Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt
1742996_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
7. april 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 275 (Alm. del) af 21.
marts 2017 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht
Spørgsmål
Hvad skal den højeste dagpengesats (for fuldtidsforsikrede) sænkes til, hvis ar-
bejdsudbuddet skal øges med hhv. 5.000, 10.000, 15.000, 20.000, 25.000, 30.000,
35.000, 40.000, 45.000, 50.000, 55.000 og 60.000 personer i 2025?
Svar
I februar 2017 var der i alt ca. 80.000 dagpengemodtagere (sæsonkorrigeret),
jf.
Danmarks statistik.
Den gennemsnitlige dagpengesats udgør ca. 92 pct. af den mak-
simale dagpengesats, som i 2017 er 4.245 kr. pr. uge for fuldtidsforsikrede.
En ændring af den maksimale dagpengesats vil påvirke lediges afgangsadfærd fra
ledighed. Det vurderes, at en reduktion af satsen isoleret set vil øge tilskyndelsen
til at finde beskæftigelse.
Skøn for virkning af reduktion i den maksimale dagpengesats der præsenteres i det
følgende tager udgangspunkt i, at der spørges til virkningen på den strukturelle
beskæftigelse. På den baggrund vurderes det fx, at en reduktion af den maksimale
dagpengesats på 20 pct. vil øge den strukturelle beskæftigelse med omkring 25.000
personer,
jf. tabel 1.
Tabel 1
Reduktion af den maksimale dagpengesats og øget strukturel beskæftigelse
Maks. Dagpengesats
Reduktion, pct.
4
8
12
16
20
23
27
Øget beskæftigelse
Fuldtidspersoner
5.000
10.000
15.000
20.000
25.000
30.000
35.000
Kilde: Egne beregninger på dagpengemodellen.
FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 275: Spm. om, hvad den højeste dagpengesats (for fuldtidsforsikrede) sænkes til, hvis arbejdsudbuddet skal øges, til finansministeren
1742996_0002.png
Side 2 af 2
Vurderingen af øget strukturel beskæftigelse som følge af en reduktion i dagpen-
gesatsen er foretaget på bagrund af beregningsmetoder, som blev anvendt ifm.
Dagpengekommissionens arbejde. Beregningsmetoderne er præsenteret i kommis-
sionens rapport
1
.
Adfærdseffekterne i kommissionens rapport er bl.a. estimeret på baggrund af op-
lysninger om dagpengemodtagers udsigt til en ydelsesreduktion efter opbrug af
retten til dagpenge. En dagpengemodtager, som er forsørger, og som modtager
kontanthjælp efter opbrug af dagpengeretten, har typisk udsigt til en ydelsesned-
gang på omkring 30 pct. i datagrundlaget for beregningerne.
Det vurderes, at en reduktion i den maksimale dagpengesats på mere end 30 pct.
vil indebærer, at mange dagpengemodtagere vil overgår til kontanthjælp. På denne
baggrund er virkning på den strukturelle beskæftigelse af reduktionen i den mak-
simale dagpengesats på mere end 30 pct. ikke angivet i tabellen foroven.
Endelig bemærkes det, at betydelige ændringer i kompensationsgraden kan have
afledte virkninger, som ikke indgår i skønnene
herunder fx mindre fleksible reg-
ler for ansættelse og afskedigelser.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
1
Dagpengemodellen, Teknisk analyserapport (2015)