Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Den 12. april 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 266 (Alm. del) af 15.
marts 2017 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Hvad vil overskuddet på den strukturelle saldo være i hhv. 2030, 2035 og
2040, hvis det offentlige forbrug fra og med 2018 øges med 0,6 pct. om året?
Svar
Svaret tager udgangspunkt i det mellemfristede forløb fra august 2016, hvor der er
strukturel balance i 2020 og hvor det offentlige forbrug herefter følger beregnings-
tekniske principper
1
.
Til illustration indebærer de beregningstekniske principper en offentlig forbrugs-
vækst på mellem 1,0 og 1,1 pct. årligt i gennemsnit i 2021-2040,
jf. figur 1.
En re-
duktion af forbrugsvæksten til 0,6 pct. årligt vil derfor sammenlignet med bereg-
ningstekniske principper svare til, at den offentlige saldo isoleret forbedres med 2-
3 mia. kr. årligt frem mod 2040. Forudsat at de sparede midler ikke disponeres til
andre formål kommer hertil en betydelig forbedring af den strukturelle saldo af-
ledt af sparede nettorenteudgifter i takt med, at der opbygges offentlige overskud.
Med de angivne forudsætninger vil den offentlige saldo dermed forbedres betyde-
ligt og med tiltagende styrke,
jf. figur 2.
I 2025 svarer overskuddet til ca. ¾ pct. af
BNP, mens det i 2030 vokser til godt 1 pct. af BNP og yderligere til ca. 1�½ pct. af
BNP i 2035 og til knap 2¼ pct. af BNP i 2040.
Det bemærkes i den forbindelse, at princippet i de mellemfristede planer er at tage
stilling til de overordnede prioriteringer i finanspolitikken inden for en mellemfri-
stet, men dog ikke alt for lang planlægningshorisont. For perioden efter planlæg-
ningshorisonten anvendes beregningstekniske principper til at vurdere om den
økonomiske politik kan fastholdes uændret på langt sigt
–
uden at den offentlige
gæld vokser uholdbart.
Hængekøjeudfordringen er netop udtryk for, at der ikke er plads til at fastholde en
skatte-, udgifts- og reformpolitik svarende til de beregningstekniske antagelser
1
I forløbet fremskrives de nominelle udgifter til offentligt forbrug ud fra et princip om, at udgifterne pr. burger følger
lønudviklingen og at brugergrundlaget følger det beregnede demografiske træk på de offentlige ydelser. De offentlige
lønninger vokser i takt med de private lønninger og lønudgifterne udgør en fast andel af det offentlige forbrug.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk