Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt
1711089_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
13. januar 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 27 (Alm. del) af 14.
oktober 2016 stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA)
Spørgsmål
Vil ministeren i forlængelse af svaret på spørgsmål 439 (2015-16) beregne effekten
på arbejdsbuddet (opdelt på time- og deltagelseseffekt) ved at nedsætte bundskat-
ten med 5 mia. kr., hvor skattelettelsen er målrettet personer i beskæftigelse, ved
at reducere satserne i overførselssystemet, så overførslerne efter skat er uændrede
(svarende til model B-B i Fordeling og Incitamenter 2002, kapitel 6)? Derudover
bedes ministeren beregne effekten på BNP af alle skatteforslagene.
Svar
En nedsættelse af bundskatten med 0,92 pct.-point kombineret med engangsned-
sættelse af overførslerne med ca. 1,5 pct.-point vurderes at indebære en svækkelse
af den offentlige saldo på ca. 5 mia. kr. (2025-regler i 2017-niveau) efter tilbageløb
og adfærd. Ændringen indebærer, at overførslerne efter skat
samlet set
er uændre-
de
1
. Tiltaget vurderes at øge arbejdsudbuddet med ca. 4.400 fuldtidspersoner,
hvoraf ca. 2.600 personer kan henføres til timeeffekten, og ca. 1.800 kan henføres
til deltagelseseffekten,
jf. tabel 1.
Det bemærkes, at tiltaget har en større arbejdsudbudseffekt – fortrinsvis gennem
en større timeeffekt – end en lempelse af beskæftigelsesfradraget. Det skyldes
bl.a., at beskæftigelsesfradraget udelukkende har en positiv timeeffekt for beskæf-
tigede med arbejdsindkomster under det niveau, der giver fuldt beskæftigelsesfra-
drag (342.723 kr. med 2025-regler i 2017-niveau), og at beskæftigede med arbejds-
indkomst over dette niveau vurderes at reducere deres arbejdsudbud som følge af
indkomsteffekten. Modsat vil en nedsættelse af bundskatten indebære et forøget
timeudbud for alle indkomstniveauer over personfradraget. Det giver anledning til
en større timeeffekt,
jf. tabel 1 (model d.).
Det bemærkes endvidere, at resultaterne afviger fra de der er opgjort for ”model
B-B” i
Fordeling og Incitamenter 2002.
Det skal bl.a. ses i lyset af efterfølgende æn-
Det er ikke muligt at neutralisere efter-skat værdien af hver enkelt overførsel for alle personer. Det skyldes, at der dels
findes forskellige overførselssatser og dels, at der er stor variation i varigheden på ydelserne indenfor et år. Der er i stedet
lagt til grund, at satserne for de satsregulerede skattepligtige overførsler nedsættes, så overførselsindkomsterne efter skat
samlet set er uændrede.
1
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 27: MFU spm. om ministeren vil beregne effekten på arbejdsbuddet, til finansministeren
1711089_0002.png
Side 2 af 3
dringer i skatteregler samt løbende data- og metodeændringer, som har fundet
sted i den mellemliggende periode. I besvarelsen af
Finansudvalgets spørgsmål nr. 122
af 23. november 2016
redegøres der for, hvordan selvfinansieringsgraden ved en
lempelse af topskattesatsen er faldet i den samme periode bl.a. som følge af de
gennemførte skattereformer.
Tabel 1
Virkning på offentlige finanser, arbejdsudbud og BNP af forskellige skatte- og afgiftsnedsættelser med en
provenuvirkning efter tilbageløb og afledt adfærd på 5 mia. kr. (2025-regler i 2017-niveau).
Provenu
Efter
tilbageløb
Umiddelbart og adfærd
Mia. kr.
Model B-B
1)
Arbejdsudbud
Time-
effekt
Fuldtidspersoner
-5,0
4.400
2.600
1.800
Deltagelses-
effekt
BNP-effekt
I alt
Mia. kr.
3,3
-7,9
a. Nedsættelse af
topskattesatsen
med 9,0 pct.-point
1)
b. Topskattegræn-
sen øges med
343.200 kr.
c. Beskæftigelses-
fradraget øges med
3,6 pct.-point
2)
d. Nedsættelse af
bundskattesatsen
med 0,6 pct.-point
1)
e. Nedsættelse af
AM-bidraget med
0,7 pct.-point
3)
f. Generel afgifts-
nedsættelse
4)
g. Nedsættelse af
regi-
streringsafgiften
5)
-9,2
-5,0
5.600
5.500
100
7,1
8,0
-9,3
-5,0
7.000
6.900
100
-7,2
-5,0
2.300
700
1.700
1,3
-7,2
-5,0
1.800
1.700
200
1,5
-6,9
-6,9
-5,0
-5,0
1.200
1.200
1.200
1.200
0
0
0,9
0,9
-11,9
-5,0
5.800
4.400
1.400
6,0
Anm.: Beregningerne er foretaget med udgangspunkt i 2025-skatteregler i 2017-niveau og er baseret på 2014-
modelbefolkningen fremskrevet med forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, august 2016, svarende til
forudsætningerne i bevarelsen af Finansudvalgets spørgsmål nr. 439 af d. 12. august 2016. Adfærdseffekterne
er beregnet på baggrund af 2013-modelbefolkningen (se også fodnote 5 for så vidt angår beregningerne af
punkt g). I beregningen af provenuvirkning efter tilbageløb er antaget en tilbageløbsfaktor på 24�½ pct.
1) Det skrå skatteloft for personlig indkomst sænkes parallelt, mens det skrå skatteloft for kapitalindkomst for-
bliver uændret.
2) Det maksimale beskæftigelsesfradrag øges parallelt hermed, dvs. med 12.400 kr.
3) En ændring i AM-bidraget er i dette eksperiment antaget at påvirke provenuet gennem en direkte effekt fra
alle erhvervsindkomster, samt en indirekte effekt fra en ændring i alle progressionsgrænser og alle overførsler
(herunder SU). Der er i eksperimentet ikke taget højde, for at en ændring i AM-bidraget også påvirker pensi-
onskassernes betalinger af arbejdsmarkedsbidrag.
4) Det er lagt til grund at virkningen på arbejdsudbuddet af en generel afgiftsnedsættelse approksimativt svarer til
en provenuækvivalent ændring af arbejdsmarkedsbidragssatsen.
5) Nedsættelsen er beregnet i Skatteministeriets bilmodel, hvor det antages, at både den høje og den lave sats
nedsættes til 51 pct. Det er antaget, at sammensætningen af arbejdsudbudsvirkningen på hhv. timeeffekt og
deltagelseseffekt omtrent svarer til et gennemsnit af virkningerne af hhv. en ændring i topskattesatsen og en
ændring i beskæftigelsesfradraget (baseret på stilleskrueberegninger med 2025-skatteregler i 2017-niveau).
Kilde: Skatteministeriet samt egne beregninger på lovmodellen på en 3,3 pct. stikprøve.
Herudover viser tabellen skøn for BNP-effekter for ”model B-B” og de øvrige
skatteeksperimenter fra besvarelsen af
Finansudvalgets spørgsmål nr. 439 af 12. august
2016.
Skønnet for BNP-effekten tager udgangspunkt i den samlede lønsumseffekt
FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 27: MFU spm. om ministeren vil beregne effekten på arbejdsbuddet, til finansministeren
1711089_0003.png
Side 3 af 3
fra hhv. time- og deltagelseseffekten. BNP-skønnene indregner således ikke even-
tuelle produktivitetseffekter som følge af lavere marginalskat. BNP-skønnene skal
derfor betragtes som underkantsskøn.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister