Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt
1739548_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
31. marts 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 272 (Alm. del) af 20.
marts 2017 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
I svaret på FIU alm. del - spm. 170 (folketingsåret 2015-16) fremgår
skatteforvridningen på baggrund af et regneeksempel, der tager udgangspunkt i
højere
indkomstbeskatning finansierer en offentlig investering. I ”Vejledning i
udarbejdelse
af samfundsøkonomiske Konsekvensvurderinger” er der tillige
primært taget udgangspunkt i offentlige anlægsinvesteringer. Vil ministeren
redegøre for følgende forhold:
Er skatteforvridningsfaktoren den samme uagtet, hvilken skattekilde, der
finansierer den offentlige udgift? Vil f.eks. boligbeskatning, der ikke
påvirker arbejdsudbuddet i nævneværdig grad f.eks. have samme
skatteforvridningsfaktor som indkomstbeskatning?
Er skatteforvridningsfaktoren den samme uagtet, hvilket offentligt forbrug
der er tale om? Er der f.eks. forskel på om der er tale om en offentlig
anlægsinvestering, almindelige drift (f.eks. sygehuse og børnehaver) eller
en offentlig investering i f.eks. en forebyggende social indsats?
Hvordan anvendes skatteforvridningsfaktoren i udregninger af de
makroøkonomiske nøgletal
–
f.eks. BNP, strukturel saldo mv.?
Svar
Som det fremgik af besvarelsen af FIU alm. del spørgsmål 173 af 5. januar 2017,
anvendes skatteforvridningsfaktoren ved beregning af samfundsøkonomiske
konsekvenser af initiativer, når disse indebærer udgifter, og der
ikke
er anvist
konkret finansiering. Skatteforvridningsfaktoren repræsenterer den marginale
samfundsmæssige omkostning, som opstår på grund af behov for generel
skattefinansiering. Omkostningen består i, at der ved skattefinansiering sker
forvridning af borgere og virksomheders beslutninger om arbejdsudbud, forbrug,
opsparing og investeringer mv., hvilket fører til en mindre økonomisk aktivitet i
samfundet.
Når der er tale om pakker af initiativer, der samlet set er fuldt finansieret, vil der
ved beregning af samfundsøkonomiske konsekvenser skulle tages højde for
afledte virkninger af den konkrete finansiering. Ved konkrete skattefinansierings-
forslag skønnes adfærdsvirkninger på arbejdsudbud mv. af det anviste
skatteinstrument.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om skatteforvridningsfaktoren, til finansministeren
Side 2 af 3
Skatteforvridningsfaktoren knytter sig til finansieringen af en given udgift, idet der
ved vurdering af initiativer, hvor der ikke er anvist konkret finansiering, tages
udgangspunkt i, at finansieringsbehovet
–
før eller siden
–
skal udlignes.
Skatteforvridningsfaktoren er derfor den samme, uafhængigt af, hvilken udgift
eller investering der er tale om. Skatteforvridningstabet indregnes som en
omkostning ved initiativet.
Der kan principielt også indgå adfærdsvirkninger af offentlige udgifter i en
samfundsøkonomisk konsekvensvurdering. Udgifter til fx børnepasning,
uddannelse og sundhed kan på den ene side have positive virkninger på
arbejdsudbud og produktivitet.
Offentlige udgifter, som trækker i retningen af at
arbejde bliver mindre omkostningsfyldt, vil trække i retningen af at øge
arbejdsudbuddet.
På den anden kan der også være negative virkninger på
arbejdsudbuddet.
Offentlige udgifter, som øger værdien af fritid, vil trække i
retningen af et lavere arbejdsudbud (en substitutionseffekt).
Hertil kommer, at
offentlige serviceydelser giver anledning til en såkaldt indkomsteffekt,
når et højere
offentligt forbrug helt eller delvist kan erstatte privat forbrug. I det tilfælde vil et øget
offentligt forbrug øge borgernes samlede forbrugsmuligheder tilsvarende en øget
indkomst. Den enkelte kan derfor arbejde mindre og samtidig opretholde uændret
forbrugsniveau.
Der er som oftest ikke empirisk grundlag for at skønne over konkrete effekter
adfærdsvirkninger af offentlige udgifter. For
en lang række komponenter af det
offentlige forbrug er der også utilstrækkeligt grundlag for at afgøre, om
arbejdsudbudseffekterne er positive eller negative.
Derfor indregnes
adfærdsvirkninger af offentligt forbrug i praksis sjældent. I det omfang sådanne
udgifter reelt fører til forøgelse af den strukturelle beskæftigelse, vil dette over tid
blive indregnet i de mellemfristede planer i takt med, at skønnet for den
strukturelle beskæftigelse øges. I Finansministeriets fremskrivninger indgår dog
dynamiske virkninger af offentlige udgifter forbundet med højere uddannelses-
tilbøjelighed, idet arbejdsmarkedstilknytningen og produktiviteten på sigt øges ved
stigende uddannelsesniveau i befolkningen. Endvidere indgår adfærdsvirkninger af
reformer, der berører overførsler (dagpenge, efterløn mv.). Endelig bemærkes, at
der i forbindelse med offentlige investeringer i infrastruktur indregnes virkninger
af sparet rejsetid samt afledte miljø- og klimaeffekter.
Skatteforvridningsfaktoren finder ikke anvendelse i forbindelse med
Finansministeriets og Økonomi- og Indenrigsministeriets skøn for
makroøkonomiske nøgletal som fx BNP og strukturel saldo i konjunktur-
vurderingerne og de mellemfristede fremskrivninger.
Med venlig hilsen
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om skatteforvridningsfaktoren, til finansministeren
Side 3 af 3
Kristian Jensen
Finansminister