Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt
1765405_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
2. juni 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 283 (Alm. del) af 21.
marts 2017 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Hvad skal efterlønsperioden afkortes til, hvis arbejdsudbuddet skal øges med hhv.
5.000, 10.000, 15.000, 20.000, 25.000, 30.000, 35.000, 40.000, 45.000, 50.000,
55.000 og 60.000 personer i 2025?
Svar
Der er tre hele årgange i efterlønsalderen i 2025 fordelt på personer født i årene
1958-1961, og der ventes at være ca. 35.300 personer på efterløn uden for arbejds-
styrken i 2025.
Efterlønsperioden er 4 år for personer født i 1958, 3�½ år for personer født 1.
halvår 1959, og 3 år for personer født i 2. halvår 1959 og frem. I besvarelsen af
spørgsmålet er der taget udgangspunkt i, at efterlønsperioden afkortes ved at hæve
efterlønsalderen for personer født fra 1. januar 1958 og frem, således at efterløns-
perioden afkortes til henholdsvis 3, 2, 1, og 0 år (for en uændret folkepensionsal-
der), hvor en efterlønsperiode på 0 år svarer til en afskaffelse af ordningen.
En forhøjelse af efterlønsalderen til 64 år for årgangene født i 1958 og 1. halvår
1959, så disse årgange har en 3-årig efterlønsperiode, vil ikke påvirke disse årgan-
ges mulighed for at være på efterløn i 2025, og ændringen ventes derfor ikke at
ændre antallet af efterlønsmodtagere eller påvirke arbejdsudbuddet i 2025.
Hvis efterlønsalderen forhøjes til 65 år i 2021, så efterlønsperioden afkortes til 2
år, ventes det at reducere antallet af efterlønsmodtagere uden for arbejdsstyrken
med ca. 9.700 personer og øge arbejdsudbuddet med ca. 8.200 personer i 2025,
jf.
tabel 1.
Forhøjes efterlønsalderen til 66 år i 2021, så efterlønsperioden er 1 år, ventes det
at reducere antallet af efterlønsmodtagere med ca. 22.400 personer og øge ar-
bejdsudbuddet med ca. 19.300 personer i 2025.
En afskaffelse af efterlønsordningen ventes at øge arbejdsudbuddet med ca.
30.600 personer i 2025,
jf. også svar på Finansudvalgets spørgsmål 284 af 21. marts 2017.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 283: Spm. om, hvad efterlønsperioden skal afkortes til, hvis arbejdsudbuddet skal øges, til finansministeren
1765405_0002.png
Side 2 af 2
Det vurderes dermed ikke at være muligt at øge arbejdsudbuddet i 2025 med mere
end 30.600 personer gennem afkortelser af efterlønsperioden.
Tabel 1
Effekt på arbejdsudbud i 2025 af en afkortet efterlønsperiode
1.000 personer
Efterlønsmodtagere uden for arbejdsstyrken
Personer i arbejdsstyrken
Øvrige personer udenfor arbejdsstyrken
Heraf
- Selvpension m.v.
- Førtidspension
- Sygedagpenge, ledighedsydelse mv.
2.000
800
1.900
1.200
700
1.100
600
400
500
0
0
0
Efterløn
afskaffes
-35.300
30.600
4.700
Efterlønsperioden ændres til
2 år
3 år
-9.700
8.200
1.500
-0
0
0
1 år
-22.400
19.300
3.000
Anm.: Personer i arbejdsstyrken (beskæftigede og ledige) opgjort i hoveder. Afrunding til nærmeste 100 personer.
Kilde: Konvergensprogram 2017 og egne beregninger.
Det bemærkes, at fremskrivningen af effekten af ændringer af efterlønsordningen
på mellemlangt sigt er forbundet med usikkerhed i forhold til, hvor mange perso-
ner, der i fremskrivningen under gældende regler forudsættes at være på efterløn.
Der er desuden usikkerhed omkring, hvor stor en andel, der fortsætter i beskæfti-
gelse, når efterlønsperioden afkortes eller efterlønnen afskaffes.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister