftigelses-
frekvensen også i mindre omfang øges efter 70-årsalderen, skyldes det, at en høje-
re beskæftigelsesfrekvens frem til en given alder forudsættes at have en vis afsmit-
tende (og gradvist aftagende) virkning på de efterfølgende alderstrin.
1
Det er ikke forudsat, at efterlønnen formelt afskaffes, eller at folkepensionsalderen rent faktisk øges. Således vil personer,
der fortsætter i beskæftigelse i efterlønsperioden, optjene skattefri præmie, og personer lige over folkepensionsalderen, som
ikke er beskæftigede, vil være på folkepension.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 286: MFU spm. om hvad provenuet vil være, hvis borgere i aldersgruppen 65-70 år ønsker at reducere deres arbejdstid, til finansministeren
1774169_0002.png
Side 2 af 3
Figur 1
Aldersspecifik beskæftigelsesfrekvens for årgang
1956
Pct. af befolkningen
80
70
60
Pct. af befolkningen
80
70
60
Figur 2
Aldersspecifik gennemsnitlig arbejdstid for
ordinært beskæftigede i årgang 1956
Timer
1.800
Timer
1.800
1.600
1.400
1.200
1.000
800
1.600
1.400
1.200
1.000
800
600
400
200
0
60 61 62 63 64 65 66 67 68 69 70 71 72 73 74 75
Uændret
Ændret
50
40
30
50
40
30
600
400
200
0
20
10
0
60 61 62 63 64 65 66 67 68 69 70 71 72 73 74 75
Uændret
Ændret
20
10
0
Anm.: Beskæftigelsesfrekvensen og arbejdstiden er vist for en gennemsnitlig mandlig lønmodtager med dansk
oprindelse i ordinær beskæftigelse.
Kilde: Konvergensprogram 2017 og egne beregninger
I figur 2 sammenlignes den gennemsnitlige arbejdstid for ordinært beskæftigede
blandt de 60-75 årige i årgang 1956 før og efter de forudsatte ændringer. Den
gennemsnitlige arbejdstid reduceres for hvert alderstrin mellem 65 og 70 år med
10 pct. af arbejdstiden for de 64-årige. Dette betyder, at den gennemsnitlige årlige
arbejdstid reduceres med ca. 930 timer for de ordinært beskæftigede 70 årige,
jf.
figur 1 og 2.
Den relative reduktion i arbejdstiden for de ordinært beskæftigede 70
årige fastholdes på de efterfølgende alderstrin, da arbejdstiden ellers ville stige
igen.
Den positive effekt på fuldtidsbeskæftigelsen af den højere beskæftigelsesfrekvens
for personer over 60 år er på kort sigt væsentligt større end den negative effekt af
reduceret arbejdstid. Den samlede virkning af ændringerne er således en betydelig
stigning i fuldtidsbeskæftigelsen,
jf. figur 3.
Stigningen tager gradvist til over en
årrække frem mod 2025 efterhånden som flere årgange omfattes af ændringerne.
Efter 2025 aftager effekten på fuldtidsbeskæftigelsen igen. Det hænger sammen
med, at folkepensionsalderen efter gældende regler hæves fra 67 år til 68 år i 2030,
og efterlønsalderen hæves fra 64 år til 65 år i 2027. Dette betyder, at der også i
grundforløbet ligger en udskydelse af tilbagetrækningsalderen i disse år, hvilket
reducerer virkningen på fuldtidsbeskæftigelsen af, at tilbagetrækningen udskydes
til 70-årsalderen.
Den betydelige stigning i beskæftigelsesfrekvensen og fuldtidsbeskæftigelsen øger
skatteindtægterne og reducerer udgifterne til folkepension og efterløn. Der er en
modgående virkning af, at en række lønmodtagere vil yde bidrag til efterlønsord-
ningen uden at benytte sig af denne, hvilket giver anledning til en stigning i antal-
let af personer, som optjener skattefri præmie. Derudover vil udgifterne til folke-
pension i praksis blot udskydes, i det omfang muligheden for opsat pension be-
nyttes. Sidstnævnte indgår ikke i de nedenstående beregninger, hvilket bidrager til,
at virkningen på de offentlige finanser overvurderes på sigt.
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 286: MFU spm. om hvad provenuet vil være, hvis borgere i aldersgruppen 65-70 år ønsker at reducere deres arbejdstid, til finansministeren
1774169_0003.png
Side 3 af 3
Samlet set skønnes ændringerne i tilbagetrækningsadfærden at give anledning til en
markant forbedring af den primære offentlige saldo,
jf. figur 4.
Forbedringen af den
primære offentlige saldo tager til frem mod 2026, hvorefter saldovirkningen afta-
ger igen. Dette hænger sammen med udviklingen i effekten på fuldtidsbeskæftigel-
sen.
2
Figur 3
Virkning på fuldtidsbeskæftigelsen
1.000 personer
60
50
40
30
20
1.000 personer
60
50
40
30
20
Figur 4
Virkning på den primære offentlige saldo
Mia. kr.
30
25
20
Mia. kr.
30
25
20
15
10
5
0
2016
15
10
5
0
2030
10
0
2016
10
0
2030
2018
2020
2022
2024
2026
2028
2018
2020
2022
2024
2026
2028
Anm.: Den primære offentlige saldo er opgjort i 2017-niveau.
Kilde: Konvergensprogram 2017 og egne beregninger
På længere sigt vil både effekterne på fuldtidsbeskæftigelsen og den offentlige
saldo aftage yderligere. Dette skyldes, at folkepensionsalderen under gældende
regler vil stige hvert femte år efter 2030 i kraft af levetidsindekseringen. Efterhån-
den vil en tilbagetrækningsalder på 70 år derfor ikke længere repræsentere en ud-
skydelse af tilbagetrækningstidspunktet men snarere en fremrykning, hvilket
–
sammen med reduktionen af arbejdstiden
–
vil bidrage til at svække de offentlige
finanser.
Det bemærkes afslutningsvis, at det er uklart, hvad der skulle kunne fremkalde en
ændring i tilbagetrækningsadfærden som den, der spørges til. Ovenstående konse-
kvensvurdering må derfor opfattes som et hypotetisk regneeksempel.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
Virkningen på fuldtidsbeskæftigelsen aftager forholdsmæssigt mere i årene op til 2030 end virkningen på den primære
offentlige saldo. Dette skyldes, at provenuvirkningen pr. fuldtidsbeskæftiget stiger over perioden som følge af, at den lavere
gennemsnitlige arbejdstid på de højere alderstrin betyder, at der skal flere ekstra beskæftigede personer til at svare til en
ekstra fuldtidsbeskæftiget, hvorfor der i beregningen spares mere i overførsel pr. ekstra fuldtidsbeskæftiget.
2