FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 261: Spm. om hvilke arbejder der er i gang med opdatering af makroøkonomiske modeller i Norge, Sverige og Finland, til finansministeren

Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

Den 24. april 2017

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 261 (Alm. del) af 3. marts

2017 stillet efter ønske fra Josephine Fock (ALT)

Spørgsmål

Vil ministeren, i forlængelse af oplægget vedrørende opdatering af de makroøko-

nomiske modeller den 2. marts 2017 redegøre for, hvilke arbejder der er i gang

med opdatering af makroøkonomiske modeller i Norge, Sverige og Finland, og på

hvilke punkter de stemmer overens og på hvilke de afviger fra det danske arbejde

på området? I svaret bedes indeholdt oplysning om, hvordan de inkorporerer de

tre bundlinjer, FN's bæredygtighedsmål og lignende.

Svar

I oplægget til Finansudvalget den 2. marts 2017 blev der refereret til arbejdet med

opdatering af makroøkonomiske modeller til brug i finansministerierne i Norge,

Sverige og Finland. Dette skete med tanke på de makroøkonomiske modeller, hvis

anvendelsesområder har størst lighed med ADAM’s anvendelsesområder i Fi-

nansministeriet. Det lægges derfor til grund, at spørgsmålet drejer sig om disse

modeller, og ikke øvrige makroøkonomiske modeller i de tre lande (fx modeller

anvendt i nationalbanker eller finansielle institutter) eller øvrige, områdespecifikke

modeller, som også anvendes i finansministerierne.

Det norske finansministeries rådgivende udvalg om model- og metodespørgsmål

har for nylig fået udarbejdet en rapport om modelbrug i finansministerier i nært

sammenlignelige lande, herunder Danmark, Sverige og Finland.

Udover denne

rapport

–

og andet offentligt tilgængeligt materiale

–

har Finansministeriet været i

kontakt med finansministerierne i Norge, Sverige og Finland med henblik på at

indhente yderligere oplysninger til dette svar.

Det norske finansministerie anvender i dag en makroøkonomisk model, MO-

DAG, som på mange punkter minder om ADAM. Udarbejdelsen af den oven-

nævnte rapport er et led i en proces, som omfatter en analyse af det norske fi-

nansministeries modelbehov og mulighederne for at styrke modelberedskabet,

herunder via nye modeltyper. Som det fremgår af referatet fra det rådgivende ud-

valgs seneste møde, er det blevet besluttet at styrke denne indsats blandt andet

Saxegaard, Magnus. 2017. The Use of Models in Finance Ministries

–

An Overview.

https://www.regjeringen.no/contentassets/4555aa40fc5247de9473e99a5452fdfd/arbnotat_1_2017.pdf

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 261: Spm. om hvilke arbejder der er i gang med opdatering af makroøkonomiske modeller i Norge, Sverige og Finland, til finansministeren

Side 2 af 4

ved at oprette en ny sektion under ministeriets økonomiske afdeling, som får an-

svar for modeludvikling.

Det fremgår også, at der frem til sommer vil løbe et

forprojekt, som skal munde ud i en beslutning om hovedprojektet for modelud-

viklingen. Der er således endnu ikke truffet konkret beslutning om udvikling af en

ny model. Det fremgår dog af den ovennævnte rapport, at dette blandt andet sker

på baggrund af modeltekniske overvejelser, som svarer til dem, der ligger til grund

for projektet med en opdatering af Finansministeriets makroøkonomiske model,

jf. også Opdrag til makroøkonomisk modelgruppe på Finansministeriets hjemmeside.

Det finske finansministerie har allerede taget en forholdsvis nyudviklet makro-

økonomisk model i brug, og i Sverige er man i gang med at udvikle en ny makro-

økonomisk model til finansministeriet. I begge tilfælde er der tale om en nyere

modeltype

–

såkaldte dynamiske stokastiske generelle ligevægtsmodeller (DSGE-

modeller).

DSGE-modeller indeholder typisk en række af de egenskaber, som også efter-

spørges i forbindelse med opdateringen af Finansministeriets makroøkonomiske

model. DSGE-modeller indeholder fx typisk modellering af den økonomiske ad-

færd med udgangspunkt i eksplicitte optimeringsproblemer (såkaldt mikrofunde-

ring), fremadskuende forventninger hos virksomheder og husholdninger og empi-

risk fundering som et samlet system.

Det finske finansministerie, som tidligere benyttede en makroøkonomisk model

(KESSU), der i højere grad minder om ADAM, besluttede i 2007 at udvikle en ny

makroøkonomisk model. Den nye model (KOOMA) er som nævnt en DSGE-

model og har været i brug siden ca. 2011/2012.

Valget af modeltype skyldes

blandt andet forbedringspotentialet i forhold til at analysere på politikændringer,

herunder som følge af modellering af økonomisk adfærd med udgangspunkt i

eksplicitte optimeringsproblemer og fremadskuende forventninger hos virksom-

heder og husholdninger. Modellen anvendes primært til at vurdere effekterne af

finanspolitik i konjunkturårene. På sigt er målet, at modellen også anvendes til

egentlige konjunkturprognoser. Modellen anvendes ikke som ramme om den sam-

lede finanspolitiske planlægning og fremskrivninger. Derudover har empirisk fun-

dering af modellen som samlet system ikke været et højt prioriteret formål i Fin-

land.

Det svenske Konjunkturinstitut (en statslig myndighed under finansministeriet),

udvikler den førnævnte DSGE-model til det svenske finansministerie. Det sven-

ske finansministerie har tidligere brugt modellen KIMOD, som også er udviklet af

det svenske Konjunkturinstitut. På grund af sin størrelse og kompleksitet anven-

des KIMOD ikke længere til økonomiske fremskrivninger af det svenske fi-

https://www.regjeringen.no/contentassets/41c27ff0e7a3482c8e2a5adff7ece6d2/14122016_referat.pdf

https://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2017/02/finansministeriet-vil-styrke-makrooekonomisk-model

https://www.regjeringen.no/contentassets/41c27ff0e7a3482c8e2a5adff7ece6d2/27042016_1-kuismanen.pdf

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 261: Spm. om hvilke arbejder der er i gang med opdatering af makroøkonomiske modeller i Norge, Sverige og Finland, til finansministeren

Side 3 af 4

nansministerie. Konjunkturinstituttet anvender den dog fortsat til økonomiske

fremskrivninger.

En rapport fra det svenske Konjunkturinstitut fra 2015 redegør for valget af

DSGE-typen i forbindelse med udvikling af en ny model til det svenske finansmi-

nisterie.

Her lægges vægt på en række af de samme egenskaber, som også efter-

spørges i forbindelse med opdateringen af ADAM. Det drejer sig blandt andet om

modellering af økonomisk adfærd med udgangspunkt i eksplicitte optimerings-

problemer, fremadskuende forventninger og estimation af modellen som samlet

system. På linje med den finske model skal den nye svenske model primært an-

vendes til at vurdere effekterne af økonomisk politik i konjunkturårene (i dette

tilfælde både penge- og finanspolitik).

Som det fremgår ovenfor, er der en række ligheder mellem de modeltekniske øn-

sker til en ny makroøkonomisk model til Finansministeriet og de overvejelser, der

har gjort sig gældende i udviklingsarbejdet i Norge, Sverige og Finland. Der vil

dog sandsynligvis også blive en række forskelle mellem den nye model, som bliver

udviklet til Finansministeriet, og fx den finske eller svenske model. En ny model

til Finansministeriet, vil

–

udover vurdering af effekterne af økonomisk politik på

kort sigt

–

også skulle kunne beskrive den langsigtede strukturelle udvikling i øko-

nomien. Dette vil på den ene side kunne øge kravene til modellens detaljerings-

grad på visse punkter (fx for så vidt angår den demografiske udvikling). På den

anden side kan dette fokus betyde, at der bliver lagt mindre vægt på, at modellen

indeholder stokastik

–

dvs. tilfældige stød til økonomien, som genererer konjunk-

turcykler. Sådanne potentielle forskelle vil dog afspejle de prioriterede anvendel-

sesområder snarere end en grundlæggende anderledes tilgang til modelleringen.

Der spørges endvidere til, hvordan makroøkonomiske modeller i de tre lande

”inkorporerer

de tre bundlinjer,

FN’s bæredygtighedsmål, og lignende”.

Der læg-

ges til grund, at der med ”de tre bundlinjer” –

ud over de økonomiske forhold,

som udgør det normale fokus for makroøkonomiske modeller

–

tænkes på sociale

samt miljø- og klimamæssige forhold.

De ovennævnte modeller, som er primære dynamiske makroøkonomiske modeller

i finansministerierne, har ikke fokus på beskrivelse af sammenhængen mellem

økonomiske og sociale eller miljømæssige forhold, herunder fx ulighed (som vur-

deres på lovmodelgrundlag i Danmark) eller sammenhængen mellem den økono-

miske aktivitet og CO

-udledning. På samme måde inkorporerer de nævnte ma-

kromodeller

ikke FN’s

bæredygtighedsmål i et omfang, som rækker ud over hvad

der kan siges at indgå i stort set alle makroøkonomiske modeller i kraft af en

grundlæggende beskrivelse af økonomien. Således er der ikke fokus i selve ma-

kromodellen på at beskrive fx global fattigdom, sult og fødevaresikkerhed, ligestil-

ling, ulighed, klimaforandringer mv.

http://www.konj.se/english/publications/working-papers/working-paper/2015-03-05-appropriate-macroeconomic-

model-support-for-the-ministry-of-finance-and-the-national-institute-of-economic-research-a-pilot-study.html

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 261: Spm. om hvilke arbejder der er i gang med opdatering af makroøkonomiske modeller i Norge, Sverige og Finland, til finansministeren

Side 4 af 4

Eventuelle modeller, som i visse sammenhænge anvendes af finansministerierne,

og som inkorporerer sådanne forhold (fx SNOW-modellen i Norge eller EMEC i

Sverige), er således et supplement til de primære dynamiske makroøkonomiske

modeller. Dette svarer i en vis udstrækning til, at Finansministeriet anvender den

såkaldte REFORM-model til analyser, som kræver en større detaljeringsgrad end

ADAM for så vidt angår brancherne i den danske økonomi. REFORM-modellen

udvikles af DREAM-gruppen og benyttes af Finansministeriet samt Det Miljø-

økonomiske Råd, og Finansministeriet forventer, at modellen på sigt også vil kun-

ne anvendes til spørgsmål vedrørende miljø og klima.

Fremskrivninger af CO2-udledning foretages i Danmark af Energistyrelsen med

udgangspunkt i Finansministeriets langsigtede fremskrivninger. Udviklingen i

ulighed og fx lønindkomstgrupper vurderes i Danmark som nævnt på basis af

lovmodel-data, som indeholder et langt mere detaljeret datagrundlag end en ma-

kromodel.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister