Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt
1686396_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
11. november 2016
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 28 (Alm. del) af 14.
oktober 2016 stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA)
Spørgsmål
Det fremgår af svaret på spørgsmål 405 (2015-16), at stigningen i uddannelsesni-
veauet frem til 2050 løfter BNP med 6,9 pct. og timeproduktiviteten med 5,4 pct.
Vil ministeren redegøre for, om disse beregninger tager højde for, at flere stude-
rende kan påvirke kvaliteten af uddannelserne negativt, herunder fordi undervis-
ningsniveauet kan blive lavere som følge af at de ekstra studerende på universite-
terne må forventes at have dårligere forudsætninger end de øvrige studerende?
Hvis der ikke er indregnet en negativ effekt på undervisningsniveauet, bedes mini-
steren beregne, hvor meget den gennemsnitlige uddannelseskvalitet (og dermed
effekten på timeproduktivitet og erhvervsdeltagelse) skal falde, for at BNP-
effekten hhv. produktivitetseffekten af stigende uddannelsesniveau er 0 i 2050.
Svar
I Finansministeriets beregninger af beskæftigelses-, produktivitets-, og BNP-
effekten af stigende uddannelsesniveau søges der taget højde for, baseret på empi-
riske undersøgelser, at de yderligere studerende ved højere uddannelsesoptag i
gennemsnit ikke kan forventes at have helt samme personlige forudsætninger og
evner for uddannelse som dem, der i forvejen uddanner sig. Derimod tages der
ikke særskilt højde for, om det højere uddannelsesoptag kan påvirke kvaliteten af
uddannelserne for dem, der i forvejen uddanner sig.
Det bemærkes desuden, at der ikke findes et enkelt og konkret mål for uddannel-
seskvalitet, hvorfor den sidste del af spørgsmålet ikke kan besvares.
Finansministeriets beregninger af effekten af stigende uddannelsesniveau i de mel-
lemfristede fremskrivninger tager grundlæggende udgangspunkt i, at der kan ob-
serveres en positiv sammenhæng mellem uddannelse og henholdsvis produktivitet
(målt som virkningen på timelønnen) og beskæftigelse,
jf. figur 1 og 2.
Timelønnin-
ger i den private sektor anvendes som proxy for produktiviteten på linje med an-
dre lignende analyser.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 28: MFU spm. om flere studerende kan påvirke kvaliteten af uddannelserne negativt, til finansministeren
1686396_0002.png
Side 2 af 3
Figur 1
Sammenhæng mellem uddannelse og
beskæftigelsesfrevens, 2014
Figur 2
Sammenhæng mellem uddannelse og
gennemsnitsløn i privat sektor, 2013
Anm.: 1) Andel af 25-64-årige ekskl. studerende. Timelønninger i den private sektor anvendes som mål for
produktiviteten.
Kilde: DREAM-udtræk fra RAS 2016 og Danmarks Statistik.
De positive sammenhænge skyldes dels, at personer der uddanner sig opnår et
højere kompetenceniveau (uddannelseseffekten), dels at personer der vælger at ud-
danne sig i forvejen besidder nogle personlige egenskaber og præferencer, som i
sig selv bidrager til øget produktivitet og øget beskæftigelsesgrad (effekten
af person-
lige forudsætninger).
Det forudsættes derfor i Finansministeriets beregninger, at den observerede effekt
af et stigende uddannelsesniveau på såvel beskæftigelse som produktivitet ikke
alene kan tilskrives uddannelseseffekten. Det betyder således, at en stigning i ud-
dannelsesniveauet ikke tilsiger en tilsvarende proportional stigning i beskæftigelse
og produktivitet, som den, der umiddelbart observeres i uddannelsesfordelte be-
skæftigelsesfrekvenser og timelønninger.
I tidligere analyser fra Finansministeriet er det forsøgt at adskille de to effekter.
Analyserne peger på, at gennemslaget af uddannelse på erhvervsdeltagelsen histo-
risk udgør mellem 25 pct. og 50 pct. af de observerede forskelle mellem uddannel-
sesgrupperne. Gennemslaget på produktiviteten er estimeret til 67 pct.
1
Analyserne peger endvidere på, at den marginale forøgelse af erhvervsdeltagelsen,
som følge af stigende uddannelsesniveau, er lavere for yngre generationer (hvor
flere har taget en uddannelse) end den er for ældre generationer. Tilsvarende peger
analyserne på, at effekten har været aftagende over tid. Det peger samlet set i ret-
ning af, at effekten på erhvervsdeltagelsen af højere uddannelsesniveau reduceres,
i takt med at det generelle uddannelsesniveau i befolkningen øges.
Se fx Kapitel 6 i Finansredegørelse 2014 (Finansministeriet 2014), Kapitel 6 i Reformpakken 2020 (Finansministeriet
2011) og Sammenhængen mellem uddannelse og erhvervsdeltagelse (Søgaard 2011).
1
FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 28: MFU spm. om flere studerende kan påvirke kvaliteten af uddannelserne negativt, til finansministeren
Side 3 af 3
På den baggrund anvender Finansministeriet et skøn for gennemslaget på er-
hvervsdeltagelsen, som følge af den fremadrettede stigning i uddannelsesniveauet,
på mellem 25 pct. og 33 pct. (afhængigt af uddannelsesniveau), mens skønnet for
den historiske effekt er et gennemslag på 39 pct. I Finansministeriets fremskriv-
ninger tages dermed delvist højde for, at den marginale effekt på erhvervsdeltagel-
sen af et højere uddannelsesniveau gradvist reduceres, når flere opnår uddannelse.
Den faldende marginalgevinst på erhvervsdeltagelsen vurderes at afspejle, at der
efterhånden som uddannelsesniveauet for befolkningen stiger vil blive uddannet
personer, som har mindre gode personlige forudsætninger end tidligere.
For produktivitetsgevinsten af øget uddannelse må der også forventes at være
faldende marginalafkast, men der foreligger ikke pålidelige estimater herfor. Der er
ikke indregnet faldende marginalafkast af uddannelse på produktivitetsvæksten i
fremskrivningerne.
Idet Finansministeriet som nævnt ikke råder over et konkret mål som opgør ud-
dannelseskvaliteten, er det ikke muligt at beregne hvor meget kvaliteten skal falde,
for at den isolerede effekt af uddannelse på BNP og produktivitet er 0.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansminister