FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 263: Spm. om ministeren i tabelform vil vise den økonomiske virkning på BNP, arbejdsudbud, beskæftigelse, den strukturelle saldo og den faktiske saldo i perioden 2017-2025 ved afskaffelse af topskatten, til finansministeren

Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

22. februar 2018

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 263 (Alm. del) af 10.

marts 2017 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)

Spørgsmål

Det fremgår af skatteministerens svar på SAU alm. del - spørgsmål 255 (folke-

tingsåret 2015-16), at det koster 8,6 mia. kr. at fjerne topskatten efter tilbageløb og

adfærd. Vil ministeren i tabelform vise den økonomiske virkning på BNP, ar-

bejdsudbud, beskæftigelse, den strukturelle saldo og den faktiske saldo i perioden

2017-2025, hvis man afskaffede topskatten, og finansierede de 8,6 mia. kr. ved en

besparelse på daginstitutionsområdet på netop 8,6 mia. kr.? Ministeren bedes ikke

anvende andre finansieringskilder end besparelserne fra daginstitutioner. Den

økonomiske virkning på BNP, arbejdsudbud, beskæftigelse, den strukturelle saldo

og den faktiske saldo skal opgøres opdelt på hver enkelt af de to initiativer.

Svar

Den i svaret på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 255 af 18. februar 2016 anførte sal-

dovirkning af en afskaffelse af topskatten på 8,6 mia. kr. er baseret på en bereg-

ning på 2013-indkomstoplysninger fremskrevet til 2016-niveau.

Et opdateret skøn for saldovirkningen af en afskaffelse af topskatten opgjort i

2017-niveau er 9,4 mia. kr. (2014-indkomstoplysninger fremskrevet til 2017, 2025-

regler),

jf. tabel 1.

Tabel 1

Strukturel virkning af afskaffelse af topskatten, 2025-regler i 2017-niveau

Umiddelbart

Virkning på

provenu efter

strukturelt BNP-

strukturel saldo

tilbageløb

niveau

Mia. kr.

-12,3

Mia. kr.

-9,4

Umiddelbart

provenu

Mia. kr.

Afskaffelse af topskatten

-16,3

Arbejdsudbud

Mia. kr. Fuldtidspersoner

11,2

8.640

Kilde: Egne beregninger på basis af en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen.

Det bemærkes indledningsvist, at Finansministeriet ikke råder over regnemetoder,

der kan bruges til at vurdere så store ændringer på daginstitutionsområdet, som

der er tale om i spørgsmålet. Store stigninger i egenbetalingen (fx en afskaffelse af

tilskuddet til daginstitutioner) kan have virkning på den samlede brug af fx dagin-

stitutioner. Finansministeriets regnemetoder er ikke designet til at vurdere sådanne

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 263: Spm. om ministeren i tabelform vil vise den økonomiske virkning på BNP, arbejdsudbud, beskæftigelse, den strukturelle saldo og den faktiske saldo i perioden 2017-2025 ved afskaffelse af topskatten, til finansministeren

Side 2 af 6

ændringer. Derfor vises i svaret virkningerne af to mindre ændringer på området,

hvor der tages udgangspunkt i den aktuelle dækningsgrad af fx daginstitutioner.

Besparelser på daginstitutionsområdet kan grundlæggende tage udgangspunkt i

enten en reduktion af driftsudgifterne pr. barn på daginstitutionsområdet eller en

øget forældrebetaling. Arbejdsudbudsvirkningen og dermed saldovirkningen vil

afhænge af besparelsens udformning, herunder hvordan en eventuel øget foræl-

drebetaling udformes.

Hvis der tages udgangspunkt i en omkostningsreduktion på daginstitutionsområ-

det, vil det ud over lavere offentlige udgifter også indebære lavere forældrebetaling

–

givet de gældende regler

jf. boks 1.

Derfor vil en omkostningsreduktion alt andet

lige påvirke forældrenes disponible indkomst i modsat retning af en øget foræl-

drebetalingsandel.

Boks 1

Regler for økonomisk støtte til børnepasning i daginstitutioner, 2017

Taksterne for forældrebetaling af børnepasning i daginstitutioner fastsættes lokalt i den enkelte kommune. Udgifter-

ne må dog ikke overstige 25 pct. af kommunens budgetterede bruttodriftsudgifter inklusiv købsmoms på varekøb,

eksklusiv ejendomsudgifter. Bruttodriftsudgifterne opgøres efter aldersgrupper.

Taksterne er indkomstafhængige, idet der ydes økonomisk friplads til familier med samlet årsindkomst under

170.101 kr. (2017-niveau). Familier med en samlet årsindkomst mellem 170.101 kr. og 173.870 kr. betaler 5 pct. af

kommunens daginstitutionstakst, derefter stiger egenbetalingen med ét pct.-point, hver gang den samlede årsind-

komst stiger med 3.769 kr., således at familier med en samlet årsindkomst over 528.200 kr. betaler kommunens ful-

de takst,

jf. figur a.

Årsindkomsten består af personlig indkomst, positiv kapitalindkomst samt aktieindkomst over

5.000 kr. Enlige forsørgere har desuden et fradrag i årsindkomst på 59.492 kr. Indtægtsgrænserne forhøjes derud-

over med 7.000 kr. pr. hjemmeboende barn under 18 år ud over det barn, den økonomiske friplads beregnes for.

Figur a

Aftrapning af økonomisk friplads

Finansministeriet har etablerede regneprincipper for, hvordan arbejdsudbuddet

påvirkes af ændringer i den disponible indkomst. Disse kan anvendes til at skønne

over arbejdsudbudsvirkninger af ændringer i forældrebetalingen

–

afledt af enten

omkostningsreduktioner ved uændrede regler for forældrebetalingsandelen eller

Side 3 af 6

ændringer i egenbetalingsandelen

–

i det omfang børnefamiliernes anvendelse af

daginstitutioner er uændret (dvs. der passes et uændret antal børn).

Ud over den påvirkning af arbejdsudbuddet, som kan tilskrives udformningen af

reglerne for egenbetalingen givet anvendelsen af daginstitutionerne, er det muligt,

at arbejdsudbuddet også kan påvirkes via virkninger på omfanget, hvormed dagin-

stitutionerne anvendes. Finansministeriet råder ikke over regneprincipper for,

hvordan brugen af daginstitutioner påvirkes af ændringer i egenbetalingen, eller

for, hvordan brugen af daginstitutioner påvirkes af serviceniveauet. Baggrunden

for dette er først og fremmest manglende empirisk grundlag. Hertil skal det dog

bemærkes, at det med rimelighed kan antages, at anvendelsen af daginstitutioner

vil være uændret ved mindre justeringer på daginstitutionsområdet. Det betyder

dermed også, at Finansministeriets regneprincipper på dette område kun kan bru-

ges til at vurdere effekterne af mindre tiltag. Som udgangspunkt vil der således

ikke blive indregnet eventuelle ændringer i familiernes anvendelse af daginstitutio-

ner til dækning af pasningsbehov mv. og eventuelle deraf afledte effekter på ar-

bejdsudbuddet.

Dette skal ses i lyset af den gældende situation i Danmark, hvor langt hovedparten

af børn i de relevante aldersgrupper i dag passes i daginstitutioner, og hvor det

offentlige yder et meget betydeligt tilskud til pasning i daginstitutioner. Yderligere

forøgelser af tilskuddet (fx igennem en reduktion af egenbetalingen) må derfor

forventes at have meget begrænsede effekter på anvendelsen af daginstitutionerne.

Tilsvarende forventes begrænsede reduktioner af omkostningerne eller begrænse-

de forøgelser af egenbetalingen at være af mindre betydning for anvendelsen af

daginstitutioner.

Derudover betyder krav om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet i forbindelse

med modtagelse af dagpenge og kontanthjælp, at den enkelte ikke uden videre har

mulighed for selv at passe sine børn uden at miste retten til disse ydelser. Dette

bidrager til at reducere omfanget, hvormed ændringer på daginstitutionsområdet

kan forventes at påvirke den enkeltes arbejdsudbud via anvendelsen af daginstitu-

tioner.

Det vurderes på den baggrund, at Finansministeriets regneprincipper for virknin-

ger af ændringer i den disponible indkomst kan anvendes for virkningerne på ar-

bejdsudbuddet, når der ses på mindre ændringer på daginstitutionsområdet.

Hvordan arbejdsudbuddet påvirkes forskelligt afhængigt af hvilke specifikke

(mindre) ændringer på daginstitutionsområdet, der gennemføres, og deres effekter

på egenbetalingen, kan illustreres ved to eksempler:

1. Omkostningsreduktion

–

kommunernes omkostninger til daginstitutionsom-

rådet reduceres med 5 pct., dvs. de samlede bruttodriftsudgifter reduceres fra

Side 4 af 6

35,2 til 33,5 mia. kr. (2017-niveau) Dog således, at pasningsmulighederne ikke

begrænses.

2. Øget forældrebetalingsandel

–

det lovpligtige kommunale tilskud reduceres

med 10 pct.-point fra 75 pct. til 65 pct. for børn under skolealderen og fra 70

til 60 pct. for børn i skolealderen. SFO holdes uændret.

Det første eksempel vil alt andet lige øge familiernes disponible indkomst, mens

det andet eksempel alt andet lige vil reducere den disponible indkomst.

Reduktion af omkostningerne til daginstitutionsområdet

Hvis kommunernes omkostninger til daginstitutionsområdet reduceres, vil det ud

over lavere offentlige udgifter også indebære lavere forældrebetaling givet de gæl-

dende regler,

jf. boks 1 ovenfor.

En omkostningsreduktion med 5 pct., som vil redu-

cere egenbetalingen med 370 mio. kr., skønnes med usikkerhed at være neutralt

for arbejdsudbuddet. Konkret tilsiger regnereglerne et meget lille fald svarende til

5 fuldtidspersoner, hvilket indebærer en helt ubetydeligt selvfinansieringsgrad på

under 1 pct.,

jf. tabel 2.

Det umiddelbare provenu består af en reduktion i kommunens bruttoudgifter

fratrukket den tilsvarende reduktion i egenbetaling. Reduktionen i kommunens

bruttodriftsudgifter har et tilbageløb svarende til andelen af købsmoms, idet det

antages, at bruttodriftsudgifterne reduceres proportionalt fordelt på varekøb, per-

sonaleudgifter, mv. Reduktionen i egenbetalingen har et tilbageløb fra moms og

afgifter fra den øgede disponible indkomst for familier med børn i daginstitution.

Det ca. uændrede arbejdsudbud er omtrent neutralt for den strukturelle saldo,

sådan at den samlede virkning på den strukturelle saldo efter adfærd og tilbageløb

er 1.630 mio. kr.

Tabel 2

Strukturel virkning af marginale ændringer i finanisiering af daginstionsområdet, 2017-niveau

Umiddelbart

Virkning på

provenu efter

strukturelt BNP-

strukturel saldo

tilbageløb

niveau

Mio. kr.

1.635

1.570

Mio. kr.

1.630

1.590

Mio. kr.

-15

Umiddelbart

provenu

Tilgang til besparelse

1. Omkostningsreduktion

2. Øget forældrebetalingsandel

Mio. kr.

1.395

2.080

Arbejds-

udbud

Fuldtids-

personer

-5

Kilde: Egne beregninger på basis af en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen.

Den beregnede arbejdsudbudsvirkning afspejler virkningen af den lavere foræl-

drebetaling. Når forældrebetalingen falder, kan det samme forbrug opretholdes

ved en lavere arbejdsindsats, dvs. der er en negativ indkomsteffekt på timear-

bejdsudbuddet. Samtidig betyder en lavere takst, at bidraget til den sammensatte

marginalskat fra aftrapning af den økonomiske friplads bliver mindre, hvilket in-

Udfordringerne ved at opgøre virkningerne af eksempelvis flere lukkedage i kommunernes daginstitutioner er belyst i

svaret på Finansudvalgets spørgsmål nr. 318 af 28. april 2017.

Side 5 af 6

debærer en positiv substitutionseffekt på timearbejdsudbuddet for personer i af-

trapningsintervallet for den økonomiske friplads. Endelig vil en lavere takst bidra-

ge til en positiv deltagelseseffekt, idet den lavere takst har større betydning for

beskæftigede end for overførselsmodtagere, som kan være berettiget til fuld øko-

nomisk friplads. Nettoeffekten af disse tre effekter er det nævnte meget begræn-

sede fald i arbejdsudbuddet. Indkomsteffektens negative påvirkning er således

marginalt større end summen af substitutionseffekt og deltagelseseffekt,

jf. tabel 3.

Tabel 3

Strukturel virkning på arbejdsudbuddet af marginale ændringer i finanisiering af daginstionsområdet, 2017-

niveau

Indkomsteffekt Substitutionseffekt

Tilgang til besparelse

1. Omkostningsreduktion

2. Øget forældrebetalingsandel

Fuldtidspersoner

-75

475

Fuldtidspersoner

-410

Deltagelseseffekt

Fuldtidspersoner

-50

Samlet effekt på

arbejdsudbuddet

Fuldtidspersoner

-5

Kilde: Egne beregninger på basis af en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen.

Forøgelse af egenbetalingen

Hvis omkostningsniveauet i stedet fastholdes, og der alene foretages en marginal

forøgelse af forældrebetalingen på 10 pct.-point, skønnes ligeledes, at arbejdsud-

buddet er ca. uændret. Konkret er der tale om en svagt positiv effekt svarende til

15 fuldtidspersoner og en selvfinansieringsgrad på lige godt 1 pct. Den beregnede

positive virkning skyldes en positiv effekt på timearbejdsudbuddet, som overstiger

et negativt bidrag fra deltagelseseffekten,

jf. tabel 3.

Den positive timearbejdsud-

budseffekt dækker over at den positive indkomsteffekt af øget forældrebetaling

overstiger den negative substitutionseffekt som følge af højere sammensat margi-

nalskat i aftrapningsintervallet for økonomisk friplads. Det svagt øgede arbejds-

udbud vil isoleret set styrke den strukturelle saldo en smule. Den samlede virkning

på den strukturelle saldo efter tilbageløb og adfærd er 1.590 mio. kr.,

jf. tabel 2.

Der

er som nævnt ovenfor set bort fra, at tiltaget kan betyde, at nogle forældre trækker

sig helt ud af arbejdsstyrken, for at passe deres børn selv som hjemmegående.

Om større ændringer i støtten til daginstitutioner

I ovenstående beregninger er det som nævnt forudsat, at reduktioner af serviceni-

veauet og forøgelser af egenbetalingen ikke har betydning for benyttelsen af dag-

institutioner. Mens dette vurderes at være rimelig antagelse ved mindre ændringer

fra det nuværende udgangspunkt, kan denne forudsætning ikke nødvendigvis an-

vendes ved mere betydelige ændringer.

Såfremt besparelser på daginstitutionsområdet skulle tilvejebringe finansiering på

9,4 mia. kr. (2017-niveau) svarende til en afskaffelse af topskatten, vil det kræve

ganske betydelige ændringer af enten serviceniveauet eller niveauet for egenbeta-

Side 6 af 6

lingen.

Dette skal ses i lyset af, at kommunernes samlede bruttoudgifter til dagin-

stitutioner er 35,2 mia. kr. (2017-niveau), mens forældrenes samlede egenbetaling

udgør 7,4 mia. kr.

Som det også fremgår af svaret på Finansudvalget spørgsmål nr. 379 af 31. maj

2017, vil det generelt være vanskeligt at skønne over virkningerne af meget store

ændringer i de udbudte offentlige velfærdsydelser. I forhold til nærværende svar

kan dette især tilskrives, at det ikke nødvendigvis vil give et dækkende billede af

effekterne at opgøre disse under forudsætning om uændret anvendelse af daginsti-

tutionerne, samt at grundlaget for at skønne over omfanget af en eventuel ændret

anvendelse med tilstrækkelig sikkerhed ikke er til stede.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister

Det bemærkes desuden, at der vil skulle fortages grundlæggende ændringer i måden, hvorpå den økonomiske fripladsord-

ning udformes mht. indkomstmålretning, hvis meget høje sammensatte marginalskatter skal undgås for personer med

indkomster i aftrapningsintervallet for økonomisk friplads.