Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt
1765925_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
2. juni 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 282 (Alm. del) af 21.
marts 2017 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Hvad skal den højeste efterlønssats (for fuldtidsforsikrede) sænkes til, hvis ar-
bejdsudbuddet skal øges med hhv. 5.000, 10.000, 15.000, 20.000, 25.000, 30.000,
35.000, 40.000, 45.000, 50.000, 55.000, 60.000 i 2025?
Svar
I 2025 er efterlønsalderen 64 år og efterlønsperioden er 3 år. Efterlønssatsen er 91
pct. af dagpengesatsen, det vil sige ca. 192.000 kr. om året (i 2017-priser). For
personer, der fortsætter i beskæftigelse indtil opfyldelse af 1 års-reglen, er efter-
lønssatsen lig dagpengesatsen på ca. 209.000 kr. om året (i 2017-priser). Der fore-
ligger ikke skøn, der præcist fastsætter, hvor meget efterlønssatsen skal sænkes for
at opnå en bestemt stigning i arbejdsbuddet. Men der foreligger skøn af, hvor
meget arbejdsudbuddet øges, hvis efterlønnen afskaffes samt hvis efterlønssatsen
(og den skattefri præmie) reduceres til hhv. 25 pct., 50 pct. og 75 pct. af niveauet i
2025. En reduktion til 0 pct. skønnes at svare til en afskaffelse.
1
Med gældende regler forventes der at være 35.300 efterlønsmodtagere uden for
arbejdsstyrken i 2025. En afskaffelse af efterlønsordningen skønnes at afspejle sig
i en stigning i arbejdsudbuddet på 30.600 personer og i en stigning i gruppen af
øvrige personer udenfor arbejdsstyrken på 4.700 personer,
jf. tabel 1.
Det skønnes
derfor ikke muligt at øge arbejdsudbuddet med flere end omtrent 30.600 personer
ved at regulere eller afskaffe efterlønsordningen.
Den samlede effekt på arbejdsudbuddet skønnes at være 30.500 personer, hvis
efterlønnen og præmien sænkes til 25 pct. af satsen i 2025. Det svarer stort set til
virkningen ved en afskaffelse, hvilket indikerer, at næsten alle forventes at ville
melde sig ud af efterlønsordningen, hvis satsen nedsættes til 25 pct. af den nuvæ-
rende sats. Tilsvarende skønnes arbejdsudbuddet at blive øget med henholdsvis
23.400 og 12.400 personer, hvis efterlønnen og præmien nedjusteres til henholds-
vis 50 pct. og 75 pct. af efterlønssatsen.
1
Disse skøn tager udgangspunkt i en række antagelser og vurderinger af bl.a.: i) befolkningens fremtidige indbetalinger til
arbejdsmarkedspensioner; ii) betydningen af økonomiske gevinster for lysten til at udskyde tilbagetrækning og iii) betydnin-
gen af længere levetid for seniorers arbejdsudbud. Skønnene er usikre.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 282: Spm. om, hvad den højeste efterlønssats skal sænkes til, hvis arbejdsudbuddet skal øges, til finansministeren
1765925_0002.png
Side 2 af 3
Tabel 1
Effekt på arbejdsudbud af justeringer af efterlønsordningen
Efterløn
afskaffes
Efterlønsmodtagere uden for arbejdsstyrken
Personer i arbejdsstyrken
Øvrige personer udenfor arbejdsstyrken
Heraf
- Selvpension m.v.
- Førtidspension
- Sygedagpenge, ledighedsydelse mv.
2.000
800
1.900
2.000
800
1.900
1.500
600
1.400
800
300
800
-35.300
30.600
4.700
Efterlønssats nedsættes til
50 pct.
75 pct.
-27.000
23.400
3.600
-14.300
12.400
1.900
25 pct.
-35.200
30.500
4.700
Anm.: Baseret på skønnet for virkningen af en afskaffelse af efterlønnen,
jf. svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 284 af
21. marts 2017,
samt en økonometrisk model for sammenhængen mellem tilbagetrækning vs. beskæftigelse
givet det økonomiske incitament til tilbagetrækning på et givet tidspunkt og individuelle præferencer for
tilbagetrækning.
Kilde: Konvergensprogram 2017 og egne beregninger
Stigningen i arbejdsstyrken afspejler sig i en stigning i beskæftigelsen og i en stig-
ning i antallet af ledige. Ved en afskaffelse af efterlønsordningen skønnes stignin-
gen i arbejdsstyrken på 30.600 personer at fordele sig med 30.000 i beskæftigelse
og godt 500 ledige, svarende til en strukturel ledighed på 1,8 pct.,
jf. figur 1.
Figur 1
Virkning på beskæftigelse og ledighed af en
reduktion i efterlønssatsen i 2025
1.000 personer
35
30
25
20
15
Figur 2
Virkning på arbejdsudbud af en reduktion i
efterlønssatsen i 2025
1.000 personer
1.000 personer
Tusinde
1.000 personer
35
35
35
30
30
25
25
20
20
15
15
30
25
20
15
10
5
0
0
10
20
30 40 50 60 70 80
Efterlønssats i pct. af fuld sats
Arbejdsstyrke
90
100
10
5
0
0
25
50
Efterlønssats i pct. af fuld sats
75
10
10
5
0
5
0
Ledige
beskæftigede
Anm.: Se anmærkning til tabel 1.
Kilde: Konvergensprogram 2017 og egne beregninger.
På baggrund af de skønnede arbejdsudbudsvirkninger af en reduktion af efter-
lønssatsen til 75 pct., 50 pct., 25 pct. og 0 pct. af den gældende sats, kan det skøn-
nes, at arbejdsudbuddet vil stige med henholdsvis ca. 25.000 personer, 20.000
personer, 15.000 personer, 10.000 personer og 5.000 personer, hvis efterlønnen
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 282: Spm. om, hvad den højeste efterlønssats skal sænkes til, hvis arbejdsudbuddet skal øges, til finansministeren
Side 3 af 3
sænkes til hhv. 45 pct., 60 pct., 72 pct., 82 pct. og 91 pct. af efterlønssatsen i 2025,
jf. figur 2.
Det bemærkes, at ovenævnte virkninger på arbejdsudbuddet vurderes at aftage
efter 2025. Eksempelvis, skønnes det, at arbejdsudbuddet øges med 10.500 perso-
ner i 2050, hvis efterlønsordningen afskaffes. Virkningen aftager, fordi antallet af
efterlønsberettigede forventes at falde fra godt 77.000 personer i 2025 til knap
17.000 personer i 2050.
Endelig bemærkes det, at fremskrivningen af effekten af en afskaffelse af efter-
lønnen er forbundet med usikkerhed i forhold til, hvor mange personer, der i
fremskrivningen under gældende regler forudsættes at være på efterløn. Der er
desuden usikkerhed omkring, hvor stor en andel, der fortsætter i beskæftigelse,
hvis de mister muligheden for at gå på efterløn.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister