Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt
1746854_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Den 24. april 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 264 (Alm. del) af 10.
marts 2017.
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for effekterne af et ekstrafradrag på hhv. 110, 130 og
150 pct. af virksomheders egen-udgifter til forskning og udvikling? Ministeren
bedes i tabelform redegøre for fradragenes provenumæssige effekter fordelt på
umiddelbart provenutab og provenutab efter adfærd og tilbageløb. Derudover
bedes ministeren redegøre for effekten på BNP af ekstrafradragene. Endeligt
bedes ministeren redegøre for fradragenes beskæftigelseseffekter på kort og lang
sigt.
Svar
Det skal indledningsvist bemærkes, at der som udgangspunkt er størst sikkerhed
for realisering af positive strukturvirkninger gennem skattelempelser for
virksomhederne ved forbedring af de generelle rammevilkår.
Ekstrafradragene vil trække i retning af øgede investeringer i forskning og
udvikling, hvilket isoleret set må forventes at have en positiv effekt på BNP.
Fradraget vil dog også have karakter af en skattemæssig begunstigelse af sektorer
med store investeringer i forskning og udvikling, eller som leverer varer og
tjenester til disse sektorer, ligesom virksomhederne tilskyndes til at investere mere
i skattebegunstiget forskning i stedet for realkapital såsom maskiner til
produktion. Det må endvidere forventes at føre til substitution mod
egenproduktion af F&U som alternativ til, at ydelsen købes hos andre.
Det bør yderligere bemærkes, at de skattemæssige afskrivninger som
udgangspunkt principielt bør svare til de økonomiske afskrivninger. Det
indebærer, at fradraget i skatten i et givet år svarer til nedslidningen af
investeringsaktivet. Såfremt der differentieres på tværs af forskellige aktiver,
således at visse aktiver skattemæssigt afskrives hurtigere end den økonomiske
levetid tilsiger, da vil de marginale investeringer i disse aktiver (dvs.
investeringerne med det laveste afkast) have et relativt lavt samfundsøkonomisk
afkast.
Der kan dog være forhold, som taler for en relativ begunstigelse af visse typer
investeringer. Herunder kan investeringer i F&U være forbundet med såkaldte
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 264: Spm. om ministeren vil redegøre for effekterne af et ekstrafradrag på hhv. 110, 130 og 150 pct. af virksomheders egen-udgifter til forskning og udvikling, til finansministeren
1746854_0002.png
Side 2 af 3
positive eksternaliteter. Det betyder, at også andre virksomheder end den, som
foretager en given investering, kan have gevinster heraf. Hvis den enkelte
virksomhed ikke tager højde for gevinsten for de andre virksomheder, vil det
samlede investeringsniveau for F&U være for lavt set fra et samfundsøkonomisk
synspunkt. Dette kan bl.a. sammen med administrative hensyn begrunde, at
omkostninger til F&U-aktiviteter kan straksafskrives i det nuværende
selskabsskattesystem. Straksafskrivningen sker efter saldo-princippet, hvilket
indebærer at F&U saldoen/kapitalen i et givet regnskabsår afskrives med 100 pct.
Det kan eksempelvis ses i lyset af, at investeringer i almindelige driftsmidler kan
afskrives med 25 pct. årligt.
Hvorvidt der bliver under- eller overinvesteret i F&U, i forhold til de potentielle
positive eksternaliteter, med de nuværende fradragsregler mv. er vanskeligt at
kvantificere, og der foreligger umiddelbart ingen tilbundsgående undersøgelser af
det optimale subsidieringsniveau i det danske system.
For at beregne fremtidige provenueffekter ved at forøge det skattemæssige fradrag
af virksomhedernes egen-udgifter til F&U, er det nødvendigt med et skøn for det
strukturelle investeringsniveau indenfor F&U. Ifølge Danmarks Statistik har
danske virksomheders bruttoinvesteringer i F&U i gennemsnit udgjort knap 2 pct.
af BNP de seneste 10 år, hvilket er anvendt som skøn for det strukturelle
investeringsniveau i nedenstående beregninger.
Det varige mindreprovenu forbundet med ekstrafradrag på 110 pct., 130 pct. og
150 pct. skønnes at udgøre, opgjort efter tilbageløb og adfærd, hhv. 450, 1.350 og
2.250 mio. kroner,
jf. tabel 2.
De beregnede provenuvirkninger i
tabel 2
er
beregningsteknisk korrigeret for, at ikke alle private virksomheder i Danmark,
som afholder F&U egen-udgifter, er profitable forretninger og dermed ikke
betaler, eller har udsigt til at betale, selskabsskat. I disse tilfælde, vil et
ekstrafradrag ikke påvirke provenuet fra selskabsskatten. Det er beregningsteknisk
lagt til grund, at 2/3 af ekstrafradraget giver anledning til lavere
selskabsskattebetaling.
Tabel 1
Varig virkning af ekstrafradrag for private virksomheders egen-udgifter til F&U
Ekstrafradrag
110 %
130 %
150 %
Umiddelbart mindre provenu
600
1.750
2.900
Mindre provenu efter
tilbageløb
500
1.500
2.500
Mindre provenu efter
tilbageløb og adfærd
450
1.350
2.250
Anm.: Det er beregningsteknisk lagt til grund, at tilbageløb og adfærdsændringer svarer til en nedsættelse af
selskabsskattesatsen. Det må formodes, at være en (mindre) overvurdering af adfærdseffekterne afhængigt af
om en eksternalitet vedr. forsknings- og udviklingsaktiviteter i dag er under eller oversubsideret
Kilde: Egne beregninger.
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 264: Spm. om ministeren vil redegøre for effekterne af et ekstrafradrag på hhv. 110, 130 og 150 pct. af virksomheders egen-udgifter til forskning og udvikling, til finansministeren
1746854_0003.png
Side 3 af 3
Hvis det beregningsteknisk lægges til grund, at lempelsen virker på investeringerne
omtrent som en lempelse af den effektive selskabsskattesats kan de strukturelle
BNP-bidrag opgøres til hhv. �½, 1�½ og 2�½ mia. kroner ved et ekstrafradrag på
hhv. 110, 130 og 150 pct.,
jf. tabel 3.
Heri er medregnet, at forslaget kan betyde, at
multinationale selskaber i højere grad vil lokalisere profitable aktiviteter i
Danmark. Hvis F&U-aktiviteter er mere mobile på tværs af landegrænser end
andre investeringer, kan BNP-effekten være større og finansieringsbehovet
mindre end angivet i
tabel 2 og 3.
Det bemærkes, at de skønnede provenu- og
BNP-virkninger ikke omfatter evt. positive eksternaliteter af F&U.
Tabel 2
BNP-bidrag og strukturelle beskæftigelseseffekter af bonusfradrag for private virksomheders egen-udgifter
til F&U
Ekstrafradrag
110 %
130 %
150 %
BNP (mia. kr.)
0,5
1,5
2,5
Arbejdsudbud
(Fuldtidspersoner)
100
250
400
Anm.: Det er beregningsteknisk lagt til grund, at fradraget i F&U svarer til en tilsvarende nedsættelse af
selskabsskattesatsen.
Kilde: Egne beregninger
Effekten på arbejdsudbuddet af ekstrafradragene skønnes til hhv. 100, 250 og 400
fuldtidspersoner,
jf. tabel 4.
De angivne effekter er strukturelle og således
langsigtede.
De
kortsigtede
beskæftigelseseffekter afhænger af, hvor hurtigt arbejdsudbuddet
tilpasser sig det strukturelle niveau efter indførsel af et ekstrafradrag. De
kortsigtede beskæftigelseseffekter kan derfor afvige fra de strukturelle. Her skal
det igen bemærkes, at det lægges til grund, at lempelsen virker på investeringerne
omtrent som en ækvivalent lempelse af den effektive selskabsskattesats.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister