Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
6. februar 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 268 (Alm. del) af 16.
marts 2017 stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA)
Spørgsmål
Vil ministeren beregne provenutabet efter tilbageløb og adfærd af en nedsættelse
af registreringsafgiften fra 150 pct. til 140, 130, 120, 110, 105, 100, 80, 60, 40, 20
og 0? Herudover bedes ministeren beregne effekt på beskæftigelse og BNP for
hvert af forslagene.
Svar
Regeringen og Dansk Folkeparti har indgået aftale om at nedsætte registreringsaf-
giften,
jf. Aftale om omlægning af bilafgifterne.
Aftalen indebærer, at registreringsafgif-
ten, som er en værdibaseret afgift, udgør 85 pct. af bilens afgiftspligtige værdi op
til 185.100 kr. (2017-niveau) og 150 pct. af den del af værdien, der overstiger den-
ne grænse for personbiler. For motorcykler er afgiftssatserne ligeledes 85 og 150
pct., men progressionsgrænsen er her 58.400 kr. og de første 9.600 kr. indgår ikke
i grundlaget for 85 pct. afgiften.
Med finanslovsaftalen for 2016 blev den høje registreringsafgiftssats nedsat fra
180 til 150 pct., mens det såkaldte skalaknæk blev forhøjet fra 84.600 kr. til
106.600 kr. for personbiler og fra 26.700 kr. til 33.600 kr. for motorcykler med
finanslovsaftalen for 2017.
De provenumæssige konsekvenser samt effekter på arbejdsudbud og BNP af ned-
sættelser af registreringsafgiften fra 150 pct. til mellem 140 pct. og 0 pct. fremgår
af tabel 1. Grundlaget for beregningerne er det skønnede varige strukturelle pro-
venu fra registreringsafgiften. Det skal dog bemærkes, at beregningerne er behæf-
tet med usikkerhed, og usikkerheden er voksende jo større ændringer i afgiften,
der regnes på. De beregnede effekter ved en afskaffelse af registreringsafgiften er
således behæftet med en betydelig usikkerhed.
Det skønnes, at en nedsættelse af den høje sats for registreringsafgiften fra 150
pct. til 85 pct. medfører et mindreprovenu opgjort efter tilbageløb og adfærd på
ca. 0,1 mia. kr. Målt i antal fuldtidspersoner skønnes arbejdsudbudseffekten at
svare til i størrelsesordenen 200 personer,
jf. tabel 1.
En afskaffelse af registreringsafgiften skønnes med betydelig usikkerhed at medfø-
re et mindreprovenu på ca. 8,0 mia. kr. opgjort efter tilbageløb og adfærd, mens
arbejdsudbudseffekten skønnes at udgøre ca. 5.600 fuldtidspersoner,
jf. tabel 1.